torsdag den 12. april 2012

Fødselsdagsfest, Alfons Åberg!

I dag har jeg været planlægger udi festfejring for alvor. Kabaler der skulle gå op, og så lige en beslagsmed der skulle have ismulerne, seks stk., trukket frem, for at give pedicure til samtlige voksne damer, og så lige mors egen Lettir, dog ingen nye sko...
Og der var en frisørtid, og et par mødre, der udover kaffen, også forlangte deltagelse i kabalerne.... Hoooold nu fest!! Og det gør vi så i morgen.
Min elskede bondemand blir rund. Rundere end hans pt. fysiske statur fortæller - og det er dejligt nu i aften at kunne sige: Vi har ikke travlt. Vi har alt under kontrol. Hvem skal sove hvor, hvem kommer, hvem laver maden, har vi styr på bolledejen, har vi ost, er der øl nok i huset osv osv. ALT er under kontrol. Familymanegeren har gjort sin pligt.
Og om 3 timer henter vi den sidste hjem. Fimpebarnet skal også være med i morgen! Jow jow...

mandag den 9. april 2012

Pause og hverdag

Ja, det var så den Påske...
Heldigvis. Og dog.
Nu starter min elskede hverdag, igen, i morgen tidlig, og jeg har "normaluge" lige indtil i morgen kl 9.
Jeg får nemlig besøg. Af en journalist. Fra Nordjyske. Måske fordi jeg er med i visionsgruppen, måske fordi jeg er forfatter, måske fordi jeg skal være med til at "åbne" Ordkraft på Nordkraft i april.
Men, ihvertfald, har jeg forberedt mig på en time eller to, med snak om hvem jeg er, og hvad jeg gør. Og har gjort længe. Skrevet og talt. Talt og skrevet om det land, jeg lever i, den landsdel og det landskab, jeg beboer, og som jeg elsker: Udkanten. Vandkanten. UdsigtsDanmark. Landbruget og bønderne. De bofaste, de stavnsbundne - ikke af nød, men af lyst. Og delvis nødvendighed, fordi det er her, vi har vores daglige gang, det er her, vi færdes, lever.
Jeg er spændt på, hvad fremmede øjne kan se, spændt på, hvad journalisten kan lytte sig frem til.
Glæden vil jeg dele. Livsglæden.
Fjorden. Blæsten. Landskabet.
Det normale. For mig.