Kvindetri 2010

(Her ses jeg i bassinet, først af tre, i vanlig brystsvømningsstil....)

- som jeg deltog i, havde sagt ja til, i et øjebliks vanvid... har lagt resultatlisterne ud på deres hjemmeside. Det er vældig interessant læsning...
Jeg har sammenlignet mine tider med mine to veninders - og selvom jeg blev nummer 55 af 61, så er der kun en god undskyldning, og den ER god: Jeg gik ned på udstyr!
Mens jeg er nummer 2 ud af 3 i bassinet, i vores indbyrdes kamp, er jeg suverænt den langsomste på cyklen - 4 min. og 36 sek. efter nummer 1 af 3, og i løb er jeg faktisk nummer 2 ud af 3.
Konklussion: Jeg skal ha en ny cykel, en ANDEN cykel, hvis jeg nogensinde skal prøve at gennemføre en triatlon for kvinder igen...
Min samlede tid var i øvrigt 1 time, 28 minutter og 31 sekunder. Incl. omklædning.

"Mor, jeg blir dårlig"

sagde hun, Ældstebarnet, mens hun lå på langs og blev skåret i af en kirurg, under den ene arm, hvor en kosmetisk knude skulle fjernes... "Dårlig??? Nej, søde barn, nu blir du bare hér hos mig", var mit svar (og hvis der er nogen der blir dårlige, så er det mig!!!, tænkte jeg).
Det hele tog mindre end 20 minutter, og hold da op, hvor hun skreg, og hver gang hun sagde auuuvvvvv, skar det dybt i mit hjerte!
Tapperhed er ikke en dyd i vores familie, vi må gerne både græde og skrige av, og jøsses, som hun havde lært på lektien!
Og så sagde hun undskyld!
Ja, gu gjorde hun så!
"Du må undskylde, hvis jeg skreg lidt højt", sagde hun til sin banemand, kirurgen - og jeg stod måbende ved siden af, og tænkte at hun godt nok var sej, jeg havde hylet som en pisket, hvis det var mig, der havde ligget dér, og ikke været ordentligt lokalbedøvet, inden han begyndte at skære...
Om 10 dage skal hun ha stingene fjernet - det gør osse lidt ondt, ved jeg af erfaring - og hun får et lille tyndt ar under den ene arm. Det er bedre, end at have en stor bule. Det var vi trods alt enige om, Ældstebarn, moren og kirurgen.

Efterårssæsson

Nu varer det ikke længe. Nu er det snart ovre.
HØSTEN.
Som har voldt store kvaler og mange stressede timer, den er nu næsten i hus, og der kan åndes lettet op! Hold da op! Sikke en fest!
Samtidigt med, at høsten nu snart er ovre, har jeg indledt min foredragsvirksomheds-efterårssæsson. Det startede sådan set allerede i dag - et par dage før den 1. september, som plejer at være der, skæringsdatoen er. Men ugen er rigtig nok.
De kommende 3 måneder har jeg henved 10 foredrag fordelt med ca et om ugen - nogle uger er der ingenting på programmet, og så vil jeg sætte mig, med uldsokker på, og tæpper om måsen, og skrive. Ja. Det er det jeg vil. Og så vil jeg glæde mig.
Glæde mig, til det igen blir sommer... og høst og sådan...

200 meter svømning

er ingenting.
16 km cykling efter de 200 meter svømning er osse okay, hvis ikke det blæser og der er modvind...( og havde man haft en god ordentlig cykel med mange gear, var det helt sikkert gået nemmere...)
4 km løb efter de 16 km cykling i modvind (og på en cykel der ikke er en letløbende en af slagsen) og de 200 meter svømning, er de værste km jeg nogensinde har løbet, og jeg har immervæk løbet en del... HOLD DA OP!
Tiderne var ikke noget at skrive hjem om, ikke mine, men jeg gennemførte, og jeg var faktisk ikke den sidste af de ca 60 deltagere... Jeg var den ... 5. sidste tror jeg, i mål. Men jeg gennemførte! YES!!!!

Arbejde

Jeg skal arbejde. Jeg skal skrive. Det kan da for pokker ikke være så svært, tænker jeg, mens jeg sidder for gu´ve´hvilken gang og surfer på nettet, læser Jp.dk, Berlingske.dk, finder uundværlige småting i webbutikker, surfer blandt heste, der er til salg, og læser anmeldelser af andres litteratur.
Det kan da ikke være så svært. Jeg har dem jo. Jeg har dem liige inde i hovedet, de skal bare skrives ned. Historierne. Det kan da ikke være så svært.

Men det er det. Jeg laver overspringshandlinger, bliver (heldigvis) forstyrret af telefonen, af manden, af ungerne - og forsøger igen at sætte min popo på en stol ( som jeg får ondt over), dernæst på en gymnastikbold (som er lidt for lav) og slutter af med at ligge i sengen og glo op i loftet, mens jeg overvejer....
Jeg skal arbejde. Der ligger mange, mange timer foran mig, hvor jeg bare skal skrive, skrive og skrive. Læse igennem og igennem igen, skrive til, slette, rette og redigere - alt sammen uden egentlig deadline.
Det kan da ikke være så svært, siger jeg til mig selv (igen). Historierne er der. Skriv nu.
Men det er for pokker svært. Jeg har lange og mange overvejelser. Jeg blir sulten hele tiden. Måske skulle man bare løbe sig en tur. Eller ride. Og nej, det kan jo ikke passe. Historien om Vagn, om Bodil og hestene, og dén om sølvbrylluppet, de ligger jo parate - det kan da ikke være så svært?

Suuuukk!!

Det regner. Og blæser.
Og regner. Og blæser.
Det er absolut ikke indbegrebet af sensommervejr, og absolut ikke indbegrebet af høstvejr.
Det er vådt og gråt og surt show over hele linien.
Man gider ikke engang sadle en hest.

De fik ellers sko på, alle sammen, i går - inden det begyndte at regne. Beslagsmeden kom som lovet over middag, og vi var færdige med de fire rideheste lidt i tre, hvorefter det bare har silet ned og blæst - og hvem gider ride i sådan et vejr? Nej, vel?

Landfarituren nærmer sig ellers med hastige skridt - vi skal ride for at holde formkurven, men ikke i dag. Jeg håber på sol og varme og gerne med vind, så alting kan tørre hurtigt.
Både for høstens og hestenes skyld!

De kører endnu

og det er såre godt. Klokken nærmer sig midnat, men det er hveden, og den kan de køre i, til piloten ikke kan holde sine øjne åbne længere. Det har været en lang dag. Kender jeg dem ret, og det gør jeg efterhånden, er Det Store Gule Monster på arbejde mindst et par timer endnu. Jeg vil gå i seng og sove for to.