fredag den 16. juli 2010

Svup...


De letter lige om lidt... pladsen er så trang, at det er utroligt, at de ikke falder ud. Jeg var heldig at fange dem, lige som én møvrede sig ud mellem de andre, og faktisk sidder der en omme bag ved. Der er nemlig fem i alt.

torsdag den 15. juli 2010

Svalehaler

De sidder lisså tæt de overhovedet kan - jeg er ikke heeelt klar over, om de er fire eller fem - men om lidt forsvinder de ud i verden.
Svaleungerne.
De er dunede endnu, men ikke desto mindre har de fine halefjer, der stikker ud over kanten af ler-mudder-reden, når jeg går forbi. De sidder fuldstændigt stille og trykker sig kun en smule, hvis jeg blir stående for at se på dem. De har lært at skide ud over kanten... og det gør de så! Klat, klat!

tirsdag den 13. juli 2010

Vådt i vådt

Vasketøjet, som blev hængt ud på snoren i går eftermiddags, hænger der stadig. Nu er det ikke bare vådt, det er fuldstændigt gennemblødt! Jeg går og overvejer, om jeg skal tage det ind (og køre det en tur på vaskemaskinens centrifugeringsprogram) eller om jeg skal friste skæbnen, og lade det hænge endnu et døgn... det kunne jo være, det klarede op?
Om 4 dage klarer det i hvertfald op for familien Jørgensen - så er vi alle samlede igen: Lærke kommer hjem fra USA!!!
Hun har det hårdt lige i disse dage - hun skrev i en mail, at hendes øjne var helt hævede af at græde!!! Hun siger jo farvel, til venner og veninder - hele tiden - for nogen rejser på ferie, og andre når hun bare ikke at se igen, inden hun selv rejser.
Jeg synes, det er fantastisk at tænke på, at hun om 4 dage står i Karup og græder glædestårer over at være hjemme igen!! 11 måneder og 6 dage - dét er ret lang tid, at undvære at barn, og jeg kommer sikkert til at blande mig i alt det våde... af glæde og lettelse over at have hende hjemme igen!!

fredag den 9. juli 2010

Maling

Per ser udsigten fra højeste punkt - frivilligt! Der blir malet og pyntet rundt omkring, og det er dejligt og jeg er glad for, at det ikke var mig, der skulle i byggeliften, oppe over flagstangen...

onsdag den 7. juli 2010

Føljeton: vinduer og døre

Ja, der sker noget alvorligt i dag - huset er ved at genfinde den form, som vi har arbejdet på siden før Påske. Taget mod nord er lagt færdigt, rygningen er muret, kvistene er tætte og gennemrenoverede og det ser pænt og nydeligt ud!
Her er Steffen, til venstre, og Hans, til højre, ved at bore huller i den nye havedørs karm. Samme borehøjde, men ikke samme mandshøjde! Hahaha...

tirsdag den 6. juli 2010

Skabe


Man kan skabe sig på mange måder - i går skabte jeg mig i køkkenhaven, som trængte alvorligt til hjælp - med medfølgende ondt i alle lemmer.
Så i dag har jeg skabt mig et ønske om et skab, gammelt gammelt hengemt, som står i den ene fløj og bare venter på at komme ud i solen, lyset og blive gjort rent. Problemet er, at jeg ikke selv kan bære det ud, uanset hvor vildt jeg skaber mig....
Indtil videre er to skuffer blevet vasket og står nu i solen og tørrer sig.
Senere må jeg se, om jeg kan skabe forståelse hos husbond og drengebarn, så de i fællesskab kan løfte skabet ud i lyset - om ægteskabet holder? Dét satser jeg på... selvom han nok vil hævde, Bonden, at det var nemmere at købe sig et nyt og rent skab...
Det har han sikkert ret i, men det er sjovere at skabe noget selv!

søndag den 4. juli 2010

Sommer


- det er heeeelt vildt dejligt med sommer sådan for alvor... drengene er Lars Kristian, Martin og Arne fra Norge, og Jeppe, der skal ud og trække vandski på fjorden...