Freden forbi

Bondemanden er kørt ud på det store gule monster... om lidt ringer han og fortæller mig, at det "bare kører derudaf", og jeg véd, han er lykkelig. Høsten er i gang. Frøhøsten.

Exchange student

Om en "ti-daws" udvider vi endnu engang familien med en udvekslingsstudent. Denne gang er både kontinent og køn skiftet ud, så istedet for en Brasiliansk dreng, får vi en Nordamerikansk pige! Det bliver rigtig spændende, og vi glæder os meget til at byde Sarah velkommen i vores familie. Både Lærke og Sarah skal starte i 1. g. på Skive Gymnasium efter ferien.
Og derudover skal vi sende Jeppe på efterskole, og Fimpe skal også starte på en overbygnings-skole. Så Sarahs bekymringer om ny skole og nye kammerater kan vi fint sætte os ind i, og jeg har da også skrevet til hende, at alle børn i familien er i samme båd desang..
Selvfølgelig har hun et sprogproblem at kæmpe med oveni, men Jeppe skal reelt flytte hjemmefra, og Fimpen skal til at lære at køre med bus hver morgen kl 0700. Lærke skal til at vænne sig til at bo hjemme, efter 2 års familie-fravær.... Hér går ingen fri!
Og jeg skal bare til at vænne mig til tanken om, at om yderligere 5 år - så er de ALLE SAMMEN flyttet... Dén er ikke rar.

Flyveklar

De har sat sig på oliemålepinden, som er stukket ind over en bjælke i garagen. Her sidder de og vippper, samler mod, til den endelige prøvetur, ud af porten, ud i friheden, ud i verden!

Lærke

Hjemvendt, glad og smilende - det er intet mindre end fantastisk at have hende tilbage igen!!

Svup...

De letter lige om lidt... pladsen er så trang, at det er utroligt, at de ikke falder ud. Jeg var heldig at fange dem, lige som én møvrede sig ud mellem de andre, og faktisk sidder der en omme bag ved. Der er nemlig fem i alt.

Svalehaler

De sidder lisså tæt de overhovedet kan - jeg er ikke heeelt klar over, om de er fire eller fem - men om lidt forsvinder de ud i verden.

Svaleungerne.

De er dunede endnu, men ikke desto mindre har de fine halefjer, der stikker ud over kanten af ler-mudder-reden, når jeg går forbi. De sidder fuldstændigt stille og trykker sig kun en smule, hvis jeg blir stående for at se på dem. De har lært at skide ud over kanten... og det gør de så! Klat, klat!

Vådt i vådt

Vasketøjet, som blev hængt ud på snoren i går eftermiddags, hænger der stadig. Nu er det ikke bare vådt, det er fuldstændigt gennemblødt! Jeg går og overvejer, om jeg skal tage det ind (og køre det en tur på vaskemaskinens centrifugeringsprogram) eller om jeg skal friste skæbnen, og lade det hænge endnu et døgn... det kunne jo være, det klarede op?
Om 4 dage klarer det i hvertfald op for familien Jørgensen - så er vi alle samlede igen: Lærke kommer hjem fra USA!!!
Hun har det hårdt lige i disse dage - hun skrev i en mail, at hendes øjne var helt hævede af at græde!!! Hun siger jo farvel, til venner og veninder - hele tiden - for nogen rejser på ferie, og andre når hun bare ikke at se igen, inden hun selv rejser.
Jeg synes, det er fantastisk at tænke på, at hun om 4 dage står i Karup og græder glædestårer over at være hjemme igen!! 11 måneder og 6 dage - dét er ret lang tid, at undvære at barn, og jeg kommer sikkert til at blande mig i alt det våde... af glæde og lettelse over at have hende hjemme igen!!