Forsiden

Cirka sådan her kommer min bog til at se ud. Det er en Poul Anker Bech på forsiden, og det er Hovedlands grafiker Svetlana, der har sørget for resten. Jeg glæder mig mere og mere, og med den sidste halvdel af "De blå brødre" i Århus og Randers i morgen - så kan det efterhånden kun gå for langsomt med udgivelsen.

Men jeg har prøvet det før, og ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed. Det tager tid, når bøger skal redigeres, gennemskrives, korrekturlæses, sættes op, printes og alt muligt andet. Men jeg glæder mig... 

Kaos og katastrofe

Jeg havde arbejdet længe. Ville bare lige lukke ned, for at gå i køkkenet. Bæstet spør: Vil du gemme dokumentet? Jeg svarer: ja! Lukker og griber mig selv i, ganske kort tid efter, at tænke, at det her, det kan man da vist egentligt ikke, fru Jørgensen.
Og nej. Det kan man ikke.
K A T A S T R O F E
Alle, og jeg mener ALLE mine rettelser gennem 2 uger, og i særdeleshed gennem de sidste tre døgn, indskrevet med blåt, oveni redaktørens røde... er væk. Væk. Væk. Væk. Jeg har glemt at "gemme som", glemt at man ikke kan skrive ind i et dokument, taget direkte ud af mailen, og derefter gemme det, man har lavet. Jeg slog hårdt i bordet.(Ved siden af computeren) Jeg råbte højt.
Det hjalp ikke. Heller ikke min kyndige yndlings søn kunne finde det tabte arbejde, og jeg var tæt, meget tæt, på at græde. Sådan rigtigt.
Så nu har jeg været gennem manus igen igen. "Igen igen" får et helt andet og noget mere besværligt indhold, når det drejer sig om 17 (sytten) noveller, der skal genlæses, genrettes, gendannes. For anden gang.
Fordelen er, at jeg nu har tænkt over, hvad det er jeg har rettet, og hvorfor jeg har skrevet som jeg har, hele TO gange, og derfor er mere eller mindre sikker på, at arbejdet er gjort ordentligt...
Jeg skal over det hele igen. Igen igen igen. Men ikke før i morgen. Når de er lidt væk, historierne, og kaos ikke længere pulserer i mit blod.
Jeg tror aldrig, jeg glemmer at gemme som mere.

Jeg - en føljeton!

Jeg har uanende været i både Århus Stifttidende og Randers Amtsavis i dag.
Med den nye novelle "De blå Brødre", som ikke er rettet og redigeret helt færdig endnu. Det véd de godt, på Midtjyske Medier, sagde min forlægger.Det er ham, der har lavet aftalen. Som en slags reklame og en mulighed for at komme rundt i mange hjem, i et område, som måske ikke lige er mine "kerneområder". Det er fint nok. Jeg er glad for det. Jeg har det bare underligt med at være trykt et sted, jeg ikke selv har adgang til! Jeg opdagede via to veninder i hhv Randers og Århus, at "De blå Brødre" var i aviserne i dag - og at det kun var halvdelen af historien, der er trykt nu. Resten, anden halvdel, kommer i bladene på næste fredag.
Hahaha - så har jeg prøvet dét med! At være en føljeton!

Manuskriptet

er kommet tilbage fra redaktøren. Jeg har et tydeligt og måske en anelse pinligt problem med nogen og nogle - jeg bytter om, eller rettere, jeg bruger konsekvent nogen, når der, åbenbart, skal stå nogle. Derudover er der liiige et par timers arbejde med at få rettet de ting, redaktøren er faldet over. Jeg skal også omskrive en enkelt novelle. Og rette pointen ind i en anden. Jeg er lidt ambivalent med at rette i mit manuskript. Det er jo færdigt!! Omvendt, så vil jeg gerne, at det bliver så godt som muligt, og jeg véd jo et eller andet sted udemærket, at jeg ikke er verdensmester i at skrive. Jeg øver mig. Jeg øver mig dagligt, og redaktøren kan hjælpe mig til at blive bedre, til at flytte fokus, til at formulere mig skarpere.
Men det blir det ikke nemmere af.

Ridetur på Fur med Hrimfaxa

Sikke en dejlig dag!

Sommer

Så skete det længe ventede gennembrud for varmen som solens søster. Det har blæst og blæst og blæst, og jeg har indimellem tænkt, at det aldrig blev ordentligt sommer. Det blev det i går. Og i dag, og i morgen, siger Bondemanden, er det vist slut igen. Men jeg NYDER i fulde drag at hænge vasketøj på snoren og tage det tørt ind igen efter et par timer - jeg nyder at huset er koldere end udenfor, og så nyder jeg, at vi endelig, efter snart 25 års samliv, endelig har fået en grill. Grillen har indtil i lørdags været en rist over et bål på stranden, eller måske en gammel olietønde med samme rist over. Det har fungeret fint, men som andre sikkert har oplevet, så kommer man aldrig rigtigt til at grille, når kullene skal startes flere timer før, grillen skal anvendes - det kommer aldrig til at ske i vores familie. Derfor indkøbtes der så en gasgrill. Og det virker. Det virker faktisk i løbet af tre minutter, og jeg må sige, i sandhed - jeg nyder at grille over gas. Væk er tidligere tiders lette hån til folk, som sværgede til gasgrill, men som altså ikke formåede at overbevise mig før i lørdags. Nu tænder vi den hver aften. Og skulle sommeren svigte, mht vejret, så må jeg sige, grillmaden kan tilberedes hele året, og det vil den blive! Hurra for sommeren, og hurra for gasgrillen!!!

London

Sommerferien i år gik til London. Bondemanden og jeg - helt alene, på besøg hos norske venner, bosat her. Vi har gjort en masse rejser rundt i byen - med overground og underground, med bus, på gå-ben og ikke mindst på CYKEL!
Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle komme til at cykle rundt i London. Ideén er i sig selv vild, men jeg lover, at virkeligheden er værre! Hold da op en trafik! 25 km frem og tilbage langs Themsen, i kvarterer, man aldrig ville ha besøgt, hvis ikke der havde været en shortcut netop dén vej! Man ser også en mængde andre ting, når man cykler, end når man kører i bus eller bil.
Og så er der Wimbledon! Caroline W skal spille i dag. I morges før otte, testede man højtaleranlægget på banerne, og vi lå i vores senge, oppe under loftet og smågrinede for os selv. Tænk, vi er lige ved siden af, og folkevandringen fra Underground stationen er enorm!
I dag skal vi cykle bydelen Wimbledon og omegn tynd. Med cykelhjelm. Pga Wimbledon-turneringen er det næsten umuligt at køre i bil, busserne er propfulde, og på gå-ben kommer vi ikke hurtigt eller langt nok rundt. Vi har bestilt kaffe kl. 11 (lokal tid) hos norske Sølvi, som bor i nabolaget. Det er SÅ hyggeligt at være i London!!