Jeg har plukket mine bryn

med en pincet.
Det er en slags forberedelse til aftenens optræden på TVMidtVest og TV2Østjyland.
Jeg ved ikke med resten.
Cowboybukser? (det er sådan jeg ER, men det kan jo godt virke lidt for nonchalant)
Eller kjole? (jeg går aldrig i kjoler, men det ser da pænt ud...)
Skjorte (det sender et signal om, at man véd, hvad man taler om) og jakke? (Jeg ejer ikke hverken skjorte eller jakke ala habitjakkeagtigt)
T-shirt?
Sweatshirt? (aaarh, det hører vist sen-firserne til...)
Striktrøje? (som Bonderøven?)
Der burde sendes en manual ud med en liste over foretrukne outfits ved tv-optrædener.
En ting véd jeg.
Jeg kommer til at spekulere herfra og til Jul over, om dét jeg ender med at stå i, nu også var det rigtige, og om det sendte de rigtige signalværdier - de værdier, som jeg ønsker at sende.
Hvad???
Ja, om seerne kunne se, at jeg er en helt almindelig Bondekone, men med meninger om det meste, og som fortaler for, at vi absolut lever et værdifuldt og indholdsrigt liv, os der har valgt at blive boende i udkantsDanmark, på godt og ondt.
Vi behøver ikke se ud på en bestemt måde for at kunne leve her. Vi skal ikke gå i en bestemt uniform, eller tilhøre en bestemt "livsstil". Her er plads. Plads til forskelligheder. Plads til at leve. Og selvom vi sender vores unge til storbyen for at studere, og selvom vi ønsker for vores børn at de skal opleve verden, så fornægter vi absolut ikke vores "sande" identitet. Den, der defineres som bonderøvsagtig, hvis man er fysisk placeret i provinsbyens gadebelysning.
Jeg har hjulpet dyrlægen med at afhorne kalve, holdt grimen på mine hingsteplage, når de skulle kastreres, haft hånden i en so, for at hjælpe ved faringen, plukket brombær, svampe og hyldebær i skoven, badet i fjorden ved juletid, haft en køkkenhave på ca en hektar.
Jeg kender også ligusterhækkenes duft, kloarkens stank, asfaltens blødhed og naboens skænderier. Tætheden i byen kontra luften på landet. Jeg har levet begge steder.
Jeg vil ikke bytte for noget i verden. Mit liv i landsbyen - genkendelsens glæde over køledisken i Brugsen, hjælpsomheden og interessen for hinanden, fællesskabet. Jeg vil ikke bytte.
Og jeg tror simpelthen bare, det bliver cowboybukser, T-shirt og en trøje...