Løbetid

Hold. Nu. Fest.
Jeg piner og plager mig selv med løbetider skrevet ind i kalenderen. Men det løb, 10 km, tidligere nævnt, rykker tættere og tættere på.
Jeg holder stand og kommer afsted - i dag var nu ingen nydelse - 3/4 dele af turen var i side- og/eller modvind - først da vi kom helt i land, kunne jeg ånde frit. Og det tog så et par minutter, inden jeg fik vejret igen. Jeg har besluttet, at jeg løber 5 komma et eller andet to-tre gange i ugen, og så putter jeg en længere tur ind sidst i næste uge. Jeg er nødt til at have prøvet at løbe langt, inden jeg skal.
Jeg ved med mig selv, at jeg godt kan.
Det er mere det med selvmedlidenheden. Jeg får så usigeligt ondt af mig selv, og har alverdens undskyldninger, den ene dårligere end den anden, og kan på et nanosekund overbevise mig selv om, at "dét her behøver du jo ikke, vel..." eller "gå nu bare et par hundrede meter, der er ingen, der ser det" og "du blir ikke et bedre menneske af at løbe hele vejen" og slige stupide sætninger...
Hmm.
På den anden side er jeg for stolt til at indrømme, at jeg er i en elendig form, og, at jeg burde dyrke mere regelmæssig motion, og, at jeg sikkert er smadret både fysisk og mentalt efter den 24. marts.
Jeg vil. Jeg kan. Jeg dør ikke.
Og så gider vi ikke snakke mere om dét! Slut!
Nu gør vi det bare!
.....
.....
.....
Hmmm.

I dag er en god dag

Jeg er "kommet til" at melde mig til et løb. Ja, sådan et motionsløb. På 10 km. Nu har jeg aldrig før løbet 10 km, og jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde kommer til det igen - men jeg "kom til" at melde mig, efter at pigerne inde i vores helt lokale løbe-facebookgruppe spurgte ud i plenum, om der da virkelig ikke var flere, der ville med til Mors og løbe Pinen og Plagen-løb.... (Meget sigende navn forøvrigt). Hmmm. Jeg har 19 dage tilbage at komme i form i. Jeg har været afsted 3 gange i sidste uge. Men kun på en kort 3 km-rute. Men tre gange. Tirsdag var jeg i motionscenter, onsdag, fredag og søndag løb jeg. De der 3 km...
I dag skal jeg ud på den lange rute - vi kalder den "Selde rundt" - og dem i Selde kalder den "Kjeldgård rundt". Hvis man snyder og stikker ind over grusvejen i Floutrup - er der 5 km. Hvis man tager den helt op (og der ER tale om helt op!) - så er den 5,95 km dvs. 6 km. Puuuha.
Jeg tegner altid ind på ruteplanneren for at sikre mig, at jeg ikke har glemt det helt nøjagtige antal kilometer. Sådan fra gang til gang. Der uddregnes kalorieforbrug og højdeforskelle, tidsforbrug og kondital.
Heldigvis har jeg læst et sted, at det er bedre at være let overvægtig og i god form, end det er at være tynd og i dårlig form... Så jeg fortsætter med at spise ost, knækbrød, hjemmebagt brød, dyrlægens natmad, drikke mælk og lave almindelig aftensmad. Salat er der ikke meget ved, når man er sulten som en bjørn.
Om jeg kan løbe de 5 km i dag, uden stop... vil tiden vise. Jeg har en hare med mig. Hun hedder Hanne, og hun er sej. Vores tempo er næsten ens, blot er hun på vej mod et halvmaraton, så hun løber 40 km om ugen. Det kommer jeg nok aldrig til. Men de 10 km - om 19 dage - dem VIL jeg gennemføre...

Og når jeg så engang blir rigtig kåd, så må jeg gerne få et par nye løbesko! Har jeg lovet mig...

Klassisk tuderi

Jeg har aldrig været rigtig god til klassisk musik. Måske skyldes det min opdragelse. Eller mangel på samme. Jeg kan ikke læse noder, og jeg aner intet om musik i det hele taget. Jeg kan godt lide musik. Jeg hører altid radio, når jeg sidder i bilen, men det er typisk P3, med moderne musik, og hurtige skift, og det lugter meget lidt af fordybelse.
I går var jeg så udsat for klassisk musik - kammermusik - direkte up front, "live", 2 meter fra hvor jeg sad. 5 musikere og en operasanger.
Hold nu fest!
Det var simpelthen fantastisk. Rørende på en måde, som jeg ikke har ord til at beskrive. Jeg ved ikke liiige, hvad det var der skete. Men jeg sad i fuld offentlighed og stortudede af... ja, rørelse! Ikke fordi jeg blev ked af det, eller fordi jeg syntes, det var helt forfærdeligt! Det var bare - rørende!
Jeg ved stadig ikke, hvorfor det var så overvældende en oplevelse. Men jeg har på fornemmelsen, at jeg er nødt til at tage mig sammen, og så småt begynde at interessere mig for musikken, den klassiske. Jeg ved ikke hvorfor og hvordan - det kan jeg helt sikkert få hjælp til - men jeg må have fundet ud af, hvad det er der sker indeni mig, når jeg "udsættes" for klassisk musik. Og om der er forskel på mig og alle andre mennesker, eller om jeg er et helt normalt klasssisk tudetilfælde...

Sådan en dejlig dag

kan man leve højt på længe!
Af alle de gode ting, nævner jeg blot i flæng:
1) Varmen blev reetableret i stuerne efter knap 2 måneders fravær. Nu er der klar til malingen lige om lidt!
2) Smeden, som var her alligevel, ad. 1., skiftede blandingsbatteriet på badeværelset, så der nu kun kommer vand ud, når man åbner for hanen...
3) Lóas øje, som nu er dryppet i 10 dage, løber ikke helt så meget mere, hvilket betyder, at det går fremad, og at hun snart skal af med "burkaen"...
4) Sine og Òsk udkom officielt, endeligt!
5) Sigurds Traktor går som varmt brød
6) Det er den sidste rigtige vinterdag i dag
7) Jeg har hørt Lærken synge højt under himlen
8) Bondemanden er så godt som rask
9) I morgen er det forår og jeg skal til Ribe

Bogen flyver allerede

Sine og Òsk - den nye børnebog - udkommer på torsdag. Officielt. Fra forlaget, som er Turbine.
I dag har jeg afsluttet den konkurrence om bogen, som jeg havde iværksat på Sine og Òsk´s side på facebook. Man skulle dele linket med bogens forside på sin egen væg, og skrive, hvorfor man lige netop selv skulle vinde...
Jeg havde yngstebarnet til at hjælpe med bedømmelsen. Dvs. det var faktisk hende, der valgte blandt de mange, der havde givet rigtigt gode grunde til, at netop de skulle vinde.
Det er skønt, at dele bøger ud i sådan en konkurrence - og for at det ikke skal være løgn, så vil vores lokale annonceblad, SallingAvisen, også lave en konkurrence om en bog i næste uge. Og til vores lokale idrætsforenings Støt Børnecancerforsknings-sponsor-event i weekenden, har jeg doneret 2 bøger, som en heldig vinder i tombolaen kan tage med sig hjem.
Jeg glæder mig over, at der er så stor interesse for Sine og Òsk, og jeg glæder mig over, at jeg kan glæde andre med bogen! Det er da fedt!
Man kan allerede bestille sit eksemplar af Sine og Òsk på Turbineforlaget.
Det kan man gøre, ved at trykke: Hér

Træets forgængelighed

I disse dage, mens der er frost i jorden, kører skovfældningsmaskiner og motorsave i heftig duet i min have. Jeg var grædefærdig, da det stod klart, at dét, vi havde fældet i skov og have for bare to år siden, (da vi ryddede op, så det var gjort), langt fra var nok... Vi havde jo lagt mærke til, at nogle af de helt store træer, lige så stille stod og visnede i toppen og blev triste, allerede inden de var sprunget ordentligt ud. Andre hang med næbbet så tidligt som i august - og her i efteråret fik vi så Bjørn fra Brdr. Willemoes til at komme forbi, for at lave en vurdering... og hold nu kæft, en vurdering!!!
Alle asketræer dør langsomt, men sikkert over de næste år, og hvis vi vil undgå træfald i kommende storme, må vi tage os af det nu, inden de vælter...
Jamen...???
Nej, der er ingen jamen, ingenting vi kan gøre for at forhindre, at asketræerne dør.
Hmmm.
Så nu er de i gang. Og det luger kraftigt ud i den skov, vi troede, vi havde ryddet op i for to år siden - det ser skrækkeligt ud, og her, inde på min "ø", rundt i haven på plænerne, hvor enkeltstående træer har tronet... er der kun få tilbage - alle syv asketræer er nedlagte.

Når jeg ser på resultatet af maskinernes massakre... forstår jeg, at vi har taget den rigtige beslutning. Nu rydder vi op, alt hvad der er Ask kommer væk, og så planter vi noget nyt i stedet for, og glædes over dét!
Men det ser unægteligt voldsomt ud...

Sine og bogen

Selvfølgelig havde jeg gemt det allerførste eksemplar til Sine! Hovedpersonen i Sine og Òsk fik i dag sin fødselsdagsgave... Og hun blev glad, og smilede, så det var en fornøjelse. Kvaliteten af billedet er nok ikke helt som forventet, det er taget med mobilen, og jeg var rørt til tårer, da hun pakkede bogen ud af det prikkede gavepapir, så det var lidt svært at fokusere.... Men meningen var god nok.
Sine 12 år. Nu med bog.

Der går 10 dage, inden Sine og Òsk officielt udkommer. Jeg har ikke flere eksemplarer, men jeg regner med, at der kommer en kasse frieksemplarer i løbet af ugen, som jeg kan fordele efter forgodtbefindende, eller hvad det nu hedder, når man vil begunstige de medvirkende...
Marian er selvskrevet - og så er der et par stykker mere, som hellere må få et signeret eksemplar ub.
Jeg er rigtigt glad for bogen, og stolt af Sine!