Isende interessant

Min verden udvides på interessante parametre...
Nu er der jo temmelig koldt og vådt (tidligere i dag ihvertfald) og blæsende i disse timer/dage, og jeg forstår pludseligt meget mere af mine fornuftsprægede forældres formaningsforedrag... Jeg kan egentlig ikke helt huske, om de er aftaget, de foredrag.... men ihvertfald hørte jeg min far højlydt komme ud af min mund, nu i aften, da Asmildklosters Agrostudenter skulle transportere sig selv sydpå.
"Tag det nu stille og roligt!" sagde han
"bare giv Jer god tid" &
"Det gør ikke noget det tager 1½ eller 2 timer, inden I er i Viborg" &
"Kør nu forsigtigt"
og sidst men ikke mindst, min egen tilføjelse, fordi dén mulighed ikke var mulig, da jeg var ung:
"Send lige en besked når I kommer frem, så vi ved, at I har det godt!"

Juleriernes Mareridt

Min største fornøjelse er at pynte og gøre klar til Jul. Jeg ELSKER simpelthen december - måske hænger det sammen med, at min fødselsdag hvert eneste år hænger uløseligt sammen med netop Julen...
Ikke at det er fantastisk at blive ældre - det var det engang - men det er fantastisk hyggeligt, synes jeg, at gøre klar til julefrokosten, Juleaften og værelserne til de dejlige gæster, fra nær og fjern, som kommer på besøg, og fejrer Julen med os.
Der er sådan set kun en ting, der kan bringe mig ud af fatning. Julegaver. Ikke dem jeg får, nej, nej, men dem, jeg skal købe... Engang var det nemt. Men nu er mine børn så store, at de ingenting ønsker sig længere - dvs. de ønsker sig mange ting, men det har karakter af bestillingslister - ikke ønskesedler. Nogen vil måske hævde, at det er fint nok, så er det da nemt "at finde på" - og det er der på sin vis en vis rigtighed i - det er bare så fandens kedeligt!
Så derfor - mareridt over gaverne - men kun frem til den 21. Så tager glæden over. Glæden over at skulle fejre Jul sammen med alle dem, jeg elsker. Glæden over at kunne servere og beværte, og være værtinde for glæde og hyggelig komsammen.
Inden da - må jeg hellere se at få fundet det store sorte mulvarpeskind frem, og få købt det bestilte...

Godnat-fænomen

Jeg skal lufte Sørøver Sally, da skyen glider væk og afslører månens fuldskab. Vinden er bidende kold, og pludselig slår det mig - nu kommer kulden! Skyerne blæses mod syd, og nordenvinden tager over - der kommer vinter!
Jeg er ikke helt uddannet i kameraføring i nattemørke, så der kom blot to billeder ud af anstrengelserne - et med meget åben blænde, og et, hvor jeg forsøgte at holde mig i ro, indtil linsen smækkede... Bær over, og se fænomenet - blæsten fejer skyerne af himlen, så kulde og månelys kan få frit spil! Det er vildt. Og det ses bedst uden gadebelysning, i vandkanten, i udkanten!

Foredragsforberedelsesformiddag

I aften skal jeg til Ranum og holde foredrag. Foredraget er ikke det sædvanlige. Nej, i aften hedder det noget andet end det "plejer". Omdrejningspunktet er selvfølgelig det samme - nemlig mig og mit liv og mit forfatterskab - men i aften tager jeg udgangspunkt et helt andet sted end "plejer".
Jeg skal naturligvis fortælle, hvem jeg er, men derfra og så til enden, er det helt anderledes.
Jeg skal læse op. Fortælle om mine udgivelser, de bøger, der de sidste 6 år har fyldt mit liv, på godt og ondt. Mest godt. Men også indimellem ondt.
Jeg blir sommetider spurgt, om jeg virkelig skriver om de mennesker, der omgiver mig. Og svaret må blive ja.
Ja.
Ja, jeg skriver om de mennesker der betyder noget for mig, som lever og dør omkring mig, som har deres gang på jord i mit nærmiljø. Som lever deres liv.
Jeg gør mennesker virkelige i bøgerne, i fortællingerne, fordi de er virkelige. De findes.
Det er ikke altid, at de har et liv, som jeg ville have valgt at leve, men ikke desto mindre, har de en betydning for mig. De giver liv til mine bøger. Og de præger mig og min hverdag.
Inspirationen kommer ikke altid nemt. Inspiration er i det hele taget en underlig størrelse. Og det er hårdt arbejde, drænende arbejde, at suge liv og historier ud af virkelige personer, og sætte dem i en ny kontekst. Den kontekst, som jeg, forfatteren, mener, er virkelig. Nogen gange er det ustyrligt morsomt. Andre gange er det trist.
Et sted kan også inspirere.
En bestemt slags regn.
En tur på hesteryg.
En tur med løbesko og veninder.
Eller noget så simpelt, som et kys. Eller et ikke-kys.
Det uventede og det forventede.
I Ranum får de det hele. Foredraget hedder Forfatter i UdkantsDanmark - og lige nu, burde jeg forberede mig på i aften. I stedet venter jeg på, at det årlige julesvin skal lande på køkkenbordet. Det kunne der også skrives en historie om. Og den historie, der kommer ud af svinet - den er virkelig.

Søren Spætte

I dag er det klart og smukt udenfor. Bidende smukt.
Og Søren Spætte er sulten. Han er fotograferet gennem køkkenvinduet - det er ganske fantastisk at have sådan en udsigt, synes jeg!

Det er Søren - man skelner hun fra han på den røde plet i nakken...

Rent Liv i Skive

I morgen er der børn og unge konference i Rent Liv i Skive -regi. Jeg er blevet inviteret til at være med. Jeg skal være den professionelle, som giver de unge indspark, opspil, modspil så de kan prøve deres egne Fjordlands Fortællinger af... Det glæder jeg mig til.
Lige nu ved jeg ikke om det er 10 eller hundrede, jeg skal være moderator/aktivator for. Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste udefrakommende ressourceperson.
Der kommer meget kompetente folk:
Erik Peitersen
Nikolaj (Kok) Kirk
Gitte Wad Thybo
+ to Ramasjang-redaktører: Fredrik og Rasmus

Ja, og så mig.

Jordbærøvelsen

I går holdt Jyllands Forfattere deres halvårsmøde på Hald Hovedgård.
Det var en dejlig dag, med inspiration om SkriveFlow af hidkaldte Bo Skjoldborg, som i tre timer guidede os rundt mellem frustrationer, blokeringer og forløsninger - jeg havde både noget at tænke over og et par redskaber med mig hjem. Dejligt.
Og da jeg så tænker, at jeg vil skrive lidt om skriveflowagtige øvelser - går jeg i stå, fuldstændigt, fordi det billede der popper op på min rulletekstbillederammeskærm... er et fra i foråret - et billede, jeg tror, jeg kaldte "Får får ikke får får får lam", da jeg skrev om det sidst...
"Og nu laver vi jordbærøvelsen", sagde Bo Skjoldborg, og så skulle vi skrive i 5 minutter, alt om jordbær vi kom i tanke om, associationer osv...
"I kan også vælge at det er en kartoffel, bare det er noget ufarligt"...
Hmmm. Måske skal jeg udvide begrebet:
"Og nu laver vi fåre-øvelsen":

Lam, 4. april 2012