fredag den 9. maj 2008

Andre er vrede

- så det er ikke kun mig!
Og nu skal der være Stormøde i FursundHallen mandag den 19. maj - og der skal nok blive stemt dørklokker i alle 5 sogne, så de in´i Skyw´ kan se, at vi er overordentligt utilfredse med deres håndtering af det skolepolitiske område...

torsdag den 8. maj 2008

Jeg blev vred

og måtte skrive et læserbrev, som jeg håber kommer i Skive Folkeblad i morgen!
Det ser nemlig ud som om, at Skive Kommune vælger at nedlægge vores landsbyskoles overbygning pr. august 2009. Landbyskolen, som har 330 børn.
Det er om 16 måneder.
Så skal alle børn fra Fursund Skoles overbygning flyttes til - først Breum, 12 km væk, dernæst til et endnu ikke navngivent sted, som man endnu ikke har fastsat , men som de andre overbygningsskoler i vores område, "skal blive enige om" i fællesskab.
Vi er bare ikke inviteret til "klassefesten".
Og vi er den største skole.
Jeg synes, vi skal beholde vores overbygning ligeså længe, som de andre tre skoler.
Alt andet er da underligt!
Og bærer løfter om en skjult dagsorden i sig!
Jeg vil gerne se den dagsorden!!

onsdag den 7. maj 2008

Køkkenhaven er fuld,

der er ikke plads til mere...
Alle centimeter er opbrugte, og jeg glæder mig, hver gang jeg går forbi!
Der er rødbeder, runde og lange, bønner, grønne og lilla, gulerødder tidlig, sommer og vinter, salat, baby, iceberg, rucola, spinat, jordbær 1. års, hindbær... en gammel sort, håber jeg, og rabarber i læssevis, alminelig og vin.
I urtehaven er der tre slags timian, mynte på 4 m2, purløg, oregano, lavendel, estragon, citronmelisse og persille og kulsukker.
I drivhuset, den gamle vin, basilikum almindelig & kanel (!!!) bredbladet persille og så indtilvidere - 3 cherry og 3 almindelig tomater...

Og i kildevandet gror der noget, jeg ikke ved, hvad er - det er storbladet, og måske er det brøndkarse, men jeg ved det ikke... Billede følger senere - måske er der nogen, der véd??

tirsdag den 6. maj 2008

Lyserøde lig

Jeg har travlt med at holde min yngste cyklende.
Til fødselsdagen i november 2007, fik hun den smarte lyserøde damecykel med cykelkurv foran, sådan som hun brændende havde ønsket sig.
Det var, okay, ikke nogen meget dyr cykel, men ikke desto mindre var den her i april måned, næsten ubrugelig!
Bondemanden var vred over "det elendige kinesiske bras" jeg havde købt, og jeg måtte ringe til sælger (alias Coop) og brokke mig.
- Levér den hos cykelsmeden i Skive!
- Óg, hent den igen på tirsdag.
Som sagt, så gjort.
Nu står jeg tilbage med olie på mine cowboybukser, 2 timers kørsel og diverse henten og bringen-minutter senere, med en lyserød sag, som cykelsmeden kaldte "et lig".
Han havde dog skiftet kranken.

mandag den 5. maj 2008

Begge ender!

Uden vand at drikke... dur Py ikke!

Følhoppen


"Få dog det føl UD" tænker jeg, hver gang jeg ser på Pytla.

Men det har hun ikke tænkt sig. Ikke i dag. Jeg holder et skarpt øje med yveret - og Sine står klar i kulissen så snart der er det mindste tegn på forandringer.

Det er der nu allerede. Jeg har mærket efter, og nu er der en håndfuld. Det er ikke nok, men det nærmer sig!

søndag den 4. maj 2008

Det er 4. maj

og selvom det er længe siden, og vi er langt ude på landet, så sætter vi tændte lys i stager i aften, i alle de vinduer vi kan nå.