Donorblod

Engang for mange år siden, faktisk tilbage i det forrige århundrede, i 1991, meldte jeg både bondemanden og mig selv som organdonorer. Vil man gerne selv være en af dem, der modtager, skulle det nogen sinde blive aktuelt..., så må man også være villig til at afgive!
Det er nu min holdning!
I dag skal jeg så give blod. Det er også en frivillig ting - men der er godt nok mange restriktioner, før man får lov at afgive blod! Man må hverken ha fået pennicillin, have rejst i malaria-områder, have fået en operation, eller akupunktur, inden for en nærmere angivet tidshorisont...
Men i dag må jeg gerne. Jeg er spændt på, om jeg tør.
Det gør jeg nok godt...

Tredie uge

af sommerferien er lige gået i gang.
Tiden går for hurtigt. Og vi har stadig ikke haft tid at komme i sommerhus, eller på udflugter, sådan, for udflugtens skyld.
I nat blev rapsen skårlagt. Nu vil vi gerne have tørvejr, så høsten kan komme i gang.
Ja, det er sådan, vi siger ude på landet.
Vand har vi i hvert fald fået rigeligt af nu.

Fur rundt!

I går gik jeg sammen med en masse andre ivrige vandrere Fur Rundt.
Jeg gik faktisk Fur Rundt tre gange.
Første, sidste og eneste gang!
I dag er jeg ikke så plaget af ømme lår som forventet - men det siges (!!!), at det blir værre på anden-dagen, så i morgen kommer jeg ikke ned af trappen!
Det var en smuk tur.
Det regnede bare.
15 mm mellem 10 og 17, og vi var våde til skindet!
I dag regner det også. Mit vasketøj hænger på tredie døgn til tørre udenfor.
Måske skal jeg give fortabt og tage det ind nu???

Dagens dryp

Du danske sommer,
jeg elsker dig
skønt du så ofte har sveget mig...

Rosenbedet

med alle Bonica-roserne står så smukt som aldrig før, og i går fik jeg luget mellem roser og lavendler, så nu ser det ekstra smukt og fint ud. Jorden ud til græsset er kultiveret, ikke et ukrudtsstrå er at se! Men hold da op, hvor har jeg ondt i mine baglår af at stå med rumpetten i vejret i lang tid! Det gør ikke bare ondt når jeg bukker mig, det gør også ondt når jeg GÅR, og når jeg sidder ned - hvor lang tid mon dét tager??

Smukt!

Der er altid en særlig stemning ved fjorden, når solen er gået ned. Hér går Lettir lidt væk fra flokken af ialt 12 heste, helt ude ved fjorden.
I går var de alle sammen ude af indhegningen. Stort drama!
Ej, ikke helt, jeg skal bare kalde, og rasle med en brødpose, så kommer de løbende!
I går var det kun gamle Py, der ikke kom. Hun havde andre ting at tænke på. Hendes føl, vores dejlige lille Òsk, var kommet på den forkerte side af naboens kreaturhegn, og det slog hårdt, så hun turde ikke rende under igen. Py stod, og havde stået længe, og kaldt på hende, men vi måtte altså hjælpe. Det gjorde vi, og med slukket el-hegn, og mange fagter, lykkedes det at forene mor og datter igen... Òsk kommer nok ikke frivilligt hen til os foreløbigt... hun var skræmt fra vid og sans. Grimme, grimme mennesker....

femogtyve

minutter varede min og Lines tur i jordbærbedet, førend det stod ned i stænger og barnet hylede, at nu GAD hun ikke flere jordbær, om ikke også der var nok, og hun frøs og der var meget i vejen...
Så nu er vi kørt hjem igen. Det blev til 6 kilo jordbær i år, og nu skal vi lave marmelade af dem!