Markedsføringsvildrede

Jeg har jo den her børnebog, som jeg snart får fingrene i. Rent fysisk. Den er i trykken nu, og lander på mit bord om godt 1½ måned. Håber jeg. Hvis alt går som det skal, og det skal det, så står jeg med Sine og Òsk i hånden cirka 1. marts.
Men inden det sker, er jeg nok nødt til at klarlægge, hvilke tiltag jeg skal gøre, for at få bogen solgt. "God plan, fru Jørgensen" kommenterer Bondemanden. Han er så klog. Men han ved desværre ikke helt så meget om markedsføring som jeg kunne ønske, og desuden er det mit projekt.
Hmmm.
Pressemeddelelse, indsendelse til bogregister (Dansk bogfortegnelse) og biblioteksvurdering (lektørudtalelse) - går automatisk fra forlaget. Men hvad med resten? Selve salget af bogen, det står jeg mere eller mindre selv med, og hvordan gør jeg lige dét? Smart. Nemt - og overskueligt?
Jeg har selvfølgelig tænkt mig, at sætte bogen på min hjemmeside, men er det smart? Smart nok? Jeg ved jo reelt ikke, om der er ti eller tyve eller tusind kunder at hente den vej?
Og hvad med boghandlerne - hvordan skal jeg kontakte dem? Pr brev, mail, eller telefonisk? Og hvilke boghandlere er interesserede i en børnebilledbog om islandsheste og piger i 8-12-årsalderen?
Puuuha...
Skal jeg bare vente og se hvad der sker.... Det er det nemmeste - men også lidt kedeligt, hvis forlaget og jeg brænder inde med 1000 bøger, og  de kun kommer ud i verden via de få eksemplarer jeg selv forærer væk.
Her er billedet af for- og bagside - så er der da gjort lidt reklame...

Skrivestress

Aaargh!
Jeg har hele dagen siddet og gloet på mine, indtilvidere, 47 siders historiske roman - der er noget med mine inddelinger i kapitler, som er datoer, der ikke stemmer... jeg synes, det er uoverskueligt at komme til at flytte rundt på dem, ihvertfald lige nu, og jeg har næsten opgivet at gøre det, før jeg har fået alle siderne printet ud. Jeg er nødt til at læse, strege ud og gøre tilføjelser, på papir. En ting er det overblik papiret skaber, en anden ting, er den mulighed jeg har, for at klippe og klistre i historien, så den blir sammenhængende igen, når det er i papirform. Mine talenter er ikke til klippe-klistre i pc-format.
Så jeg har ikke nået mine dagsmål. Selvopsatte dagsmål. På 10.000 tegn med mellemrum...
Til gengæld har jeg drukket 4 glas vand, været ude at løbe 5,2 km, spist sund morgenmad, endnu sundere frokost, drukket en liter te, og spist 16 dadler.
Det er da også en slags mål.

En anden(s) bog

Det er sammenlagt ti dage siden jeg flyttede ind i værelse 11, på loftet over Hald Hovedgårds stuer. Jeg har haft en enkelt Nytårsafstikker, og i det nye år har jeg så besluttet, at jeg vil holde fast i at skrive den ene af de to projekter, som jeg havde med mig, da jeg kom. Og så har jeg indimellem læst andres bøger. Faktisk har jeg i eftermiddag afsluttet den bog, som ud af de tre jeg har læst i, mens jeg har været her, har gjort størst og uudsletteligt indtryk.
Bogen hedder "Den stjålne vej" og er skrevet af min nabo i nummer 12, Anne-Cathrine.
Hun fik debuttantprisen i 2012 til bogmessen i Forum, og er indstillet til DRs debutantpris i 2013.
Lige nu, sidder hun og arbejder sig færdig med sin anden skønlitterære roman. Og imens jeg venter på den, har jeg tænkt mig at skrive mit eget.
Det går slag i slag - jeg får en del fra hånden, men har også brug for at stoppe hjernevirksomheden, og bare ikke tænke på senmiddelalder, stude og beskidte drenge, der hutler sig gennem mudder og pløre i bare tæer, Nådigfruer der er frugtsommelig, eller små piger, der rører i grøden, mens deres mor reparerer tøj.
Og ellers sker her ingenting. Absolut ingenting. Og det er den ingentingsfornemmelse, som er så salig, og som jeg holder allermest af, når jeg er på Hald.

Fromme Nytårsfortsæt

Ja, blev 2012 til 2013.
Og med det nye år, er der som vanligt en del ønsker og fortsæt vi skal tage stilling til, og vare på.
Min Nytårsdag startede med et dyp i fjorden ved Eskov - det var rasendes koldt, men fedt bagefter - jeg tvivler dog på, at gode menneskers opfordringer til at fortsætte med at vinterbade, er et af de fortsæt jeg vil skrive på min liste... Jeg synes, et Nytårsbad hører Nytårsdag til. Og det blir ved det!
Af andre fromme ønsker ... ja, jeg fristes til at skrive som min gode kollega Brian Ørnbøl gjorde på sin facebookprofil:
 - flere smøger
 - mere sprut
 - mere sex
 - mindre motion
 - tage på

Jeg ved, at flere af punkterne kommer til at indgå i mine fortsæt, men også, at de måske har modsat fortegn! Derudover har jeg flere strategier, som jeg skal have "forventningsafstemt" i det nye år. Med mig selv. Andre skal deles med forlæggere, kolleger, venner, familie.
I skrivende stund har jeg indlogeret mig på Hald Hovedgård, og hér starter årets produktion. Jeg regner med at være færdig med mindst et nyt manus i 2013. Ja, og så skal der planlægges en udgivelse i foråret - Sine og Òsk er på vej, og jeg skal detaileret finde ud af og på, hvordan markedsføringen bedst strikkes sammen. Puha. Ikke min stærkeste side, men det er så dér, jeg blandt andet bør opgraderes.
Ja, og så var der en der sagde, at man ikke skal offentliggøre sine nytårsønsker, for så kommer de ikke til at gå i opfyldelse...
Jeg vover pelsen alligevel og ønsker mig, at 2013 blir produktivt på alle fronter - både personligt og proffesionelt - og at der kommer to raske føl til sommer, en smilende glad student og tre pæne stuer i mit pt lettere ubeboelige stuehus!

Godt Nytår til alle Jer, der læser med!

Nytårs-refugie

Jeg drikker te, som det hører sig til. Suppen er stærk og god. Nytillavet.
De andre beboere er venlige, søde.
Min pc snurrer lystigt, bare endnu ikke med det, den skal.
Ankom klokken ca halv fire i eftermiddag - værelset stort og lyst, okay, mørkt lige nu, men ellers med udsigt over haven, fra 1. sal, og her er ingen tv, ingen radio, ingen nogen ting, ingen ukoncentration.
Jeg har fået foræret 17 dage i paradis. Eksil, fængsel, kloster, hi, refugie - kald det hva I vil - jeg elsker det!
Hald Hovedgård!
Roen sniger sig ind under huden, bare man ankommer. Koncentrationen smiler fra alle vægge.
Inspirationen lader vente på sig endnu - men det kommer, det ved jeg. Af erfaring.
Og selvom erfaringen ikke er mere end 4 år gammel, så glæder jeg mig hver eneste gang, jeg sætter kurs mod Hald Sø og Hovedhuset.
Det blir så godt - jeg får skrevet en masse, det ved jeg. For sådan er det. Hér.

Jul(e) kort

I dag er det den 23. december, og vi er næsten sneet inde. Det med at sne inde, det er noget folk i byerne gør! Os herude i vandkanten sneer aldrig rigtigt inde. Der er altid en bondemand med en rendegraver, en traktor på store hjul, en dozer, eller noget andet, motoriseret, som kan redde os ud af hytten og op/ind til byen. Desuden er vores viktualierum så velforsynede, at vi heller aldrig kommer til at blive rigtigt sultne... heller ikke hvis det utrolige skulle ske, at vi ikke kan komme i Brugsen i en uges tid eller mere...
Jeg har ikke skrevet julekort i år. Endnu.
Vi har fået syv. Rigtige kort med en laaang smøre om hele familiens gøren og laden, eller ganske korte kort med hilsen og tak for det gamle år.
Jeg ved endnu ikke, hvilken strategi jeg vil vælge - julekort, som vedhæft til en mail, som kommer i,tide og frem inden Jul, eller håndskrevne mellemjulskort, arriveret en kende for sent.... Men bedre sent end aldrig, og jeg synes alligevel ikke, at facebooks massehilsner er personlige nok, selvom der står det samme i dem, som i den korte kort-udgave...
Nå. Glædelig Jul, sne eller ej, ønskes til venner, familie, nære og fjerne, perifere og kommende bekendte!

9 dage til Jul - og fuld af visioner

og det går som det skal på Bondegården - juletravlhed kender vi ikke til - endnu...
Ugens rejse til Kjøvenhavn er veloverstået - Ministeren for By Bolig og Landdistrikters debatdag på Vartov, med aflevering af visionsgruppens visioner ligeså.
Det var en skæg dag, ulig de fleste. Jeg startede med at gå i bad på et hotelværelse i Vesterbrogade, spise morgenmad akkompagneret af japansk, svensk, norsk, engelsk og dansk i en stor sal, med Bondemanden ved min side. Senere - lidt oppe af dagen, fandt vi i fællesskab vej til Vartov, Grundtvigs gamle pastorat, som i dag huser en kirke, en døgnåben børnehaveinstitution, kontorer og konferencelokaler... Jeg fik et kys i døren, og så forlod Bondemanden sin kone.
Jeg skulle til frokost med ministeren. Ja, og visionsgruppen, plus Camilla, Sofie, Mikkel, Jeff, Martin og de andre i ministerhoffet ...
Klokken 12.30. begyndte gæsterne, tilhørerne, at komme, og jeg fik trykket Hans Engell i hånden, (Hans og hans Engel), som skulle ordstyre og lede debatmødet -
Og så gik det i gang, præcist klokken 13 spillede Mikael K sine to sange, den om landbrugsmedarbejderen fra Odessa Ukraine og den om Klitmøller Cold Hawaii - efterfulgt af små filmklip, opblandet med statements fra visionsgruppen, både båndede og live. Snart gik det over til en egentlig debat, hvor tilhørerne fik lejlighed til at stille spørgsmål til både minister og visionsgruppe. I mine øjne handlede det mest om at få fortalt, hvem man selv var, især politikerne fra Christiansborg (de har åbenbart et profileringsproblem), men også fra flere kommuner tænkte jeg, at de faktisk helst ville snige sig udenom det egentlige...
For hvad skal der ske herfra? Hvordan kan vi komme videre i debatten om landdistrikterene, som nok skal klare sig, hvis bare pressen vil behandle os ordentligt!! En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at "Den rådne banan" er ved at uddø til fordel for "VandkantsDanmark" og "ude på landet" - og det glæder mig usigeligt! Negationen omkring min del af Danmark har irriteret mig, og jeg er sikker på, at hvis pressen kommer "over på min side" - så gør resten af landet det osse!
Efter mødet var der en kop øl og små snacks, Bonderøven & Niels Hausgaard blev interviewet til de landsdækkende medier, og senere gik vi ud og spiste en hyggelig middag sammen med "pigerne", Camilla og Sofie, som har styret og deltaget i vores møder, og dokumenteret hele processen fra marts måned til nu.
Kort fortalt - du kan downloade visionsgruppens vision "Noget tyder på" på følgende link:
http://mbbl.dk/publikationer/noget-tyder-paa

Og fredag gik vi en strøgtur og frøs med anstand, Bondemanden og jeg - og nu er det snart Jul, og jeg mangler at købe 17 julegaver... og bage julesmåkager, men dét gør vi i morgen!