Originalen

Poul Anker Bech, Trækfuglene, 2009

Det originale billede, som Fællesspisning har lånt sit udtryk fra - mennesker ved vand - er et af Poul Anker Bech sidste. Jeg synes det er helt vildt godt - svævende, flydende og alligevel jordnært. Og det passer mig vældigt, at jeg selv kan tillægge menneskene, hvad jeg nu ønsker at tillægge dem. De er så udflydende i deres konturer, at jeg ikke fastholdes at et bestemt udtryk, men kan gøre med dem, lige hvad jeg vil.
Og om 2 måneder, sidder jeg forhåbentligt med den endelig forside, af den endelige bog i min hånd.

Ekvipering

Der er mange ting, man nødvendigvis må ha opdateret på, når man skal flytte hjemmefra. Line er så småt ved at gøre klar til udflytningen, og indflytningen på efterskolen. Hun skal møde mellem 13 og 15 den 7. august, og dét er lige om lidt! Vi har netop i dag modtaget de røde gummistøvler, i en papkasse, helt fra England. Om et par dage, måske allerede i morgen, kommer der en kasse mere - forhåbentligt med den nyligt bestilte computer... Og cykelhjelm, lommeregner, løbesko, løbetøj, strømper, hårnåle, shampoo, håndklæder - 7 stk., klipklappere, leggings, t-shirts, regntøj og andre småting er næsten ved at være på plads! Hun er allerede flyttet op på loftet, har rømmet sit værelse på teenage-gangen, for at gøre plads til udvekslingsstudenten Eddie, som formentligt, planlagt, kommer til os dagen før Line flytter på efterskole. Ugen efter skal vi aflevere Jeppe på Bjergsnæs, men han har jo været afsted een gang, og er derfor fuldt ekviperet til en omgang efterskoleliv. I hans tilfælde handler det højst om strømper og underbukser.
Det kan der i og for sig også være lidt ballade med - især fordi han passer underbukser med sin far, med Mathias´far og med Mikkel.
Der er huller i et par stykker af Mathias´s fars BjørnBorg´er, og Mathias´s mor siger, at "dém mangler de ikke!" (dem med hullerne). Man er nødt til at have mindst 12-15 par underbukser med på efterskole, og især når man ikke kommer hjem til mors vaskemaskine hver weekend. Så næste tur til købstaden, må blive med Jeppe, og kun for at se på underbukser, og måske er vi nødt til at købe et par stykker, uden huller, til Mathias´s far!

Løn som fortjent

får man som regel...
I aftes cyklede vi, sammen med Brdr. Storm og deres forældre - turen fra Selde, via Thorum & Grættrup, til Sundsøre Havn, hvor vi spiste en is, for derefter at cykle hjem "den hurtigste" vej, nemlig direkte til Junget og så til Selde af Fjordvej. Jeg lod cyklen stå i Lindum, fordi vi havde en bil holdende, og nu til morgen løb/joggede jeg de præcist 4,1 km ud for at hjembringe cyklen.
Altså, jeg har både løbet og cyklet 4,1 km i dag.
Lønnen må være, at jeg skal zappe mig igennem dagen, regnvejsdagen.

Midtjyske Medier

Har bragt 2. del af novellen "De blå brødre" i flere aviser i fredags. Jeg har ikke selv set det, men er blevet gjort opmærksom på, at det ikke kun var i Randers Amtsavis og Århus Stifttidende, de optrådte (vi optrådte), men også i Viborg og Ringkøbing - midtjyske aviser, selvsagt - og det er lidt mærkeligt at sidde nord for Hinnerup Å, og ikke vide hvad og hvor ting foregår, før bagefter.Men som jeg også tidligere har skrevet - så glæder det mig meget, at jeg (med hjælp fra Hovedland) har fundet vej til en gruppe, et publikum, som jeg ikke umiddelbart selv kender, og som ikke nødvendigvis kender mig!
Det bliver så spændende om de nye læsere/potentielle bogkøbere springer ud og investerer i Fællesspisning, når den udkommer, eller om de synes de fik nok udkant i brødrene...

Forsiden

Cirka sådan her kommer min bog til at se ud. Det er en Poul Anker Bech på forsiden, og det er Hovedlands grafiker Svetlana, der har sørget for resten. Jeg glæder mig mere og mere, og med den sidste halvdel af "De blå brødre" i Århus og Randers i morgen - så kan det efterhånden kun gå for langsomt med udgivelsen.

Men jeg har prøvet det før, og ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed. Det tager tid, når bøger skal redigeres, gennemskrives, korrekturlæses, sættes op, printes og alt muligt andet. Men jeg glæder mig... 

Kaos og katastrofe

Jeg havde arbejdet længe. Ville bare lige lukke ned, for at gå i køkkenet. Bæstet spør: Vil du gemme dokumentet? Jeg svarer: ja! Lukker og griber mig selv i, ganske kort tid efter, at tænke, at det her, det kan man da vist egentligt ikke, fru Jørgensen.
Og nej. Det kan man ikke.
K A T A S T R O F E
Alle, og jeg mener ALLE mine rettelser gennem 2 uger, og i særdeleshed gennem de sidste tre døgn, indskrevet med blåt, oveni redaktørens røde... er væk. Væk. Væk. Væk. Jeg har glemt at "gemme som", glemt at man ikke kan skrive ind i et dokument, taget direkte ud af mailen, og derefter gemme det, man har lavet. Jeg slog hårdt i bordet.(Ved siden af computeren) Jeg råbte højt.
Det hjalp ikke. Heller ikke min kyndige yndlings søn kunne finde det tabte arbejde, og jeg var tæt, meget tæt, på at græde. Sådan rigtigt.
Så nu har jeg været gennem manus igen igen. "Igen igen" får et helt andet og noget mere besværligt indhold, når det drejer sig om 17 (sytten) noveller, der skal genlæses, genrettes, gendannes. For anden gang.
Fordelen er, at jeg nu har tænkt over, hvad det er jeg har rettet, og hvorfor jeg har skrevet som jeg har, hele TO gange, og derfor er mere eller mindre sikker på, at arbejdet er gjort ordentligt...
Jeg skal over det hele igen. Igen igen igen. Men ikke før i morgen. Når de er lidt væk, historierne, og kaos ikke længere pulserer i mit blod.
Jeg tror aldrig, jeg glemmer at gemme som mere.

Jeg - en føljeton!

Jeg har uanende været i både Århus Stifttidende og Randers Amtsavis i dag.
Med den nye novelle "De blå Brødre", som ikke er rettet og redigeret helt færdig endnu. Det véd de godt, på Midtjyske Medier, sagde min forlægger.Det er ham, der har lavet aftalen. Som en slags reklame og en mulighed for at komme rundt i mange hjem, i et område, som måske ikke lige er mine "kerneområder". Det er fint nok. Jeg er glad for det. Jeg har det bare underligt med at være trykt et sted, jeg ikke selv har adgang til! Jeg opdagede via to veninder i hhv Randers og Århus, at "De blå Brødre" var i aviserne i dag - og at det kun var halvdelen af historien, der er trykt nu. Resten, anden halvdel, kommer i bladene på næste fredag.
Hahaha - så har jeg prøvet dét med! At være en føljeton!