Dagens bedste billede

Pludselig kom hun over med sine to lam - det er ikke hende, vi plejer at se - og jeg fik ud gennem vinduet, midt i kagebagningen, skudt dette billede af råen med de to lam - store og fine er de, og nu ved de også, hvor der er hvede!

Nogen trykkede på pauseknappen

og så glemte jeg alt om min blog - dvs jeg har ikke glemt-glemt, men bare overset bloggen i et stykke tid. Med mere eller mindre vilje.
Jeg har skrevet på middelalderromanen.
Og jeg skriver fortsat på middelalderromanen.
Jeg retter og redigerer og får sammenhæng, og skærer overflødigt fedt fra.
Og det fedt, der er skåret fra romanen, har så til gengæld sat sig på min mave....

Hold nu K Æ F T det går stærkt med at ligne en duploklods, når man sidder meget af sin vågne tid på sin flade, og har ondt af sig selv, og derfor spiser marabuuuuh i tide og utide, og lakrids. Og vingummi. Og Lakrids A. Og alt muligt andet, alt for fedt, sødt og ja, bare alt for meget måske.
Sååeh....
Nu starter vi en ny trend:
Vi skriver uden at spise samtidigt.
Vi motionerer. Minimum hver anden dag.
Vi får salat og ikke sandwish med creme, pålæg og ost og mere ost til frokost.
Vi får frugt og knækbrød istedet for kage.
Vi spiser sund mad (det plejer vi nu osse) til aftensmaden - men kun i halve portioner!!

Og snart er vi klar med bog og baller af stål.
(Ambitionerne fejler ikke noget)

Sommerkullerforkludringsroman

Det er lige før... at man får sommerkuller - eller bare længes efter lidt køligere temperaturer, regn og indevejr.
Jeg har besluttet, at jeg godt kan sidde ude og skrive på middelalderromanen, men det er ligesom ikke det samme som et arbejdsværelse, med pc, stol og bord.
Jeg har fået Rasmus og Asger sendt sydpå, med Ravvejen mod Ribe, de støder til omkring Holstebro, to dagsrejser fra Kjeldgård. De har frosset sig igennem de første par nætter - vi er i marts måned - og det er lidt svært at sidde på terrassen i 24-25 graders skyggevarme, med udsigt over sveden græsplæne og næsten-høst-modent vinterbyg, og forestille sig, hvordan kulden siger sig igennem vamsen, selvom man ligger tæt ved en stud, mens man kan både lugte dyrene og mærke frosten i næsen og føle kulden fra jorden... hmm...
Men endnu går det vist meget godt. Jeg skal snart i gang med det store marked i Ribe, hvor planen er, at Rasmus og Asger bliver beværtede i Vægterkælderen efter Peder Jepsens folk, har taget ansvar for studene...

Om lidt er det vinter igen... eller noget... og jeg skal gerne være færdig forinden. Så på med vanten, Jørgensen, billedligt talt og kom så videre! Høstvejr eller ej!

En tidlig morgen...

ringede telefonen, og jeg bemærkede, at det ikke var en alarm, man kunne sige snooze til, dér klokken 0627, for det var ikke vækkeursalarmen, men et opkald!
"Der er kommet føl" - nærmest råbte ældstebarnet ind i mit morgenhår!
Og så er det, man ærgrer sig over, at holde ferie. Sådan voldsomt. Øv-agtigt. Men de klarede det i fin stil, både hoppe, Ældstebarn, dyrlæge, Teenage-fotograf og selve hovedpersonen.
Hun skal hedde Una fra Kjeldgård.

Telefonkorrektur

Jeg er på ferie. Ja.
I fire dage har jeg ikke fået bagt en eneste bid brød, og spiser selv hver dag købebrød af svingende kvalitet. Det grænser til skandale.
I dag, midt i min gåtur med Bondemanden ved siden, bimlede telefonen pludselig i tasken. Et ukendt nummer. Så tar´ man den. Ja, sådan er jeg jo - ukendte numre er til for at blive besvaret. Eller... not?
Det viste sig, at det var en kendt, men fra et ukendt nummer. En journalist, fra Skive Folkeblad, der har, vil, skal skrive en lille ting om undertegnede. Og uden pc-mail-adgang kan man ikke få tilsendt til korrektur. Så, gode råd er dyre, men ikke umulige, og med udsigt over Østersøen, retning mod Bornholm, sad jeg så, i 20 graders varme og shorts, og hørte journalisten læse dét op, han havde skrevet... Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, men i hvert fald blev fire rettet til seks, og 2009 til 2006 - så må vi se....
Jeg er under voldsomt pres nu. Offentliggjort deadline og en Bondemand, der presser. Vejret er til ferie og afslapning, rødvin og god mad, kaffe på kajen og gåture rundt på fæstningen... Nu har jeg åbnet min pc. Fundet internettet.
(Deraf dette blogindlæg)
Nu venter to døgn med absolut intet andet på hjerte end at skrive - min roman er længe læst, Dulleblad, Landbrugsavis og Hrimfaxa ligeså...
I 2014.
I 2014 kommer den. Min historiske roman. Og der skal ikke læses telefonkorrektur. Han skal have den i papirudgaven, min redaktør og forlægger, for det er, alt andet lige, meget lettere at overskue en tekst, når den ses, kan læses, som papirudgave...
Det vil også tage alt for lang tid, hvis jeg skulle læse det hele højt...
Og lige nu sidder jeg på Christiansø, med historiske rammer der formeligt bobler af gode inspirerende historier, mennesker der livligt fortæller, og jeg er næsten sikker på, at Laksevejen kan blive et emne...

Studenten, studene og den selvstændige

I dag blev ældstebarnet student. Det har vi gonnok ventet længe på... Hun klarede det i fin stil - og det var vist kun mig, der følte, hvor stor lettelsen var, da hun kom ud fra eksamenslokalet og jeg kunne give hende huen på... Man skal have været der selv, tror jeg, for sådan rigtigt at vide, hvad det er "de snakker om".

Senere på dagen fik drengebarnet en sms, som kundgjorde, at han snarest ville modtage to stk kalve. Hanner, små tyrekalve, som ingen kan bruge til noget. I meget lille udgave, til opfedning. Stude til slagtning om et års tid. Dem har vi lidt snak om, de stude, for hvem ender med at passe dem, tilse dem, fodre dem osv - foruden alt det bøvl der kommer ind i hans liv, med chr og cvr og græsningsarealer og udmåling af kvælstof og regnskab med samme, spørger Bondemanden og himmelvender opgivende øjnene...
Og senere igen, mens jeg stod ved køkkenbordet og talte i telefon - kom den lille selvstændige forbi med sin mor. Den har fået lidt huld på kroppen siden sidst - og jeg beklager igen billedkvaliteten - taget ud gennem ikke helt rene vinduer...

Råen står bag fodertønden og gnasker hvede i sig - og Bondemanden fastholder, at han skal fodre hele året rundt, hvis vi skal have glæde af rædselen på græsplænen. Det er vi pt. helt enige i!

Tøjkuller

H O L D nu K Æ F T!!
Det er i sandhed en måned, man ikke kommer nemt eller sovende igennem.
En ting er selve eksamensdagene.
En anden ting er tøjet.
Med en kommende STX-student, en nykåret landbrugselev med grundforløbsbevis og en 1. års årsprøveprøvet HHX-studine... jeg sir Jer! Der skal vaskes tøj, diskuteres tøj, vaskes tøj, købes tøj, vaskes tøj, sorteres tøj, stryges tøj, prøves tøj, vaskes tøj... i én lang og uendelig skrue-uden-ende!
For nuværende er der en uge til studenten bliver helt student.
I morgen er HHX-eleven færdig med sine årsprøver, og har reelt haft sommerferie i en måned allerede.
I går kom landbrugsskoleeleven hjem med alle sine ting. Tøj og fodtøj og regntøj og overtøj... Og sengetøj. Tv, pc, bøger og fodtøj... gummistøvler, klipklappere, sportssko, almindelige sko, sandaler...
Jeg tror simpelthen, jeg køber tre store vasketøjskurve og dertilhørende sæbe, og så vil jeg ikke SE et eneste stykke tøj, sengetøj, overtøj eller fodtøj i fællesarealerne fra og med i dag.

(Det bliver ikke nemmere af, at INGEN udover undertegnede tænker på at få tøj ud og ind af tørresnoren uanset vejret...)

Jeg får aldrig lavet andet, hvis jeg fortsat skal ordne tøj for dem alle tre.
Og mon ikke jeg gør dem en bjørnetjeneste, hvis jeg fortsætter....
Fra og med i dag er det slut!
NU må de klare sig selv.