Genre

Jeg kom tilfældigvis til at åbne et dokument, som jeg havde lagt til side for meget lang tid siden. Det viste sig at indeholde nogle lyriske tekster, nogle digte, eller hva-det-var, ihvertfald noget andet, end det jeg plejer at skrive. Det er faktisk interessant. Ja, når noget man har glemt, man har skrevet, kommer frem i lyset og gir mening, uden at man aner, hvor det kom fra! Jeg har indtil nu bevæget mig i den genre, der hedder noveller med held, og også min debutroman Bondefanget lå pænt indenfor genren. Men hvad med de hersens "digte" - hvad er de , og hvad skal jeg med dem?
Man kunne fristes til at lade "meningersmod" komme til orde, og simpelthen sende dem ind til et forlag. Bare for at tjekke, om "de´ er nå´ed"...
Eller man kunne teste dem på sine venner, de uanende, om det giver mening, retning, modstand eller andre reaktioner...
Og hvem er det, hvem er det som vægter, som vejer, som godkender, forkaster, forherliger, fordømmer - hvem er det der bestemmer, om teksten er god, eller det modsatte? Hvem bestemmer om genren er "overholdt", overtrådt, forvirret, blandet, og hvor kan man få stillet sin tørst?

Hvor svært ka det være?

Sagde Bondemanden...
Ikke ret svært, frem med kortet, tast og vupti!! så har man bestilt en rejse, sin sommerferie. I december.
Og med store selvkørende madlavende vaskende og rengøringsvenlige teenageunger, er der jo intet at betænke sig på, vel?
Vi holder fest i en uge! Det gør de nok også...

Udsalg, Jul og fortvivlelse

Jeg har sat mig for, at jeg skal have afsat nogle bøger. Fællesspisning sælger godt, det kniber lidt mere med børnebøgerne, og siden forlaget Turbine holder efterårsferie, må sagen jo tilfalde mig.
Det drejer sig om "Hiv ind, Jesper". Jeg forstår simpelthen ikke, at den ikke kan sælges via forlaget?! Men, måske hænger det sammen med, at forlaget ikke gør ret meget, (for ikke at sige ingenting), for at sælge den. Jeg har selv finansieret udgivelsen, og de har deres på det tørre.
Så jeg har udtænkt en plan, som jeg håber hjælper mig med at slippe for gebyrer (det er fuldstændigt med forlag som med banker - masser af gebyrer for ting, man ikke aner hvad er):
Jeg skal og kan sælge den bog selv! Og når jeg i morgen drager på turné rundt i omegnen, så er det for at sælge bogen om Jesper, der fisker - og måske tager jeg "Py får føl" med i tasken. Den trænger også til at komme væk fra NBC´s hylde-gebyrer, forlagets messe-titelgebyrer, og hvad har vi ellers!

Så kære læser, kollega, veninde og ven
Kender du nogen som har børn i målgruppen 4 -10 år, eller, er du ejer af en butik, hvor målgruppens forældre handler ind... så sig til: Jeg kommer gerne og viser bøger frem, og priserne er overordentligt rimelige!
Og husk - det er snart Jul, og bøger er altid gode gaver!!

Femogtyve kæresteår

og så fik jeg en buket. Den ser sådan her ud, og er ca 70 cm høj:

Efterår

Man kan vist efterhånden godt erkende, at det er slut med høje temperaturer, og prognosen for efterårsferien er da også rimelig efterårsagtig: Sol, regn, og lave temperaturer, helt ned til frysepunktet."Hvorfor tager vi ikke bare en charterrejse til Spanien, eller Grækenland? Der er varme og vi trænger altså virkeligt til lidt ferie".
Så begynder vi to gamle samstemmende at rømme os, klar til at forsvare os med, at vi én gang har forsøgt os med charterferie i efterårsferien, og det var ingen succes, så det behøver vi ikke gentage!
"Vi er simpelthen den eneste familie, der aldrig kommer på ferie, nogensinde - det er altså pissetræls".
Og så er det vi lige så godt kan opgive. For det er jo rigtigt nok. De har fuldstændigt ret, teenagerne. Vi er den eneste familie i verden, der aldrig kommer på ferie, charterferie i efterårsferien, men så kommer vi så meget andet!
Hvad det "andet" bliver i år... det skal jeg vist til at begynde at tænke over.
Jeg må lave et ugeprogram. 
Et "Teenager-luk-munden-og-parrér-ordre" - ugeprogram.
Og hvis de brokker sig, hvad de helt sikkert gør, så må de selv finde på noget andet, noget der kan erstatte det oprindelige, udfylde hullet i skemaet...
Jeg tror, jeg vil sætte en tur til Klitmøller og Hanstholm på skemaet. Klitmøller for at gå tur og se på surfere - Hanstholm for at komme på museum! Det passer vist med en dagstur?

Familie Journalen

har i denne uge, 40, Fællesspisning som månedens bog. Og en dobbeltsidet artikel incl. billeder af Fruen på Kjeldgård i diverse positurer. Jeg er ikke fuldt ud tilfreds med de billeder - men som Bondemanden lakonisk kommenterede: "Jamen, sådan ser du da ud?"
Og man kan sådan i sin stille sjæl tænke, at Fam. Journalen er for gamle damer, mormødre og slige ældre tanter, men min veninde mener, at Fam. Journalen kommer med alderen: Læsebriller, ondt i ryggen, børn på universiteter, gymnasier, efterskoler. Ja, nu har jeg endnu til gode at se mine på universitetet, men veninden har ikke mindre end TO på en højere læreanstalt, og jeg kunne vel reelt ha haft det samme, hvis de ellers var kommet lidt før ud i verden.
Ak, ja, og regeringen består nu af lutter unge folk - i forhold til mig og min alder - den yngste er 26 år gammel, SF´er og skatteminister!
Måske skulle man tage konsekvensen?
Anskaffe sig et par briller, indse at ryggen er træt, og stoppe med sine drømme om, at man er evigt ung...
Nå, anyway. Jeg kæmper en kamp i motionscenteret 2-3 gange i ugen - for dog at genoprette lidt af den hen-over-sommeren tabte form og figur. Lidt ung har man vel lov at være?

En novice

kommer til kort, når hun ikke vil høre efter i timerne, endsige lade sig belære af bedrevidende...
Men Kenn er en sand ven, en it-nørd vist, som i dag har linket til de anmeldelser, jeg har nævnt i de op til mange indlæg på bloggen den seneste tid...
Nu er spørgsmålet så, om novicen lader sig overtale til et kursus i at lave link - næste gang lejligheden byder sig...
Tak til dig Kenn -- og hils!!