onsdag den 24. juni 2009

Lektørudtalelsen

"Py får føl" påvirker salget til bibliotekerne.
Eller osse er der bare stor mangel på bøger om heste??
Jeg har lige rundet de 40 biblioteker landet over med Py.
Det synes jeg er godt gået af en bog, der kun er 2 mdr. gammel.
Det er spændende at følge med i. Det er jo sådan set ret afgørende for, om bogen kan kaldes en succes eller ej - den skal jo sælges, helst, i mange eksemplarer!

mandag den 22. juni 2009

Ridetræning

Jeg har været afsted på mors egen vallak hér ind under aften. Det var en pragtfuld tur. Vi tog stranden rundt langs den nordlige kyst, rundede Eskov strand og red helt om til Urhøjene. Derfra hjem gennem skov, mark, skel og lidt landevej. En tur på to timer.
Han er helt fantastisk - mors egen vallak - Lettir...
Og med en gammel hoppe til at føre an, fik vi flere lange ture i galop på stranden. Han har verdensklasse-galop. Simpelthen!
Formen skal jo pudses af.
Der er kun 12 dage til vi sidder i flyveren på vej til Keflavik...