Jeg har ikke helt forstået begrebet mindfulness - men hvis det går ud på at leve i nuet, at nyde nuet, at være hér, lige nu, og se sine omgivelser - så har jeg fattet det! I dag er det en helt utrolig smuk dag - højt til himlen, blåfrossen, rim i græshøjde og en sol, der ubønhørligt skærer i øjnene og får en til at glemme alt andet end den varme, der smyger sig om kinderne, mens man smilende vender næsen i dén retning, solen skinner fra.
Min Sørøver er jagtmærket efter en weekend med to fine jagter. Hun har apporteret et utal af fasaner, og er træt i bagpartiet af at løbe.
Om lidt skal vi nu alligevel ud og nyde.
Hun kommer sikkert til at gå ganske stille ved min side.
Ja.
Eller noget....
mandag den 25. november 2013
torsdag den 21. november 2013
Seldes Kunst
I aftes var jeg til møde i min landsby. Vi startede med fællesspisning, og derefter gik det over i et møde, hvor en kunstner og masterklassen af kunstnere fra Århus Kunstakademi, tilknyttet projekt Kunst i Selde, hver især præsenterede deres forslag til kunst og events i kommende periode.
Marianne Jørgensen, min navnesøster, som er landartkunstner, havde et forslag med til en podehave, som hun vil placere på den gamle mølletomt, og hun viste os billeder af flere af sine tidligere projekter, samt selvfølgelig model og skitser over podehaven, hvad hun forestiller sig, og hvordan. Det bliver et opsigtsvækkende mønster efter indiansk tradition, med urter, buske og træer, der skal podes! Æbletræ med podninger af forskellige sorter af æbler på det samme træ, blomme, kirsebær og pære ligesådan. Det er byens have, og man skal hjælpe hinanden med podning, beskæring, ukrudtslugning og høst af afgrøder. Den spiselige podehave! Selve indretningen skal ske i form af en hoftehøj mur som skal bygges op og "limes" sammen til et murværk i tre niveauer, i et mønster der tager udgangspunkt i et indiansk broderi. Afgrænsningerne, mønstret, skal bygges i mursten, med en særlig hårdtbrændt "Selde-sten" i tegl, som Marianne Jørgensen er ved at undersøge mulighederne for at få lavet.
Ud over Mariannes projekt, var der flere andre, knapt så store og knapt så omfattende kunstværker, og en event i forbindelse med Valborgsdag i foråret. Flere af kunstværkerne bliver "blandet med byen" og omfatter bla. blomsterbroderi, analemma-geocatch-uendelighedstegn, malede hegnspæle i retning/linie mod fjorden, for at få os til at se den vej, og så realiseres "puden" på "lægegrunden" i foråret, dog uden lyd, og Leo filmer fortsat de mærkelige danskere og deres ufattelige kultur...
Og så fik vi, Selde, foræret en gave:
Astrid Gjesings værk: "Jorden bærer dit aftryk"
Et værk, som har rejst rundt i Danmark gennem flere år, og som nu foræres til os, fordi vi gør, hvad vi gør - og selvfølgelig fordi kunstneren synes, hendes værk vil kunne gøre noget for Selde.
Det er da helt vildt!!
NU er øvelsen så, at få flyttet rundt på de allerede afsatte midler, så kunstprojektet ikke dør efter de første to semestre. Jeg håber inderligt, at det vil lykkes. Alternativt må vi udskrive kommunalvalg igen i januar, så vi kan få valgt nogle nye politikere, der kan afsætte nye midler, og ansætte nye embedsmænd - embedsmænd, som kan SE. Og som kan SE kunsten, som det, den er: KUNST. Til glæde og gavn, ikke kun for vores lille flække, men også for Skive Kommune som helhed!

mandag den 18. november 2013
Dilemmadag
Jeg har tydeligvis ikke noget valg:
1) skriv
2) skriv
Og det er jeg sådan set ret beæret og ydmyg over. Jeg har adskillige opfordringer fra min forlægger og desuden blev jeg igen i går opfordret til at få "den middelalderting" færdig. Ja, det var af fagfolk. Mine kolleger i Jyllands Forfatter. Flere bad mig få fingeren op af lommen eller ud, eller hvad man nu siger, og komme i gang med at skrive. Jeg kunne godt. Men jeg har flere forbehold end lige overskueligt.
1) det tager tid at skrive
2) det tager endnu mere tid at skrive
Så nu har jeg sat mig et mål. Kun for i dag, dog. Jeg skal have kredset ind på både fortsættelsen af Bondefanget og De Tavse Vidner.
Jeg ved, jeg har to vidunderlige uger i januar på Hald Hovedgård med fordybelse. Men jeg har også en halv Bondefanget vol. II liggende. Den tager ikke så lang tid at skrive færdig som middelalderromanen. Så. Gå i gang med at læse op og skrive færdig, eller udsætte...
Det er et svært valg.
Og valg - det skal vi også til i morgen. Kommune- og regionsvalg. Jeg aner ikke, hvem der stiller op for regionen. Pinligt. Dér tror jeg, min stemme er spildt mælk. Men jeg skal nok sætte et!
Og nu:
1) skrive
eller
2) skrive
....

Hald Hovedgård 17. november 2013
søndag den 10. november 2013
Mandagsplan
Tidsrammen tænkes således:
9.00 - 9.30 oplæg ved Marianne
9.55 - 11.25 oplæg ved Marianne
10.50 - 12.35 opstart af skriveværksteder
på vegne af 5. årgang og med venlig hilsen ...
Joh, tak. Nu sidder jeg så og tænker, at jeg burde ha sagt nej, det kan jeg ikke eller nej, tak, I er bedre tjent med en anden eller hov, det kan jeg sørme ikke eller desværre, jeg er blevet syg, så ...
Men jeg er fanget i mit eget net. Fanget i billedbøger og skoleregi, og man kan ikke melde sig syg, og man kan ikke sige nej, når man bliver spurgt, for man er vel lærer, og ved, det er vigtigt med autentisk materiale og virkelige personer...
Vigtigt-vigtigt er det, og jeg skal også kun lige trækkes op ved hårrødderne, liiiige stykke et powerpointshow sammen og liiiige finde ud af, hvordan det er, det er i 5. årgang...
De er sikkert både sjove og søde, og jeg ved, jeg elsker det i morgen. Men lige nu, ville jeg ønske, jeg havde sagt nej, tak, I må finde en anden...
Her er en liste med tillægsord:
sur-sød
ked af det-glad
lang-kort
vild-tam
lodden-glat
utålmodig-tålmodig
urolig-rolig
og farver...:
og nu er du klar til at gå i gang med din hovedperson:
Min hovedperson hedder Marianne, hun er småfed, utålmodig og urolig, hun er rød i hovedet og kan ikke finde ud af noget lige nu, selvom hun er god til at fortælle historier, og lige nu drømmer hun om at det bliver tirsdag, gerne vildt hurtigt, for hovedpersonen er bange for, at hun ikke kan huske at undervise i femte årgang. Min hovedperson elsker heste og vil gerne holde ferie på en øde ø med hvidt strandsand. Hun kan bedst li at være sammen med sine venner og sin familie, og hun har en hund, der hedder Sørøver Sally.
(suk suk)

mandag den 28. oktober 2013
Afblæst
Der blev varslet fra morgenen af i radio og på tv, men først klokken lidt i fem fik vi, hér på egnen, glæde af bemeldte storm. Dvs. der var vinddrejning fra syd til vest og derefter til nord i løbet af 10 minutter (vi kan se Vestasmøllen fra stuehuset) og så blæste det ok-voldsomt i hen ved en tyve minutter. Så drev det over. Og det var dén storm. Hm.
Men i løbet af den halve time, nåede jeg at pakke bilen med foredragsforretningen, tage pænt tøj på, få formaninger om at køre pænt, køre pænt, snakke i telefon mens jeg kørte, få aflyst foredraget (pga stormen) i samme telefonsamtale, lave U-turn i Thorum, blive ringet op af Bondemanden, med besked om aflysningen, (som jeg havde hørt...), handle wienerschnitzel i Brugsen, returnere til garagen, bjærge skraldespanden, lukke garagen, tage det pæne tøj af og påbegynde aftensmaden, som nu var opgraderet fra pasta med ingenting til kartofler med diverse tilbehør (wienerschnitzel) og få at vide, at min yngste datter var oprigtigt bekymret, da jeg kørte af sted, for hun havde hørt i tv, og set på nettet.... at politiet frarådede al udkørsel i diverse politikredse -
Og så fik jeg er sofa-aften forærende. Ikke dårligt!! Kun ærgerligt, at vi aldrig er enige om, hvad der er vigtigt. Så jeg fik også Kronprinseparrets Prisuddeling fra Operahuset i Sidney aflyst. Til fordel for Discoverys hæsblæsende komprimerede billede-sekvenser af håndbyggede Morganbiler, med hidsig underlægningsmuzak. Hm.
NU er tiden vel så fremskreden, at man kan tillade sig at afblæse både sofaaften og storm, og gå i seng med en god bog... godnat!

tirsdag den 22. oktober 2013
Forlagsforlæggerforretningen
Jeg har hørt fra forlaget, fra forlæggeren selv, som har gennemlæst og er begejstret.
Det er jo forunderligt!
Jeg har fået en opgave.
En temmelig lang og svær opgave, som jeg er nødt til at medgive, er det rigtige:
Skriv toeren færdig som en del af etteren. Altså - der skal ikke være et stop, et spring i handlingen eller persongalleriet, jeg skal skrive dem ud, færdige, så man ikke skal vente på bog nummer to, når man sidder med den første.
"Om der er 400 eller 500 sider, når du er færdig, det betyder ingenting - men det er bedre end to små romaner på 200-250 sider" - sagde han.
Og så sagde han ord som: kapitler, funktionel eksistentialisme, afrunding, plot, særkende, sprogligt overskud, navngivning og research, Ribe, Varde og Lübeck! Jeg kan høre, han har læst den grundigt. Det er jeg glad for. Og jeg er egentligt også glad for, at han sagde det, jeg inderst inde godt vidste:
At romanen bliver bedre, hvis den kommer i et stykke!
NU er opgaven så at komme videre.
At finde tid og ro til at komme videre.

mandag den 21. oktober 2013
Før og nu - foreviget!
Efterårsferien ender altid med, at man godt vil have en uge mere. I dag er min elskede hverdag atter godt i gang, men jeg er ikke fri for at ønske, jeg kunne tage et par dage mere på Hidra.
Aldrig har vi (samlet set, jeg fisker kun med stang fra bro = ingen fisk) fanget så mange fisk og tilberedt dem - men nu var vi jo også en ordentlig flok af sted i år.
Tre tilløbere giver et samlet antal på 12, så vi havde jo også mange stænger i fjorden...Jeg vil løseligt tippe på, at der blev fanget omkring 40 fisk, måske endda flere... Og det var Lines kæreste Y, der vandt antals-konkurrencen og Jesper længde-konkurrencen med 49 cm for en torsk.
Billederne viser de unge mennesker i 2013 og 2004
- og Sisse skal have tak, fordi hun fik dén idé!

Abonner på:
Opslag (Atom)