Nu lysner det. Mors Taxi kan hermed få aflastning i form af Lærkes Afløserservice.
Kørekort erhvervet i går. Afprøvet og testet i nat. Både søster med kæreste og bror med kæreste + venner hentet og afleveret på diverse adresser. Nøjh, jeg synes det er befriende! Men jeg lurer på, hvor længe Afløserservicen holder sin tjans...
lørdag den 19. marts 2011
mandag den 14. marts 2011
Den Store Pedicure-dag
Vi har truet til det længe, men ikke altid er vi helt enige om tider og tidspunkt, endsige behov, Dennis og jeg. Nogen gange kommer han efter første telefonopkald, andre gange går der laaang tid, før han reagerer, men i dag kom han kun 40 minutter senere, end han lovede mig pr telefon i går...
Jeg har altid lidt mas med de pedicure-aftaler. Vi havde aftalt fem, måske seks, klienter, og det lykkedes faktisk at gennemføre seks! Den næstyngste skulle prøve pedicure for første gang i sit liv, og vi var ikke helt enige om, hvorvidt muddersoppebadet var vigtigere end selve pedicuren. Til sidst, efter et par opløftede diskusioner, gik hun så pænt med op til klinikken. Og kun to-tre gange måtte hun op og forsøgs-vise sig - det foregik mestendels i god ro og orden. Dyyyyggtiiii, sagde vi mange gange... Og de andre vidste hvad der forestod, så ingen pjat dér.
NU har jeg tilbage at lære yngstemand i flokken, at det er ok at 1) få grime på 2) gå med grime og snor 3) komme ud af fenden 4) stå stille og stå bundet og ikke mindst 5) få pedicure UDEN sidespring og opløftede forben...
Jeg skal i gang snarest, hvis missionen skal lykkes inden næste Store Pedicuredag!
Jeg har altid lidt mas med de pedicure-aftaler. Vi havde aftalt fem, måske seks, klienter, og det lykkedes faktisk at gennemføre seks! Den næstyngste skulle prøve pedicure for første gang i sit liv, og vi var ikke helt enige om, hvorvidt muddersoppebadet var vigtigere end selve pedicuren. Til sidst, efter et par opløftede diskusioner, gik hun så pænt med op til klinikken. Og kun to-tre gange måtte hun op og forsøgs-vise sig - det foregik mestendels i god ro og orden. Dyyyyggtiiii, sagde vi mange gange... Og de andre vidste hvad der forestod, så ingen pjat dér.
NU har jeg tilbage at lære yngstemand i flokken, at det er ok at 1) få grime på 2) gå med grime og snor 3) komme ud af fenden 4) stå stille og stå bundet og ikke mindst 5) få pedicure UDEN sidespring og opløftede forben...
Jeg skal i gang snarest, hvis missionen skal lykkes inden næste Store Pedicuredag!
fredag den 11. marts 2011
Læsestof
Autorkontoens legat har afstedkommet en del læseaktivitet på det sidste ...
Først skulle jeg liiige tjekke, hvad det egentligt var, jeg havde søgt penge til. Dernæst blev min dårlige samvittighed vakt, og så måtte jeg jo i gang: I gang med at læse i de bøger, som knytter sig til den tid, som jeg har pralet med, jeg ville skrive om, da ansøgningen til autorkontoen skulle indsendes. Vi er tilbage i 1500 - tallet. Vi er tilbage der, hvor Skipper Klement, eller Clement, sejler fra Ålborg til Salling, lander med sine skibe på Nordkysten, overnatter på Kjeldgård, inden han drager videre mod vest, ind igennem Fursund, mod Sallings største borg, Spøttrup, og nedbrænder dennes avlsbygninger...
Det er mig der opdager skibene, der kommer sejlende fra Livø Bredning, det er mig der gir besked hos min søster i køkkenet på Kjeldgård, det er mig der løber langs fjorden, for at drive studene hjem, det er mig der ligger i hjørnet af loftsrummet, med øret klinet tæt til det lille gulghul, for at følge med i Skipperens planer. Det er min søster der serverer grød og øl for mændene, det er min søster der slåes for at overleve, og det er mig, der pibende og hylende må fortælle herremanden, at hans kokkepige er væk, at studene er i sikkerhed i præstegården, og at jeg har i sinde at slutte mig til oprørerne...
Først skulle jeg liiige tjekke, hvad det egentligt var, jeg havde søgt penge til. Dernæst blev min dårlige samvittighed vakt, og så måtte jeg jo i gang: I gang med at læse i de bøger, som knytter sig til den tid, som jeg har pralet med, jeg ville skrive om, da ansøgningen til autorkontoen skulle indsendes. Vi er tilbage i 1500 - tallet. Vi er tilbage der, hvor Skipper Klement, eller Clement, sejler fra Ålborg til Salling, lander med sine skibe på Nordkysten, overnatter på Kjeldgård, inden han drager videre mod vest, ind igennem Fursund, mod Sallings største borg, Spøttrup, og nedbrænder dennes avlsbygninger...
Det er mig der opdager skibene, der kommer sejlende fra Livø Bredning, det er mig der gir besked hos min søster i køkkenet på Kjeldgård, det er mig der løber langs fjorden, for at drive studene hjem, det er mig der ligger i hjørnet af loftsrummet, med øret klinet tæt til det lille gulghul, for at følge med i Skipperens planer. Det er min søster der serverer grød og øl for mændene, det er min søster der slåes for at overleve, og det er mig, der pibende og hylende må fortælle herremanden, at hans kokkepige er væk, at studene er i sikkerhed i præstegården, og at jeg har i sinde at slutte mig til oprørerne...
onsdag den 9. marts 2011
Autorkontoen
Engang for meget lang tid siden, dengang det endnu ikke havde været vinter, mørkt eller rigtigt koldt, skrev jeg en ansøgning, sådan som jeg plejer...
Når jeg skriver plejer, så er det fordi, jeg gennem en årrække, ca 2-3 gange om året, har sendt ansøgninger afsted til diverse fonde og styrelser, i det spinkle og fromme håb, at der på et eller andet tidspunkt var nogen, der mente, at jeg kunne komme i betragtning til et arbejdslegat.
Og så skete det: i går kom der et brev fra Forfatterforeningen, som jeg ikke engang åbnede med det samme, men lod ligge til liiige inden jeg skulle ud af døren, for at holde foredrag. Jeg tror endda kun, jeg åbnede brevet, fordi jeg skulle ha tiden til at gå, mens Bondemanden snakkede i telefon, så jeg kunne sige pænt farvel til ham, inden jeg kørte. Så jeg åbnede brevet, læste og læste og læste igen:
"Det er med stor fornøjelse... bla bla bla... 9340,44 kr... bla bla...."
Jeg ved ikke om smil kan måles i tallerkner. Med det smil der bredte sig på mit ansigt, må have været på størrelse med en pastatallerken, for Bondemanden fik travlt med at snakke færdig, fik lagt røret på for straks at spørge: "HVAD????"
"Ja, penge" - fik han som svar, mens jeg viftede ham om næsen med brevet, og jeg tror, vi har været ude i smil i fadstørrelse, da jeg kørte sydpå, mod Videbæk, for at holde dagens foredrag.
9000 kr har jeg fået i arbejdslegat. Nu ved jeg godt, at 9000 kroner ikke rækker ret langt. Men det er alligevel en uges løn, eller to, og jeg kan skrive mange ord og sætninger på to uger! Nu skal jeg bare ha fundet ud af, HVAD jeg skal skrive, og hvordan...
Jeg siger tak for støtten, til autorkontoen. Jeg siger tak for vedholdenheden, til mig selv.
Arbejde belønnes sommetider.
Når jeg skriver plejer, så er det fordi, jeg gennem en årrække, ca 2-3 gange om året, har sendt ansøgninger afsted til diverse fonde og styrelser, i det spinkle og fromme håb, at der på et eller andet tidspunkt var nogen, der mente, at jeg kunne komme i betragtning til et arbejdslegat.
Og så skete det: i går kom der et brev fra Forfatterforeningen, som jeg ikke engang åbnede med det samme, men lod ligge til liiige inden jeg skulle ud af døren, for at holde foredrag. Jeg tror endda kun, jeg åbnede brevet, fordi jeg skulle ha tiden til at gå, mens Bondemanden snakkede i telefon, så jeg kunne sige pænt farvel til ham, inden jeg kørte. Så jeg åbnede brevet, læste og læste og læste igen:
"Det er med stor fornøjelse... bla bla bla... 9340,44 kr... bla bla...."
Jeg ved ikke om smil kan måles i tallerkner. Med det smil der bredte sig på mit ansigt, må have været på størrelse med en pastatallerken, for Bondemanden fik travlt med at snakke færdig, fik lagt røret på for straks at spørge: "HVAD????"
"Ja, penge" - fik han som svar, mens jeg viftede ham om næsen med brevet, og jeg tror, vi har været ude i smil i fadstørrelse, da jeg kørte sydpå, mod Videbæk, for at holde dagens foredrag.
9000 kr har jeg fået i arbejdslegat. Nu ved jeg godt, at 9000 kroner ikke rækker ret langt. Men det er alligevel en uges løn, eller to, og jeg kan skrive mange ord og sætninger på to uger! Nu skal jeg bare ha fundet ud af, HVAD jeg skal skrive, og hvordan...
Jeg siger tak for støtten, til autorkontoen. Jeg siger tak for vedholdenheden, til mig selv.
Arbejde belønnes sommetider.
mandag den 7. marts 2011
Vestenblæsten
(foto: Dorthe Nors)I dag har været en fantastisk smuk dag. Sol fra morgenstunden, sol til aften.
Jeg har besøgt en kollega, som har lånt et sommerhus ved Nr. Vorupør. Vi gik tur. Ved havet.
I retning mod nord, mod Klitmøller. I noget der lignede 2 timer travede vi frem og tilbage fra Nr. Vorupør. Jeg havde Sally med. Til sidst blev hun social, og kunne godt gå ved siden af mig, uden at skulle kaldes på plads hele tiden. Selv en ivrig labrador kan traves træt....
Jeg var mør, da vi kom hjem. På den gode, gennemblæste vestenvindsagtige måde, som man kun blir ved Vesterhavet.
Jeg har meget røde kinder, sand mellem tæerne og salt i håret.
Desuden snakker man så livgivende godt, mens man går. Om alt. Alt mellem himmel og hav. Alvorligt og sjovt, skørt og passioneret.
Det er godt med blæst.
Jeg har besøgt en kollega, som har lånt et sommerhus ved Nr. Vorupør. Vi gik tur. Ved havet.
I retning mod nord, mod Klitmøller. I noget der lignede 2 timer travede vi frem og tilbage fra Nr. Vorupør. Jeg havde Sally med. Til sidst blev hun social, og kunne godt gå ved siden af mig, uden at skulle kaldes på plads hele tiden. Selv en ivrig labrador kan traves træt....
Jeg var mør, da vi kom hjem. På den gode, gennemblæste vestenvindsagtige måde, som man kun blir ved Vesterhavet.
Jeg har meget røde kinder, sand mellem tæerne og salt i håret.
Desuden snakker man så livgivende godt, mens man går. Om alt. Alt mellem himmel og hav. Alvorligt og sjovt, skørt og passioneret.
Det er godt med blæst.
lørdag den 5. marts 2011
Hvalpe-pusher
He!
Jeg blev gjort bekendt med, at mit forsøg på at sælge (andre folks) hundehvalpe på nettet har et navn. Jeg er blevet Hvalpepusher! Det lyder måske ikke så voldsomt flaterende, men ikke desto mindre er jeg glad for titlen, for jeg elsker hvalpe. Jeg elsker hunde i det hele taget - også selvom nogen er kønnere end andre, og selvom nogen hunde i mine øjne ret beset ikke burde eksistere som race.
Men at få prædikatet hvalpepusher hænger vel godt nok sammen med, at de hvalpe som jeg forsøgte at afsætte, er sådan nogen man i Kongens København ville finde ude på Christiania - nemlig labradorblandingshvalpe, uden papirer.
De hvalpe det handler om hér, er Sallys søsters første kuld: kvart formel 1, to-tre dele labrador og en lille smule Kleiner Münsterländer. De er fuldstændigt bedårende! Nogle er helt sorte, andre har 14 hvide hår på brystet, en har spættede "tæer", en anden spættet bryst og en lille snip på halespidsen, som bevidner Kleiner Münsterländeren... Selvsagt kan man ikke få bedre blanding, hvis man søger en familiehund, der måske skal kunne bruges på jagt!
Pt er de chipmærkede, vaccinerede og ormekursbehandlede og koster ca 2000 kr pr stk.
Der er kun fem tilbage - så skynd dig!!
torsdag den 3. marts 2011
Manglende teknik....
Nu i formiddag har jeg været skrivende.
Ja, det hænder, selvom Bondemanden oftest ikke tror, det passer.
Jeg har skrevet og skrevet, og nu skal jeg til at printe. Noveller er nemmest at læse for andre, hvis de er printet ud først... Det er min erfaring. Det med at sende som noget vedhæftet, og bede folk om at læse igennem - det duer ikke. Der skal ligge et konkret stykke papir foran folk, så læser de.
Og nu, da jeg har været inde i en stime af ord, trænger jeg til at høre andres ord om, hvad jeg har skrevet. Ikke med rød pen, men selve oplevelsen.
Og hvad sker der så???
Min pc er kan ikke finde printeren. Hvad sker der lige for dét???
Jeg har ellers været inde og rode inde bag ved, og der er en grøn tjek-fluevinge, sådan som der ska være... men der sker ikke en skid. Ikke engang en lille en.
Så nu sender jeg videre. Videre til Bondemanden, til udprint fra hans mail - og så må Bondemandens søn kigge på sin mors pc når han kommer hjem på fredag.
Jeg HADER når tingene ikke fungerer.
Det skyldes alt sammen manglende teknik, det ved jeg - men hold OP, hvor er det irriterende!!!
Ja, det hænder, selvom Bondemanden oftest ikke tror, det passer.
Jeg har skrevet og skrevet, og nu skal jeg til at printe. Noveller er nemmest at læse for andre, hvis de er printet ud først... Det er min erfaring. Det med at sende som noget vedhæftet, og bede folk om at læse igennem - det duer ikke. Der skal ligge et konkret stykke papir foran folk, så læser de.
Og nu, da jeg har været inde i en stime af ord, trænger jeg til at høre andres ord om, hvad jeg har skrevet. Ikke med rød pen, men selve oplevelsen.
Og hvad sker der så???
Min pc er kan ikke finde printeren. Hvad sker der lige for dét???
Jeg har ellers været inde og rode inde bag ved, og der er en grøn tjek-fluevinge, sådan som der ska være... men der sker ikke en skid. Ikke engang en lille en.
Så nu sender jeg videre. Videre til Bondemanden, til udprint fra hans mail - og så må Bondemandens søn kigge på sin mors pc når han kommer hjem på fredag.
Jeg HADER når tingene ikke fungerer.
Det skyldes alt sammen manglende teknik, det ved jeg - men hold OP, hvor er det irriterende!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)