Bondeanger - udkommer 15. maj 2014

Og jeg er så stolt og glad, at jeg er ved at revne!
Tænk sig! Endnu en bog med mit navn på forsiden - den 2. roman, den 5. voksen udgivelse, den 11. udgivelse i alt, med mindre man tæller 4 oversættelser af børnebøger, og, en antologi med, for så er det nummer 16!!!
(Lidt får jeg da gjort - indimellem bageri, bonderi, foredrag og klummer)
(Det kan jeg også godt være helt stolt og glad over, så jeg er lige ved at revne!!)

Ps. Mandag den 28. april kl. 19.55. kan du se mig i  "Vis mig dit liv" på TV2 MidtVest, MOKKA

Gylle!

Her lugter ikke just himmelsk.
Det skal der heller ikke - vi kører gylle og generer alle de Påskeferieglade naboer, både de fastboende og dem i sommerhusene. Heldigvis er vejret nu "med os" og har gjort sig overskyet, så vi får mest muligt ud af den naturlige gødning, som vi har så hårdt brug for i planteavlen.
Man kan hævde, at det ikke er så heldigt for dem, der holder ferie, at hele to ting er imod dem: Lugten og vejret.
Heldigvis er det hverdag igen i morgen, og så behøver mit sensitive instinkt for hensyn ikke længere at have dårlig samvittighed eller helligdagskvababbelser...
Men det havde været lidt smartere, hvis det var Påske i Februar, og ikke lige midt i forårsarbejdet!!

Eksplosionsfare

Kastanjerne er bristede. Tjørn og bjergribs strutter grønt, hasselrankerne dingler og lindenes et-årsskud lyser røde, selvom det i det store og hele er gråt. Og vådt. Meget vådt. Jeg tænker, at i løbet af et par dage er alting sprunget ud, selv bøgen...
Bondemanden er også ved at eksplodere. Af utilfredshed. Jeg har ikke helt fundet ud af, om det er manglende omhu, eller manglende rettidighed, der tricker ham. Jeg mener at kunne huske enkelte år, hvor han har været færdig inden den 13. april, men i det store og hele synes jeg, han har god tid. Det er vi ikke enige i.
Der skal køres gødning, gylle, kemi og der skal såes. Hvad har jeg i grunden forestillet mig??

Selvforskyldt Søndags-suk!

Torsdag-fredag-lørdag var jeg i haven. Dvs det var ikke selve haven, med bede og græs, nej, det var gårdspladsens så-småt-have-del, jeg havde set mig gal på... ca 100 meter med græsplæne, der væltede ned over den gamle pik-stens-rende-belægning.
Så jeg stak kanten med en kantspecialstikkeskovl-tingest.
Så skovlede jeg kant-resterne op, i først en trillebøre, senere en frontskovl på en minilæsser.
Så gravede jeg jord, der gennem 5-10 år var løbet ud i belægningen, op og væk, løsnede og til slut fejede jeg. Og skovlede masser af jord og sand op indimellem...
De to render ser nu fine og forholdsvis rene ud. Vejbredden er øget med flere visuelle meter i begge sider. Kort sagt: Det ser pissegodt ud.
Sukket kommer her: Jeg er ikke skabt til fysisk arbejde i rå mængder. Jeg har fundet mit nemesis. Mine håndled er stive og bulne, mine fingre sover og snurrer. Vablerne er ingenting i sammenligningen med den vedvarende permanente smerte jeg selvforskyldt er havnet i. Så kan jeg lære det.  Og min søndag må tilbringes med andre gøremål, selvom vejret med de 14 grader og fed stank af gylle indbyder til havearbejde. Jeg har faktisk LYST til at gå i haven og rode. Men det kan jeg ikke. Det gør ondt. Og ondt gør ondt værre, så jeg forholder mig i ro.
Og sukker.
Søndagssukker.
Øv.

Insta#gram og-deraf-følgende-uorden-og-bøvl

At have forskellige adgangskoder til forskellige steder på både telefon og pc er ikke særlig gennemtænkt. Ikke i min verden.
Jeg har ikke fået mine mangeartede og delvist ens koder skrevet ned i tide... jeg plejer at anvende de for mig mest brugbare navne på familiemedlemmer (statistisk set er det åndssvagt) kombineret med gamle telefonnumre, og/eller årstal der betyder noget for mig...
Nu i dag - skulle jeg huske min kode til min telefon. Den semi-nye IPhone fra 2012... Det lod sig ikke gøre. Efter tre forgæves forsøg, med den rigtige kode hver gang!!! måtte jeg sande, at jeg var nødt til at skrive mit brugernavn ind i systemet, for at komme videre... bob-bob-brugernavn???
Samme helvede indfandt sig... Og nu har min ældste været "på besøg" i mine koder og brugernavne - så grundigt, at jeg i hvert fald slet ikke kan huske noget som helst længere, og er helt svedig ved tanken om, at jeg skal logges ind nogen som helst steder, nogensinde igen...
Arrrgh!!!

Men jeg er nu opført som bruger af instagram som
marianne_joergensen # (hashtack) BONDEKONE #

både på min Iphone og på den Ipad, som Bondemanden købte for år tilbage (og som han kun bruger for at høre "trådløs musik" fra yngstebarnets sportyhifi-fis, når han plugger stikket i min oldtidssag i køkkenet....)
NU skal jeg til at være moderne og dele min billeder med mine venner og bruge det helt vildt fantastiske "insta"#, og hvor man kan følge virkeligt sjove og meningsfulde folk...

(tror jeg nok)
(hvis jeg ellers kan huske den rigtige kode og det rigtige brugernavn)
(Men var der ikke noget med, at hun fik alle koderne skrevet ned?... men hvor var det nu hun skrev alle koderne ned.... Hmmm)
nå - men god weekend
#

Bondeanger

NU!
Jeg har afleveret, korrekturlæst, afleveret, korrekturlæst, ventet et halvt døgn, og vupti, så kom den som opsat PDF-fil, og lignede en rigtig bladrebog med sidetal og linjeskift og kapitler og afstande og det hele... Suk-suk-suk, sagde det i mit indre, da jeg gennemlæste for mulige fejl. Og jeg fandt fejl. F.eks. har jeg brugt navnet Iben til bi-bipersoner to steder, og så har opsætningsnissen delt nogle ord på en ganske ureglementeret måde, som jeg aldrig har set før... Det er småtingsafdelingen, og den skal jeg heldigvis ikke bekymre mig om. Det gør Kirsten Sproghåndværker. Min søde, dygtige og hurtige korrektur- og redaktionslæsende "eksterne".
Nej, jeg kender hende ikke, har hverken mødt eller set hende. Kun snakket ganske kort med og eller skrevet til. Mail eller sms.
Jeg er GLAD. Og ja, det er med stort og udråbstegn, og Hovedland siger, at vi "holder noget reception" den 23. maj i Skive Boglade, og jeg tænker, at det er lige om lidt, om under to måneder, og der er fem familiefødselsdage inden, som så IKKE får en ny bog, ærgerligt nok, i fødselsdagsgave, men sådan må dét være!

 

Bondeanger handler om liv. Nedskrevet liv. Helt som-det-leves-liv. Med smerte, dagligdag, forelskelse, hundehvalp og børn. Nogen har hemmeligheder, vi ikke vil vide, andre er ligetil, teenagere utrolige, og småbørn afvæbner alle.
Jeg glæder mig til den kommer, Bondeanger.
Den kan sagtens læses, uden man kender Bondefanget. Men Steen Piper vil genoptrykke Bondefanget, så dem der ikke fik dén med, har en chance!
Puha - det er så vildt!!
Jeg udgiver endnu en bog! I maj! I år!
Wiiiiiiiiiiii!!

Fornøjelsen er helt på min side!!!

Jeg har lige fået mit manus tilbage fra korrektur-redaktør. Bondeanger har været ude i verden og tumle lidt rundt, og nu sidder jeg med Kirstens røde streger, tilføjelser, rettelser og kommentarer. Hun har fuldstændigt ret i alt, hvad hun undrer sig over. ALT. Jeg er enig. Bare se at få det rettet, i en vis fart, så bliver jeg lykkelig!
"Det er en fornøjelse at arbejde med bogen. Jeg synes, der er en herlig humor i bogen, sproget er friskt, der er små, intense situationsbilleder, og så er det dejligt rent indholdsmæssigt med de nye muligheder, der åbner sig for personerne..."
TAK, Kirsten, som jeg ikke kender, kun skriver med. Du er en sveske! Du forstår min tekst og dens særpræg. (Men Benedicte staves med c, ikke med k, bare til info)
Jeg kan nu med sindsro sige, at Bondeanger er færdig. Engang i morgen i hvert fald.
Og så skal jeg videre i teksten. Den næste tekst! Fornøjelsen er helt på min side!!!!