fredag den 5. februar 2010

Radio

I morgen, tidligt, skal jeg til Holstebro.
Jeg er en del af "Bagholdet" på P4MidtVest - mellem kl 9 og 10 skal jeg "snakke ugen færdig", sammen med Carl Horslund med den bløde stemme, og en af de andre paneldeltagere. I morgen er det Pølse-Rie fra Skive, har jeg fået at vide. Vi skal bl.a. vende emnet "kødklister". Det skal nok blive sjovt. Hvad er det der "kødklister" for noget stads? Og hvorfor stemmer Danmark nej,tak i EU til at lovliggøre det? Jeg tænker... Jaka-bov, kyllingekød-pålæg, makrel i tomat og ... pølser! Er det meget værre end oksekødsklister?

torsdag den 4. februar 2010

Sygehus

Jeppe får penicillinkur fordi der er betændelse i hans ene tå.
Line ligger syg og feberhed på sofaen og småblunder.
Bondemanden stod op af sin dødelige influenza-sove-dag i går.

Hvad venter jeg mon på?

onsdag den 3. februar 2010

Hr Mikkel lusker

rundt om hushjørnerne - selv i dagslys - her er han på vej til fuglefoderet .... men måske var det min fotografering af ham, der fik ham på andre tanker ... for han luskede i hvert fald væk igen. Jeg synes alligevel det er utroligt, hvad man kan opleve gennem sit køkkenvindue!!


mandag den 1. februar 2010

Fantastiske attraktioner

Billede 1: Bondemanden skuer Sælvig Havn ombord på Kanhave
Billede 2: Vesborg Fyr anno 1858
Billede 3: Symaskinemandens symaskineoplagring på Brundby Rock Hotel

fredag den 29. januar 2010

Samsø

- er blevet kørt tynd.
Der er ikke en turist. Kun os.
Vi er osse turister (- men vi føler os lidt hævet over sommerens hob af blegfede børnefamilier) og det har været en fantastisk tur rundt på hele øen.
Nu har vi fået os anbragt - med hver sin nyindkøbt bog, SAMSØE-pigen har fået lys i hatten - og livet nydes med friskbrygget kaffe, skænket af GUF BRUNDBY-ROCKHOTEL.
Vi skal hjem i morgen.

tirsdag den 26. januar 2010

CDF 2040

Nilfisk Family... og problemet er poserne....
Hvorfor har jeg ikke bare en helt almindelig gængs støvsuger, men en industrimaskine???
Det kan man jo så spørge sig selv om, når man inden man nogensinde for begyndt på støvsugerjobbet må konstatere, at posen er fuldstændig fuld, og at der bare ikke lige var flere på lager...
Nu skal jeg afvente at Lysmesteren og hans søde ekspedient ringer tilbage - om et par dage - og fortæller mig, at de kan afhentes... tsk tsk!

søndag den 24. januar 2010

Dejlige mænd

Lene Noer har gjort det igen - anden udgave af billedet "Det er bare mænd" - hér i en mindre udgave end det, jeg har hængende på min væg. Faster Fifi fik den mindre udgave til sin 50 års fødselsdag - Fantastisk med mænd med bare numser!!