I morgen får pigerne juleferie. Drengebarnet kan afhentes kl 16, men skal tilbage på SU søndag aften. Afhentning og juleferie til ham tirsdag aften. Det blir skønt at have dem hjemme, selvom de nu nok ikke selv synes, det er så vældig fedt at være hjemme, men fluks finder på omveje, udveje, afveje, og vil køres både her og der, til kammerater, kærester, veninder. Men jeg vil nyde hvert sekund, vel vidende, at tiden smutter som mandler mellem fingrene på os, og pludselig er det JULEaften.
I weekenden har Bondemand & Søn et eneste meget vigtigt job: Juletræet. Jeg er vist nødt til at skulle med som anstandsdame. Ellers frygter jeg, de kommer hjem med en vindskæv rædsel. Jeg taler af erfaring!
torsdag den 16. december 2010
onsdag den 15. december 2010
Juletanker - 15. december
Så gælder det rullepølsen.
Slaget har ligget to døgn i saltlage. Nu skal der stødes krydderier og bindes, koges og presses.
Om yderligere to dage, skulle der gerne være den skønneste rullepølse klar til julefrokostbordet.
Desuden fik vi 30 kg oksefars og 20 kg skært oksekød i fryseren i dag.
Og så kan det godt blive både Jul og Nytår og forår, uden vi behøver at købe andet end kartofler som supplement. Ja, og kål. Masser af kål. Hvidkål og rødkål og grønkål og rosenkål...

mandag den 13. december 2010
Juletanker - 13. december
Lucia.
Det er Lucias dag i dag, Sankt Lucia. Helgen fra det 3. århundrede, som levede på Sicilien, og blev helgen, fordi hun nægtede at gifte sig med en hedensk romer, som følgende angav hende. Hun kunne ikke gifte sig, fordi hun havde viet sit liv til Jesus, sagde hun.
Jeg synes, Lucias dag, i den Skandinaviske tradition, er dejlig! Lys og Luciaoptog i mørket - og lusseklatter.
Dem har jeg bagt i dag:

I følge min Camilla Plumske kogebog, er mønstrene ikke kristne, men gammel keltisk ornamentik, som de kristne klogt har overtaget fra de hedenske lysfester - så indgik de hedenske djævleuddrivelsessymboler flot i den kristne Jul, og var måske derfor nemmere at "sluge" for de nordiske... "Se, vi hylder også lysets komme". Brødene er også frugtbarhedssymboler - de kan være formet som bukkehorn, stiliserede dyr, snegle, fugle, vikingeskibe - eller noget helt, helt andet. De smager fortræffeligt!
søndag den 12. december 2010
Juletanker - 12. december
Håndboldpigen vandt sin U-14 kamp i dag. Godt og vel supportet af både far, mor og bror - og dog, moderen måtte sætte sig tungt på sine hænder og blive siddende på bænken, da en af modstanderne smaskede et hopskud lige i synet på Fimpen. Åhhh, som det gjorde ondt! På mor! I sjælen. Og Fimpen. I virkelighedens verden. Heldigvis tog hun ikke varig skade, og næsen undgik kommende operation - hun klager sig nu kun over det blå mærke, hun fik i et fald ind over stregen tidligere i kampen, hvor moderen (næsten) stod op i iver og skældte ud, da Fimpen ikke scorede på sin oplagte chance...
Chancer var der ikke mange af senere på dagen, da Sally var ude på jagt med sin far. Dvs. hunden støvede, som en drøm, ikke mindre end tre fasaner ud af buskadset, men kunne suppejægeren ramme?? Næeh, næeh - det blev kun til huller i luften, og de kan ikke apporteres. Desværre.
Jeg tænker, at min træning i jagthundeklubben, med den dyyygtigste hund, ever, endelig bærer frugt! To fluer med et smæk: beskæftigelsesterapi for både hund og mand. I mange år frem.
Og om 12 dage har vi på nuværende tidspunkt pakket alle gaverne op - gaverne, som jeg ikke har helt styr på endnu, men som selvfølgelig er veludtænkte og personligt anrettede til alle, både store og små.
Otte julegaver til "personalet", folkene på gården, og 16 julegaver til familiens medlemmer, nær og fjern. Dertil de små hyggelige, som jeg pr tradition elsker at gå og finde på til et par af de nærmeste veninder - ihhhh, jeg elsker december!!
Og der er håndbold i kassen igen i morgen! I LOVE it!!

lørdag den 11. december 2010
Juletanker - 11. december
Puuha... det snerper til nu. Pebernødderne er fordelt i 3 julekagedåser, der er af selvste efterskoledrengebarnet trillet 1,5 kg havregrynskulger i kokos og mormor tog sig af vaniliekransene.
Undervejs i alle forberedelserne underholder vi os med det seneste medlem af familien: Lille fine firfarvede Miss Cooper som intensiverer angrebene på Sørøver Sally - "så leg dog med mig"!!
Der er osse blevet handlet i dag. Ældstebarnet tog sin mor under armen og gik i butikker i eftermiddags og fik ordnet ikke mindre end 4 julegaver. Så er de da væk - ordnet, og fylder ikke længere på den to-do-liste, jeg har fabrikeret på en lille gul post-it-seddel, inden vi drog afsted.
fredag den 10. december 2010
Juletanker - 10. december
SÅ - er der 14 dage til Juleaften.
Det er fredag og alle unger har været hjemme og vende, for kun at tage afsted igen. Èn er til skøjtedisko på Skøjtebanen i Skive, og derfra videre til fest i Jebjerg, en anden er taget med veninderne i biffen for at se KLOVN, hjemvender derfra enten i Mors Taxi eller i en af kammesjukkernes fars bil, den tredie har læsset vasketøj fra 14 dages efterskoleophold af i bryggerset, og er på vej til Fur.
Så sidder vi to gamle og holder hinanden i hånden i sofaen, alt imens vi smågriner og fortæller røverhistorier, om dengang det var os, der tog afsted, ud i verden, ud i samfundet fredag aften, for at passe vores sociale liv... God røv og god weekend...

torsdag den 9. december 2010
Juletanker - 9. december
Jeg skal op og se til min hest.
Min fineste hest, som har været i træning i ca 7 uger, og i dag skal bedømmes af en anden træner end Marian. Een, som tidligere har fået kåret hopper og hingste, og som vil give sit besyv med, inden vi beslutter, om Lóa skal trænes videre og sendes til kåring i maj 2011. Det er en halvdyr affære, dén med heste i træning, men jeg har lovet, at det kan være min julegave for i år, såfremt der blir sagt "go" i dag.
Jeg tager lige mit kamera med. Så kommer der et Lóa-billede hér, lidt senere...

Abonner på:
Opslag (Atom)