Det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig.
Og der går lang tid, inden vi forvinder sorgen og savnet.
Men sådan er det hver eneste dag for mange mennesker.
Hver eneste dag er der nogen, der dør, og nogen der savner og sørger.
Selve døden er fredfyldt.
Selve mennesket er uinteressant, i det sekund døden indtræffer.
(Med mindre man er læge og skal obducere...)
Det var bare ikke det, jeg lige havde forestillet mig.
Vi åbnede døren, solen stod op over horisonten og solsorten lettede fra sin plads på gyngestativet.
Vi sagde farvel.
Vi sang ud.
Vi bar. Og nu bærer vi savnet.
mandag den 2. juni 2014
søndag den 25. maj 2014
Bogsigneringsdage
onsdag den 21. maj 2014
Anmeldelser på papir
Jeg taster hidsigt og i blinde flere gange dagligt "Bondeanger anmeldelse" i googlefeltet - tænk nu, hvis der er kommet noget, noget jeg ikke har opdaget, eller er opmærksom på... et pænt ord, en rosende omtale... Det er jo det, jeg gerne vil have! Jeg vil så gerne, og jeg er næsten ved at sige, jeg H I G E R efter at få positive tilbagemeldinger på den bog, der nu her lige for lidt siden, flød ud af mine hænder og ud på gaden, ud blandt læserne, ud blandt dem, der i virkeligheden definerer, om jeg er en succes eller ej...
For selvom jeg ved, at det er godt nok, og selvom jeg ved, at der sidder en redaktør og en forlægger i den anden ende, og har sagt god for bogen - så betyder det alligevel uendelig meget, at bogen får anmeldelser af andre end den nærmeste kreds. Det betyder altså noget. Også selvom man forsøger at overbevise sig selv om, at det ikke betyder så meget... Det gør det bare. Man får anerkendelse. Man bliver fremhævet. Og hvem er ikke en sucker for love?
Jeg er. Det indrømmer jeg. Jeg vil så gerne gøre tingene godt. Og jeg vil så gerne at mine bøger bliver godt modtaget. Det er derfor, jeg skriver dem. For at de skal have et liv, og gøre en forskel. At jeg gør en forskel. Det er noget helt almenmenneskeligt. Det ved jeg godt. Man kan analysere på det og komme med lange gode forklaringer på, hvorfor netop jeg har det sådan - og det burde jeg måske gøre... - men det rokker ikke ved den kendsgerning, at jeg bliver usigeligt glad, når mine ting lykkes!
Jeg har fået en flot flot anmeldelse i Skive Folkeblad, to dage inden udgivelsen.
Jeg har fået fire stjerner i Nordjyske på dagen.
Og i går kom der en meget fin omtale over to spalter i Jyllandspostens tillæg om bøger - og tre stjerner - lidt malurt var der til sidst, men jeg undskylder anmelderen med, at han er mand... (han forstår det jo ikke - eller også har han ret???)
Jeg kan ikke være andet end tiptop-tilfreds. Det er jeg. Det ER jeg.
Og derfor prøver jeg ihærdigt at skrive endnu bedre i den næste roman, jeg gør mig umage, jeg omformulerer, skærer ind til benet, pudser sproget.
Der er ikke noget lagt på nettet, man kan Google endnu.
Øv. Men det findes på papir. Jeg har alle aviserne.
Og jeg er glad.
For selvom jeg ved, at det er godt nok, og selvom jeg ved, at der sidder en redaktør og en forlægger i den anden ende, og har sagt god for bogen - så betyder det alligevel uendelig meget, at bogen får anmeldelser af andre end den nærmeste kreds. Det betyder altså noget. Også selvom man forsøger at overbevise sig selv om, at det ikke betyder så meget... Det gør det bare. Man får anerkendelse. Man bliver fremhævet. Og hvem er ikke en sucker for love?
Jeg er. Det indrømmer jeg. Jeg vil så gerne gøre tingene godt. Og jeg vil så gerne at mine bøger bliver godt modtaget. Det er derfor, jeg skriver dem. For at de skal have et liv, og gøre en forskel. At jeg gør en forskel. Det er noget helt almenmenneskeligt. Det ved jeg godt. Man kan analysere på det og komme med lange gode forklaringer på, hvorfor netop jeg har det sådan - og det burde jeg måske gøre... - men det rokker ikke ved den kendsgerning, at jeg bliver usigeligt glad, når mine ting lykkes!
Jeg har fået en flot flot anmeldelse i Skive Folkeblad, to dage inden udgivelsen.
Jeg har fået fire stjerner i Nordjyske på dagen.
Og i går kom der en meget fin omtale over to spalter i Jyllandspostens tillæg om bøger - og tre stjerner - lidt malurt var der til sidst, men jeg undskylder anmelderen med, at han er mand... (han forstår det jo ikke - eller også har han ret???)
Jeg kan ikke være andet end tiptop-tilfreds. Det er jeg. Det ER jeg.
Og derfor prøver jeg ihærdigt at skrive endnu bedre i den næste roman, jeg gør mig umage, jeg omformulerer, skærer ind til benet, pudser sproget.
Der er ikke noget lagt på nettet, man kan Google endnu.
Øv. Men det findes på papir. Jeg har alle aviserne.
Og jeg er glad.
søndag den 18. maj 2014
I 1524 holdt Ove Vincentsen "nathold" for kongen
og samme år er han nævnt "til Kjeldgård".
"Nathold" - betyder egentligt bare, at han skulle beværte Kongen og kongens følge natten over. Det tog altid en drejning til den dyre ende, når Kongen kom forbi... Derfor var ikke alle Adelsmænd lykkelige over Kongens besøg. Jeg tror faktisk slet ikke, at Hr Ove har været glad. Han hed nemlig Hr Ove Kage - fordi han var så nærig - og han førte nøje regnskab med, hvad det kostede ham at have nathold for Kongen...
Ålborghus, 1524, nathold for Frederik den 1.:
36 tønder øl
1 okse
15 lam
12 sider flæsk
4 saltede fårekroppe
24 gæs
24 høns
2 fedesvin
½ tønde smørr ½ tønde eddike
1½ tønde mjød
80 liter vin (½ amme)
½ tønde hvedebrød
½ tønde Lüneburg salt
2 laks
3 snese ål ( 1 snes = 20 stk) og "mængder af byg og havre"
TAK for mad, siger jeg bare... og dertil er ikke indregnet hvad man brugte af urter for at give smag, eller honning og fremmede krydderier. Og nu vil jeg gå ned og tillave aftensmaden til min lille familie... 1 kg oksefars af bedste slags, 200 gram bacon, fire gulerødder, to bundter forårsløg, 3 røde pebre, 4 store tomater og ca 500 gram spagetti, tillige med 1 salathoved, 1 agurk, ½ bakke cherrytomater, og lidt revent ost til at smage til med...
"Nathold" - betyder egentligt bare, at han skulle beværte Kongen og kongens følge natten over. Det tog altid en drejning til den dyre ende, når Kongen kom forbi... Derfor var ikke alle Adelsmænd lykkelige over Kongens besøg. Jeg tror faktisk slet ikke, at Hr Ove har været glad. Han hed nemlig Hr Ove Kage - fordi han var så nærig - og han førte nøje regnskab med, hvad det kostede ham at have nathold for Kongen...
Ålborghus, 1524, nathold for Frederik den 1.:
36 tønder øl
1 okse
15 lam
12 sider flæsk
4 saltede fårekroppe
24 gæs
24 høns
2 fedesvin
½ tønde smørr ½ tønde eddike
1½ tønde mjød
80 liter vin (½ amme)
½ tønde hvedebrød
½ tønde Lüneburg salt
2 laks
3 snese ål ( 1 snes = 20 stk) og "mængder af byg og havre"
TAK for mad, siger jeg bare... og dertil er ikke indregnet hvad man brugte af urter for at give smag, eller honning og fremmede krydderier. Og nu vil jeg gå ned og tillave aftensmaden til min lille familie... 1 kg oksefars af bedste slags, 200 gram bacon, fire gulerødder, to bundter forårsløg, 3 røde pebre, 4 store tomater og ca 500 gram spagetti, tillige med 1 salathoved, 1 agurk, ½ bakke cherrytomater, og lidt revent ost til at smage til med...
torsdag den 15. maj 2014
Mikael K, ministeren & jeg
Pudsigt eller sjovt, spooky eller uhyggeligt - i dag er jeg anmeldt i Nordjyske med ikke mindre end fire stjerner! Jeg er helt vildt glad for de fire stjerner, ligesom jeg er helt vildt glad for Skive Folkeblads anmeldelse, som kom i tirsdags. Det der er pudsigt eller spooky er, at klummen i KULTUR-sektionen af Nordjyske i dag er skrevet af Mikael K. Og han skriver om at blive anmeldt. Han har lige nu i maj udgivet en ny bog med cd, fotos og sange "Sange fra Nord" og taler i klummen "En musikers mareridt" om den forventning, det pres, der ligger på ens skuldre fra det sekund, man har ladet sine kreationer gå i trykken:
"Er det nu noget underlødigt lort, du har fået bikset sammen, eller er jeg bare en lille smule genial? Er jeg en højrøvet nar, eller er jeg i øjenhøjde med de mennesker, jeg synger om og for"? og længere fremme i teksten lyder det:
"er det lidt af et mareridt at gå og vente på smagsdommernes sang"...
Endnu mere uhyggeligt og sjovt bliver det, når jeg nu siger, at Mikael K og jeg har siddet på en trappesten på Samsø og diskuteret de hér ting, tilbage i 2012, da vi var i Ministeren for By, Bolig og Landdistrikters Visionsgruppe for 2030 - og hvor vi vist var de to af samtlige, der havde sværest ved at placere os selv i sammenhængen...
Mikael har skrevet en vidunderlig sang om Einar, Cirkusdirektøren, den kan man høre via DRs Playliste på P4 formiddag (kan ikke finde linket lige nu), eller man kan købe den på ITunes .
Sjovt nok, som veje flettes ind i hinanden uden at vi ved det, og dog, som om det har en højere mening...
"Er det nu noget underlødigt lort, du har fået bikset sammen, eller er jeg bare en lille smule genial? Er jeg en højrøvet nar, eller er jeg i øjenhøjde med de mennesker, jeg synger om og for"? og længere fremme i teksten lyder det:
"er det lidt af et mareridt at gå og vente på smagsdommernes sang"...
Endnu mere uhyggeligt og sjovt bliver det, når jeg nu siger, at Mikael K og jeg har siddet på en trappesten på Samsø og diskuteret de hér ting, tilbage i 2012, da vi var i Ministeren for By, Bolig og Landdistrikters Visionsgruppe for 2030 - og hvor vi vist var de to af samtlige, der havde sværest ved at placere os selv i sammenhængen...
Mikael har skrevet en vidunderlig sang om Einar, Cirkusdirektøren, den kan man høre via DRs Playliste på P4 formiddag (kan ikke finde linket lige nu), eller man kan købe den på ITunes .
Sjovt nok, som veje flettes ind i hinanden uden at vi ved det, og dog, som om det har en højere mening...
onsdag den 14. maj 2014
Markedsføringsmekanismen - det er mig!
Og nu, i dag, den 14. maj 2014 - er der en dag til Bondeanger udkommer!!
Det bliver så vildt! Ja, altså ikke vildt som i v i l d t - men som i fantastisk, utroligt, dejligt, underligt, spændende, skræmmende og ja, vildt.
I anledningen sker der sådan set ikke noget - der er ingen fest, som i fest, men der bliver nok skålet i en skarp til morgenbordet klokken 0900, og så er resten af dagen spænding. Gad vide, om der er anmeldelser og gad vide, hvad de siger, hvis der er nogen...
Under alle omstændigheder, så handler bogen om det liv, de fleste af os lever. Helt almindelige liv, med sorger, og glæder, med børn, og kærlighed, med forviklinger og forandringer.
At Bondeanger er en selvstændig efterfølger til Bondefanget bør jeg lige markedføringmekanismemæssigt nævne. Og Bondefanget er genoptrykt. Forlaget vurderer, at der kan sælges flere af dem, når nu Bondeanger udkommer - jeg krydser fingre, og venter på i morgen.
Det bliver så vildt! Ja, altså ikke vildt som i v i l d t - men som i fantastisk, utroligt, dejligt, underligt, spændende, skræmmende og ja, vildt.
I anledningen sker der sådan set ikke noget - der er ingen fest, som i fest, men der bliver nok skålet i en skarp til morgenbordet klokken 0900, og så er resten af dagen spænding. Gad vide, om der er anmeldelser og gad vide, hvad de siger, hvis der er nogen...
Under alle omstændigheder, så handler bogen om det liv, de fleste af os lever. Helt almindelige liv, med sorger, og glæder, med børn, og kærlighed, med forviklinger og forandringer.
At Bondeanger er en selvstændig efterfølger til Bondefanget bør jeg lige markedføringmekanismemæssigt nævne. Og Bondefanget er genoptrykt. Forlaget vurderer, at der kan sælges flere af dem, når nu Bondeanger udkommer - jeg krydser fingre, og venter på i morgen.
mandag den 5. maj 2014
Thit, Johs. V. og jeg
(foto: forlaget Mellemgaard)
Sådan her så det ud i lørdags, da jeg fortalte om Kroppen i Åkjær i forbindelse med Limfjordegnens Litteratur Samvirkes repræsentantskabsmøde. Billedet, på min venstre side, forestiller Thit og Johs V. Jensen og kaffekanderne i forgrunden understreger meget godt stemningen: Hyggeligt, men også koncentreret! Vi havde sunget "En sømand har sin enegang" som indledning til mødet - en Johs. V. Jensen tekst!! Så blev jeg så klog! Og jeg var så den første af tre forfattere, der skulle fortælle om en klassisk Limfjordsdigters "krop". Selvsagt måtte jeg jo have fat i Vredens Børn, og jeg læste op, på næsten originalsprog, tillært, 110 år efter teksten udkom (1904) - deraf koncentrationen! For mit vedkommende. Jeg havde også fat i Pigen fra Limfjorden (1921) - der var knap så meget dialekt, så det gik lidt nemmere. Både for mig, og tilhørerne. Efter mig fulgte Knud Sørensen med Thøger Larsen, og Pia Grandjean Odderskov tog sig af Johs. V. og Kongens Fald.
Bagefter er jeg så blevet spurgt, om ikke jeg vil optræde med Åkjær og fortælle historier, læse op osv.
i stil med i lørdags. Det tror jeg ikke. Jeg er på usikker grund, der er mange, der ved meget mere end mig, om Åkjær ... på den anden side... man kan jo læse sig til meget, og det er formidlingen det handler om! Så måske, joh, måske kan Åkjær blive en del af mig. Spiren er lagt!
Abonner på:
Opslag (Atom)