Hestehandlerskens papirpudseri

Det er ikke altid man kan forudse alting. Jeg kan da slet ikke!
Efter at have haft heste til salg i laaaaang tid, mere eller mindre synligt, lagde jeg hér efter Jul, fire af mine ti ismuler til salg på en islænderhestesælgerside på nettet.
Det gav absolut ikke en eneste henvendelse de første 37 dage. Så var der en, der ringede på den hest, jeg mindst af alt forventede ville blive solgt. (Jeg har jo prøvet det før, dét her med at lægge heste til salg, og intet sker...) Men unghesten, den fine hoppe på tre år, fik besøg af en ligeså ung pige fra det østjyske. Hun var på jagt efter en kommende stævne-ovalbane-hest.
Jeg har ikke hørt fra hende endnu. Jeg tænker, at Tölta, der viser tölt og alt muligt på marken, ikke var det hun søgte efter alligevel... Pyt, pyt.
Så fik jeg besked fra hjemmesiden, at mine annoncer ville blive slettede, hvis ikke jeg genstartede.
Jeg nåede så ikke at få dem alle genstartet, der kommer altid noget i vejen, men på Bondemandens fødselsdag fik jeg så lagt nye annoncer ud/genstartet de gamle - og så skete det mærkelige!!!
Inden der var gået tre dage, havde jeg haft ti henvendelser ang. de tre heste!!!!! Og i dag sidder jeg så med papirnussepudseriet til op over begge ører...
Den gamle vallak er blevet solgt!

Det er faktisk helt trist. Men også dejligt, at det endelig og forunderligt nok er lykkedes, at sælge en hest.
Men papirerne.. du altforbarmende! Der er Sundhedserklæringen, Købsaftalen, handelsundersøgelsen (kræver dyrlægebesøg!) og ejerskifteerklæringen... hold nu fest! Og hver af disse, fylder mindst 3-4 sider, og skal udfyldes og underskrives og attesteres og hvad har vi, så man bliver helt i tvivl om egne evner. Har jeg nu husket det hele? Er papirerne udfyldt korrekt? Hvad aftalte vi, og nej, det blev ikke skrevet ned, så husker vi det samme, køber og jeg...
Nu har jeg udfyldt sundhedserklæringen, bestilt dyrlægen, og kontaktet køber. Vi aftalte, at jeg skulle sørge for beslagsmed, så ham har jeg også bestilt. Hold nu fest.
Det er ikke "bare lige" at sælge en hest.
Heller ikke rent hjertemæssigt.
Jeg kan allerede mærke, at jeg har lidt ondt dér.

Definér lykke!

At være glad, opstemt, veltilpas, afbalanceret.
Dét var Bondemanden på sin fødselsdag. Klokken 0650 sad han foran havregrynene og åbnede sine fødselsdagsgaver: nye sko og ordet Bondemanden fra Middelboes Ordbutik. Han var vældigt tilpas. Smilede og grinede, åd sine gryn, delte de sidste skefulde med Sørøver Sally, som traditionen foreskriver - og væk var han! UD, ud, ud...
Klokken 9 var han igen for bordenden, men ikke med samme smil om læberne, som før syv.
Resten af dagen var han ude. Vi så ham ikke. Hverken til frokost eller eftermiddagskaffe, eller aftensmadstid, eller aftenskaffe.
Det var aftalt, at det var sådan, det blev. Ingen måltider, ingen gæster. Ingen sure miner.  Ingen forgæves venten.
Vi andre tog til børnefødselsdag, fordi vi var inviterede, spiste kage og drak chokolade, fik fødselsdagsmiddag.
Og Bondemanden kørte med traktoren foran såsættet, der nu har sået de første 11 ha spinat i et perfekt såbed.
Han var lykkelig. Glad. Opstemt. Veltilpas og afbalanceret, da han ved midnatstid kom ind og gik i bad, og direkte i seng.
Definér lykke?
Svaret er: Bondemand efter veloverstået såning af spinat!
Og vi andre? Vi prøvede at glemme, at det var noget, han havde valgt selv, og vi prøvede at glemme, at vi ikke skulle have dårlig samvittighed over, at der hverken blev fejret det ene eller det andet, eller at vi tog i byen, eller at der kom gæster, som ikke fik kage eller chokolade, men kun en kop glat kaffe, og det var dét!
Definér lykke...

PåskePip

Det har været en dejlig, dejlig Påskeuge her hos os. Allerede inden Palmesøndag var den første gæst rykket ind på ugleværelset, og søndag-mandag-tirsdag og onsdag var der fødselsdagsfejringer og diverse. Sønnike blev 20, bl.a., og der var fejringer både ude og hjemme i flere omgange, og så var der yderligere to fødselsdage i familien, vi var tvunget til at fejre...
Så blev det torsdag, helligdag, og elefantværelset fik sin indvåner - og de næste dage gik med gåture, løbeture, frokoster, rødvinsmiddage og dejlige lange aftener med folk omkring bordet. Påskedag sluttede det. Alle gæster drog hjemover, og så var der dømt stilhed. Helt alene sad jeg i min sofa til langt ud på natten, og så film og mælede ikke et ord i mange mange timer.
Det er skønt at være vært, men også helt fint at blive ladt alene igen.
Jeg så "Den skallede Frisør" og "Braveheart" til langt ud på natten. Bondemanden, som er ved at gå til i iver efter at komme i marken har vi kun set sporadisk. Typisk i forbindelse med måltider. Det meste af tiden har han været ude, ligesom den nu 20-årige er sat i sving med diverse oprydnings- og planlægnings- og drænings-projekter. De ligner hinanden, de to, i blå overalls og Oliverboots ude, ragsokker og lange underhylere inde.
Der har dog været et lille skår i Påskebegejstringen. En brækket/forskubbet knogle i en lillefinger gør livet svært for Fimpen. Hun har hele underarmen i gips, og frygter at de ringer fra lægekonferencen tirsdag og indkalder hende til tjek og røntgen igen... Jeg, personligt, skal ikke hverken skose eller ynke hende. Meget kan ske i nattelivet når man er under indflydelse af alkoholiske drikke, bare spørg mig!! Og en lillefinger i gips er nådigt sluppet! Det kunne ha´ været meget værre!
NU afventer vi hverdagen, og jeg har planlagt at Skriverskjulet bliver mit tilholdssted i kommende uge.
På fredag skal jeg til Aalborg og være med, som forfatter, og skal interviewes og fortælle om De Tavse Vidner, på Ordkraft på Nordkraft.

Oprør fra Udkanten

Ja, det hedder den bog, jeg lige har fået i mine hænder via forlags-Susanne, og jeg kan se, sådan ved en hurtig skimning, at jeg er nødt til at læse den fra ende til anden.
Alligevel er jeg allerede en smule irriteret. Det er sgu ikke en titel, man gider beskæftige sig med. "Oprør", det er sådan set meget godt - men "Udkanten"??
Det er der altså ikke meget sex i, og jeg tvivler på, om bogen når det brede publikum, den ret beset bør!? Mulighedernes land 2.0. lyder underteksten. Det klinger bedre i et ordmenneskes ører.
Det er yderst vigtigt, dét bogen handler om, og af vital betydning for den del af Danmarks befolkning jeg tilhører. Og i øvrigt også for alle I andre!
Så nu vil jeg gå i gang med at læse. Jeg tvivler på, at jeg bliver fundamentalt klogere, men jeg håber det. Jeg håber inderligt, at nogen har sagt noget klogt og visionært, der kan matche de tanker, jeg har delt og luftet de sidste 10 år. Som kan vises frem og tages med, når bymennesker og politikere måske igen glider af på argumenterne om, at der er langt skønnere ude på landet, end i byerne.
Tit spørger vi hinanden - hvad LAVER de egentlig inde i byerne?? Og det slår mig, at det kan jeg simpelthen ikke komme i tanke om, selvom jeg tilbragte de første tyve år af mit liv, med at bo i et parcelhus og være bymenneske.  Nuvel, de fleste har et arbejde at passe, og et hus og en have, men mange har ikke dét, og jeg undrer mig over, hvad de får tiden til at gå med, og hvor de opholder sig, byfolkene... Sidder de i deres lænestole? Ser de TV? Går de på kurser og til foredrag? Tager de nye uddannelser? Forfiner de deres teknikker i træningscentrene eller på mountainbikeruten? Læser de bøger??
Jeg håber en del af dem læser bøger! Og jeg vil opfordre til, at man i næste uge går i boghandlen eller på nettet og får bestilt
Oprør fra Udkanten. Mulighedernes land 2.0.
Jeg er i gang...

Influenzaramt og træningsstoppet

"Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine og feber mellem 38 og 40 grader. Den varer normalt tre til fem dage, men man kan godt være træt efterfølgende. Influenza er særlig udbredt i vinterhalvåret." citat/copypaste netdoktoren.dk
Ja, tak!
Det har vi efterhånden forstået... efter at have haft influenzaen i henved 6 dage, og efterfølgende træt til marven i nu, op mod hele 4 dage efter...
Jeg ved godt, jeg piver. Og jeg ved også godt, at der er ca. en halv million andre syge i Danmark lige nu - jeg synes bare ikke, det er særligt sjovt længere... Lige da man blev syg, var det sådan set bare ok. Ja, jeg tænkte faktisk, at det sgu da var helt rart, at man kunne få lov at ligge i sin seng og sove, og se tv hele dagen, eller læse i bøger og blade og sådan. Det varede bare ikke ret længe, hverken det der med at se tv hele dagen, eller læse i bøgerne, for jeg var så udmattet, at jeg ikke orkede.. Og jeg blev ret hurtigt træt af at sove... Man får ondt af at ligge, og man bliver endnu mere øm i kroppen, end man er i forvejen... det kan evt være et alderstegn, men det anerkender vi ikke...
Jeg har meldt mig til at løbe Pinen og Plagen-løbet den 29. marts, og nu har jeg ikke kunnet træne siden forrige lørdag, fordi jeg stadig er træt som et ondt år, og helt udmattet, når vi når sidst på eftermiddagen.
Heldigvis skal jeg ikke løbe et halvmaraton, sådan som min yngste, Fimpebarnet, har sat sig for, men kun 6 kilometer, i sympati og for at gøre noget, et eller andet i sundhedens tegn. Men det er i et ret kuperet terræn, i forhold til det jeg normalt løber i herhjemme...
Man kan jo vælge at gå.
Det gælder jo ikke hverken liv eller død, om jeg gennemfører.
Det hele sidder mellem ørerne.
Bare ikke det med trætheden.
Det sidder fysisk. Desværre.
Og jeg havde ellers en aftale med endomondo om at løbe 14 km om ugen. Det nåede jeg ikke i sidste uge, og når det heller ikke i denne. Hvis jeg kommer på 5, er jeg glad.
Og det bliver først i morgen. Tidligst. At jeg kommer ud i løbesko...
Øv.

Forældrekontingent!!

I den forgangne uge var jeg, fordi jeg sidder i bestyrelsen for vores lokale hal, til et fællesmøde for alle hallerne i Skive Kommune. Det blev bl.a. drøftet, hvad man kan gøre for at få flere til at deltage aktivt i foreningsarbejdet, og få de voksne til alle de aktive børn, til at gå ind i fællesskaberne omkring det, at drive en idrætsforening... Ja., man kan diskutere, hvorfor halbestyrelser og halinspektører diskuterer sådan noget, men foreningerne er jo grundlaget for hallerne, og hvis ikke der er foreninger, har hallerne ingen kunder.. så.. ja, der blev snakket!
Jeg har selv lidt af samme forskrækkelse for foreningsarbejde, som den man ofte hører om forældre er ramt af i dag... Omvendt, så har jeg altid deltaget, og jeg har ikke fortrudt et sekund. Det er vigtigt, at vi som voksne går foran, viser de unge, at man er nødt til at lade sig hverve til f.eks. at træne et gymnastikhold, eller sidde i en bestyrelse, hvis der skal være Liv i Grødemarken og i VandkantsDanmark i fremtiden! Foreningerne danner grundlag for mange aktiviteter, fordi der er nogen der går forrest, og sådan skal det gerne blive ved med at være.
I Haderslev har man indført "voksenkontingent"! Det går ud på, at forældrene får lov til at vælge mellem enten at arbejde 10 timer for idrætsforeningen, eller betale 400 kr i forældrekontingent. Der er rigtig mange, som synes, at de ti timer er til at overskue, og det vil de gerne give foreningen, hvis det betyder, foreningen overlever, og ungerne fortsat kan gå til fodbold, gymnastik eller håndbold. Der er også nogen, der vælger at betale sig fra det.
Det er fint. Man frygtede, at forældrene ville stejle og hive ungerne ud af foreningen, men det skete mærkværdigvis ikke. Tværtimod oplevede man det modsatte! At forældrene syntes, det var dejligt at få en helt konkret opgave i klubben, som varede måske ti timer fordelt på et par dage, og samtidigt kunne man mærke, at det styrkede fællesskabet og ånden i klubben. De, der valgte at betale sig fra det, bidrog jo så også! Nemlig med konkret økonomisk bistand, så nogle af opgaverne andre forældre skulle bruge tid på, kunne finansieres! Ren win-win! Jeg overvejer at foreslå min lokale klub, at de indfører forældre-kontingent! Det kunne være spændende at se, om sønderjyder adskiller sig væsentligt fra sallingbønder, når det kommer til det lokale idrætsliv... Det tror jeg ikke. Men lad os nu se! Først vil jeg opfordre til, at man deltager i de generalforsamlinger, der her i foråret skal afholdes i de fleste idrætsforeninger landet over. Mød op, vis interesse for fællesskabet, og støt din egne interesser samtidigt! Dit hus bliver alt andet lige meget mere værd, hvis der er en by og et aktivt liv omkring det, hvis du engang vil sælge...
Og så er det tilmed sjovt!
Og man får indflydelse.
Og kvalitetstid med ungerne.
Og lyst til selv at dyrke motion.
Og måske endda ligefrem andel i fremtiden!
Hæ!

Flyvende Bondemand

I fredags gik han til eksamen, Bondemanden, og af en eller anden grund, jeg ikke helt har fattet endnu, er han i gang med at skabe sig en ny hobby, der absolut ikke tiltaler mig! Men indrømmet, selvom jeg er uenig, er jeg fuld af beundring og seriøs respekt... Det er PPL, det drejer sig om.
Privat Pilot License.
Det starter i det små, med et to-personers UL-fly, dernæst kommer radio-eksamen, og opgradering til Cesna-flytypen, og i princippet kommer han til at kunne flyve en DC3´er. Påstår han. Hmmm.
Jeg forstår det slet-slet ikke. Jeg er absolut en kylling, og hverken dykning eller faldskærmsudspring, eller flyvning.... har nogensinde sagt mig noget som helst. Jeg går lidt i panik, faktisk. Og da jeg blev tilbudt, at jeg kunne få et tre-timers kursus og lære at nødlande UL-flyet, (hvis det var fordi jeg var bange for at falde ned) var jeg ved at give mig til at tude! Jeg skal sgu ikke lære noget med noget fly. NO WAY!
Men det er fint nok. Han må flyve, hvorhen han vil. Og det er fint nok med mig, at han bruger en masse tid og energi på at lære at hænge oppe i luften med et par vinger. Men jeg er ikke fascineret på samme måde, jeg er nærmest skrækslagen, og jeg skal IKKE med.
Og selvom jeg har det sådan, kan jeg da godt synes, at han er dygtig, når han består sine fire eksaminer i fredags med "luft under vingerne" og næsten fejlfrit! Godt gået.
Men du går selv, kammerat, jeg bliver her!
Det kommer vi nok til at snakke en hel del om... Bondemanden forstår mig ikke. Og det kommer han nok heller ikke til. Og det er fint med mig. Vi har tid. Vi kan snakke herfra og ind i evigheden.... Bare han lover, at han ikke falder ned.
Hvis han gør det, bliver jeg sur.
Meget sur.