Gourmet og Sommelier

I aftes havde vi den udsøgte fornøjelse at være inviteret ud at spise på Hotel Niels Bugge i Hald Ege, sammen med en udvalgt skare, som vi ikke kendte i forvejen.
Vi blev mødt i døren af en jakkesæt-klædt midaldrende herre, som præsenterede sig og tog vores overtøj. Mit overtøj - den hvide sportsbutikindkøbte med røde snore - faldt en smule igennem blandt de andre koners pelse. Men pyt. Jeg havde min uldne kjole på, den med striber, forholdsvis pæne strømper og læderstøvlerne med gummibund. De andre var i tynde nylonstrømper, silke og stilletter.. Men sådan er der så meget, og efter at den velklædte herre endnu engang havde budt os alle velkomne, glemte jeg fuldstændigt mit måske ikke helt passende outfit, til fordel for en næsten (selv)højtidlig gennemgang af duftnoter, bobler osv i den netop skænkede champagne - som viste sig at være fra... Dons. Kolding. Danmark.
Godt begyndte det, men endnu bedre blev det, da vi efter champagnen blev vist til bords, og fik ikke mindre end 6 forskellige gourmet-retter serveret med de ypperste vine, alle ledsaget af en grundig gennemgang af Sommelier Kresten. Hold da op. En nydelse, en sejr, da det gik op for mig, at her er et håndværk, et enestående, ret specifikt håndværk, som kun ganske få danskere kan og har tilegnet sig, men som det ikke er helt umuligt at lære. Hvis man gider...
Jeg kunne både smage frugten, saltet og anis-tonerne i det, der blev præsenteret og siden drukket til den formidable middag.
Vi fik cremet jordskokkesuppe med stegt jomfruhummer fra Læsø, stenbidderrogn på rygeostebund med agurkegelé, kalve brisler med stegte rødløg, oksespidsbryst med morkler og rodfrugter (knoldselleri bagt i salt!!!), tre slags oste (blåskimmelost, manchego og rødkit) med tilhørende tre slags dessertvine og slutteligt æbleis, fouge, bær, hvid chokolade og lakridstwill med sauternes... Vi spiste og drak og lyttede andægtigt i over tre timer.
Jeg har sjældent "vår´n så forsyn´t" - og hold da op, en oplevelse!!
Og man kan med rette sige, at menuen onsdag står i skærende kontrast til menuen tirsdag!
Mormor-mad kontra gourmet.
Jeg ved ikke. Jeg holder meget af begge dele, og var vel også blevet en smule overvældet, hvis Stinne i Hallen havde serveret kalvebrisler, trøffelolie, agurkegele til stenbiderrognen eller morkel-sauce til oksekødet - omvendt - man skal aldrig sige aldrig -- og jeg havde forsvoret at jeg nogensinde skulle komme i den situation, jeg sad i i aftes... gourmetmiddag med egen sommelier...
Sommelier - en gammel fransk militærbetegnelse om dén, der passer på vinene - fantastisk!!

Mormor-mad

Mormor-mad er et begreb, en nyskabelse, som jeg tror Camilla Plum har genopfundet. I hvertfald hørte jeg om mormor-mad i forbindelse med Camilla Plum, første gang jeg hørte ordet. Jeg er helt vild med bogstavrim, og mormor-mad hører i den kategori. Mmm... det ligger godt i munden...
Det gør mormor-mad også i bogstavligste forstand. Det smager godt.
Og hvad ER mormor-mad så??
I aften var det Stinne, der havde lavet stegt flæsk med persillesovs til ca 60 fremmødte til fællesspisningen i FursundHallen... Jeg tror, det er 23 år siden, jeg første, sidste og eneste gang i mit liv, har forsøgt mig med stegt flæsk og persillesovs. (Og der er en grund til, at det var 23 år siden...)
Stinne kunne lave det. Og det smagte af mormor. Uhmmm...
Ved mit bord sad foruden min yngste og jeg, fem modne damer, lad os bare sige, at de var langt ældre end mig, og af en eller anden grund, faldt snakken på mormor-mad som begreb, og pludselig var vi langt inde i en snak om søbemad, hyldebærsuppe, sagosuppe, kærnemælkssuppe, hvidkålrouletter, kåldolmere, krebinetter, høns i asparges, boller i karry og hvad de sådan ellers lige kunne komme i tanke om, måtte være retter, som de kendte til, men ikke fik så ofte som i det forrige århundrede... Flere af de nævnte retter har jeg aldrig set, endsige smagt. Og vi forlangte, adspurgte om næste fællesspisningsarrangement, at der ligesom i aften bliver serveret mormor-mad...

Særligt Louisiana

Jeg havde aldrig været der før. På Louisiana i Humlebæk. Måske er det et brist i min opdragelse, men heldigvis er det muligt selv at tage affære, når man er blevet så gammel, som jeg er nu. Så - i weekenden rejste jeg med min Bondemand med offentlig transport, op til Louisiana fra København.

Det var en oplevelse. En særlig oplevelse. En særudstilling med Walton Fords totalt realistiske surrealistiske dyrebilleder. Jeg kunne godt ha brugt fire timer mere. Men en utålmodig bonde spærret inde blandt svenske pensionister, kulturelle børnefamilier og ældre pelsklædte... var lige en tand for borgerligt for ham. Jeg har billederne i hovedet endnu. Og et par stykker på postkort. Og jeg vil gerne derop igen. Til Louisiana, i Humlebæk. Næste gang, uden bonde.

Havemennesker ??

Der er sket ting og sager, mens jeg var væk på Hald. Min køkkenhave er forsvundet, min udsigt forbedret fundamentalt - og jeg glæder mig til skovbunden blir dækket af vækster, når vintergækker og anemoner afløser hinanden derude, og træerne får løv. Det blir et anderledes, men smukt udsyn - det er jeg sikker på.

Og Peter Carstens har tegnet min nye terasse.... lidt royal har man vel lov at være???

Erik Einar Holms Tegnestue har bl.a været arkitekter på restaureringen af Frederik den 8´s palæ - det palæ på Amalienborg, som huser Kronprins, kronprinsesse og 4 snottede unger. Og nu også på min terasse, som blir med 1700-tals gelænderkopier af smedejern.

Ty til sanserne

"Thy til sanserne" - det hedder min seneste kogebog. Den er en tanke værd. Kan mødes på www.thytilsanserne.dk og i virkeligheden, hos din nærmeste boghandler. Den er ret lækkker at have i hænderne, og har mange smukke illustrationer fra både landskab og køkkenregioner.
Jeg har ladet mig overtale til at lave og kreere anderledes mad, her i det nye år, end det vi normalt ("plejer")spiser. Ikke så meget pastaogkødsovs, ikke så meget "negergryde", et begreb, måske ikke politisk korrekt, som min søn har udviklet ad åre, en massebetegnelse for alt, der kommer ud af min store sorte smedejernsgryde fra Morsø Jernstøberi.
Jeg er startet min søgen efter alternative madforslag i Thy til sanserne. Det er lovende, vil jeg sige, så jeg tyr til sanserne og ser, smager og snuser mig frem til nye "plejer"-opskrifter.

Hald-grønt

Mine måltider er en øvelse i grønnne nuancer. Måske lidt æble, lidt granatæble, lidt tranebær som pynt, men dybest set mest med grøntsager og frugt. Spædes op med tun, rejer eller kylling - i passende mængde og afstemt efter måltidets placering på dagen.
Det forholder sig sådan, at mine medrefugianere nu er begyndt at kigge langt og knapt så stjålent efter mine tallerkner, og her til morgen, blev jeg ligefrem skoset for mine sunde grønne madvaner.... Hvad gir I?
Ja, jeg siger ingenting, mere, om nogens-som-helsts madkultur - konstaterer bare, at hjernen fungerer godt på grønt, og at halvdelen af nydelsen, oplevelsen, er måden der rettes an på. Med grønt. Grønt er Hald. Godt.

På billedet: Post-it med novelletitler. Grønt.

Rugbrød på Hald

Sidste år da jeg var her, havde jeg åbenbart fået pralet så godt og grundigt med mine bageopskrifter, at Gitte og Joan ikke kunne undslå sig længere, og efter mit ophold sendte jeg rugbrødsopskriften til dem. Jeg er ikke helt klar over, hvordan de har båret sig ad, men Gitte har to gange forsøgt sig - uden held. Totalt mislykket projekt...
Da jeg kom i mandags, bad Gitte inderligt, om ikke jeg kunne lære hende at bage rugbrød, og jeg fik sat en surdej over, frit efter hukommelsen, som vi i går brugte som basis for resten af dejen. I formiddags blev 4 stk rugbrød sat i ovnen, og til frokost var der nybagte rugbrød, som pt. dufter i hele hovedbygningen...
Så let som ingenting. Det er min erfaring og indstilling - og måske skyldes det arrogance, måske skyldes det uvidenhed, eller slet og ret skødesløshed - men jeg har endnu aldrig mislykkedes med rugbrød. Aldrig. En enkelt gang eller to har jeg glemt salt (HUSK ALTID SALT) og en anden gang har surdejen været død, og rugbrødet derfor aldeles fladt efter bagning, men jeg har aldrig ikke fået et brød ud af det...
Gitte har nu (næsten) selv lavet fire skønne brød, med surdej! Og hun har surdej til næste uge.
En Hald-surdej. Til Hald-rugbrød. Til stor glæde! Og stor smag! Uhhhmmmm....