Don Meo

alias min familiecontainer-Ford med V6, 170 hk og alufælge, gik desværre ikke igennem syn.
Og hvorfor ikke?
Fordi dén skide håndbremse, som aldrig har virket ordentligt, er "en del af bilens bremsesystem", og derfor skal vi omsynes indenfor en måned.... Suk.

Bob Geldorf - mit ungdoms idol

er netop blevet æresdoktor ved et universitet i EastLondon - jeg var med i 1985, da verden for første gang for alvor fik øjnene op for hjælpearbejde med kendisser som trækplaster og fortalere for humanitært arbejde.
Jeg løb løbet "Run the World" i Londons gader i maj 1986 - og var en del af de mange tusinder, der gjorde indtryk, og udtryk, i Hyde Park til løbafslutningens koncert. Det var fantastisk at være en del af, husker jeg, og i mange år havde jeg en t-shirt, hvorpå der stod: "I ran the world".

Se linket og læs artiklen om Bob Geldorf
http://jp.dk/kultur/article1497068.ece?showInfo=image&relatedField=picFrontpageArtTop

Malkekonen og mig

Det er Malkekonen til venstre.... Med spand og skammel i hånd. (Foto: Christen Elgaard)

Malkekonen og mig

Slægtsgårdsforeningen har skænket en stor MALKEKONE i granit, som skal stå på statsinstitutionen Gl. Estrup ved Auning. Den skal indvies/afsløres i eftermiddag kl. 13.30. Stenbonden fra Salling, Jakob Vestergård, har hugget skulpturen ud af en stor sten, og Bondekonen fra Salling skal sige nogle bevingede ord om den "Multitaskende family manager - Malkekone anno 2008".
Jeg ved ikke helt endnu, hvad det er Bondekonen skal sige - men jeg ved ihvertfald, at malkekonen var udearbejdende, og gårdens vigtigste arbejdskraft. Hun var kvinde, bredrøvet og stærk, ikke bange for at tage fat - og så var hun knagende dygtig til sit job! Var hun ikke det, så fandt gårdmanden en anden - historien er både forrygende og forfærdelig!
Jeg finder på noget.
Jeg læser i bøger. "Hvad jeg fortalte mine elever" af Harald Brandth, 1911.
Dér starter jeg.

Salling Cirkus Kids

Salling cirkus kids optrådte i dag til en lokal efterårsmesse i Sundsøre Hallen. Det var ikke alle ungerne, der var med i dag - men de gjorde det rigtigt godt, og jeg så en fremmed dame med tårer i øjnene, da Lærke og Anna lavede deres sørøver-nummer i trapez´en. Hun var lige så rørt, som jeg er, hver eneste gang!