fredag den 28. december 2007

Mors Fenja

Dejlige Fenja som i eftermiddag skal tage mig med på ridelaugets årlige juletur.... Her fotograferet i foråret med udsigt til vandhøjen. Gad vide om hun kan passe sadlen, eller om vi skal have fundet en gjord på 1½ meter, for at nå rundt om hende? Vi har ikke redet siden oktober måned. I starten af oktober... Vi bliver ømme.

6 kommentarer:

d sagde ...

I får så ondt. I får så ondt så ondt så ondt så ondt - og jeg vil også sige, at hvis I har spist lige så meget som jeg har i julen, så er det nærmest synd for Fenja, at I skal op at sidde på den - se lige hvor tynde hendes forben er. De kunne nemt knække. Vær god ved dyrene

mjø ;o) sagde ...

Nu er det 1½ døgn siden vi sad op, og Fenjas forben holdt godt nok til det. Min popo er til gengæld så øm så øm så øm, og mine inderlår
(det er det stykke, der på en ko er rigtigt mørt og velsmagende)er nærmest umulige at bevæge i udadgående retning... Det er ondskabsfuldt at bede mig gå på trapper, og så kan vi vel lære det??

d sagde ...

hehehe .- bevæge i udadgående retning, ha. Godt forbenene på hesten holdt, og du overlever også nok. Jeg vil tro det bedste råd er, at komme op på hesten igen og ride indtil du har hård hud hine steder. Så kan I lære det.

mjø ;o) sagde ...

Ja, det er det de siger, de kloge - "op på hesten igen, min pige", sir de! De skulle bare vide. Forresten var det sjovt at mærke den iver mine to ridehopper lagde for dagen, da jeg hentede dem i folden - de vidste tilsyneladende godt, hvad der skulle ske! De travede med mig imellem sig fra fjorden og hjem - ulig andre gange, når de bare skal have nye sko på, så må jeg nærmest trække dem den lille kilometer hjem... De elsker at komme på tur!

d sagde ...

ER der lidt hestehvisker over dig, måske? Det kan også være det jo.

mjø sagde ...

Hestehvisker? Sjovt, du lige siger dét! For det tror jeg faktisk der er! Ihvertfald er det oftest mig der får lov at bøvle med plage og heste der er lidt umulige - jeg håber de forstår mig!? Jeg gør, hvad jeg kan, for at forstå dem!
Eller måske er jeg bare blåøjet og naiv - og ridelauget lader mig bøvle, for selv at slippe???