
er væk, der er hul igennem, helt ind til "benet". Jeg smågræder indvendigt, når jeg tænker på, hvordan det dog skal lykkes at få hullet lukket igen... Men det skal nok lykkes! Det overbeviser jeg mig selv om hver eneste dag. Og hver eneste dag, sker der ting og sager. Der sættes sten op, ude og inde - og på et tidspunkt, laaangt ude i fremtiden, er der nok både vinuder og dør i igen.
Det blir pænt!