torsdag den 27. januar 2011

Gourmet og Sommelier

I aftes havde vi den udsøgte fornøjelse at være inviteret ud at spise på Hotel Niels Bugge i Hald Ege, sammen med en udvalgt skare, som vi ikke kendte i forvejen.
Vi blev mødt i døren af en jakkesæt-klædt midaldrende herre, som præsenterede sig og tog vores overtøj. Mit overtøj - den hvide sportsbutikindkøbte med røde snore - faldt en smule igennem blandt de andre koners pelse. Men pyt. Jeg havde min uldne kjole på, den med striber, forholdsvis pæne strømper og læderstøvlerne med gummibund. De andre var i tynde nylonstrømper, silke og stilletter.. Men sådan er der så meget, og efter at den velklædte herre endnu engang havde budt os alle velkomne, glemte jeg fuldstændigt mit måske ikke helt passende outfit, til fordel for en næsten (selv)højtidlig gennemgang af duftnoter, bobler osv i den netop skænkede champagne - som viste sig at være fra... Dons. Kolding. Danmark.
Godt begyndte det, men endnu bedre blev det, da vi efter champagnen blev vist til bords, og fik ikke mindre end 6 forskellige gourmet-retter serveret med de ypperste vine, alle ledsaget af en grundig gennemgang af Sommelier Kresten. Hold da op. En nydelse, en sejr, da det gik op for mig, at her er et håndværk, et enestående, ret specifikt håndværk, som kun ganske få danskere kan og har tilegnet sig, men som det ikke er helt umuligt at lære. Hvis man gider...
Jeg kunne både smage frugten, saltet og anis-tonerne i det, der blev præsenteret og siden drukket til den formidable middag.
Vi fik cremet jordskokkesuppe med stegt jomfruhummer fra Læsø, stenbidderrogn på rygeostebund med agurkegelé, kalve brisler med stegte rødløg, oksespidsbryst med morkler og rodfrugter (knoldselleri bagt i salt!!!), tre slags oste (blåskimmelost, manchego og rødkit) med tilhørende tre slags dessertvine og slutteligt æbleis, fouge, bær, hvid chokolade og lakridstwill med sauternes... Vi spiste og drak og lyttede andægtigt i over tre timer.
Jeg har sjældent "vår´n så forsyn´t" - og hold da op, en oplevelse!!
Og man kan med rette sige, at menuen onsdag står i skærende kontrast til menuen tirsdag!
Mormor-mad kontra gourmet.
Jeg ved ikke. Jeg holder meget af begge dele, og var vel også blevet en smule overvældet, hvis Stinne i Hallen havde serveret kalvebrisler, trøffelolie, agurkegele til stenbiderrognen eller morkel-sauce til oksekødet - omvendt - man skal aldrig sige aldrig -- og jeg havde forsvoret at jeg nogensinde skulle komme i den situation, jeg sad i i aftes... gourmetmiddag med egen sommelier...
Sommelier - en gammel fransk militærbetegnelse om dén, der passer på vinene - fantastisk!!

tirsdag den 25. januar 2011

Mormor-mad

Mormor-mad er et begreb, en nyskabelse, som jeg tror Camilla Plum har genopfundet. I hvertfald hørte jeg om mormor-mad i forbindelse med Camilla Plum, første gang jeg hørte ordet. Jeg er helt vild med bogstavrim, og mormor-mad hører i den kategori. Mmm... det ligger godt i munden...
Det gør mormor-mad også i bogstavligste forstand. Det smager godt.
Og hvad ER mormor-mad så??
I aften var det Stinne, der havde lavet stegt flæsk med persillesovs til ca 60 fremmødte til fællesspisningen i FursundHallen... Jeg tror, det er 23 år siden, jeg første, sidste og eneste gang i mit liv, har forsøgt mig med stegt flæsk og persillesovs. (Og der er en grund til, at det var 23 år siden...)
Stinne kunne lave det. Og det smagte af mormor. Uhmmm...
Ved mit bord sad foruden min yngste og jeg, fem modne damer, lad os bare sige, at de var langt ældre end mig, og af en eller anden grund, faldt snakken på mormor-mad som begreb, og pludselig var vi langt inde i en snak om søbemad, hyldebærsuppe, sagosuppe, kærnemælkssuppe, hvidkålrouletter, kåldolmere, krebinetter, høns i asparges, boller i karry og hvad de sådan ellers lige kunne komme i tanke om, måtte være retter, som de kendte til, men ikke fik så ofte som i det forrige århundrede... Flere af de nævnte retter har jeg aldrig set, endsige smagt. Og vi forlangte, adspurgte om næste fællesspisningsarrangement, at der ligesom i aften bliver serveret mormor-mad...

mandag den 24. januar 2011

Særligt Louisiana

Jeg havde aldrig været der før. På Louisiana i Humlebæk. Måske er det et brist i min opdragelse, men heldigvis er det muligt selv at tage affære, når man er blevet så gammel, som jeg er nu. Så - i weekenden rejste jeg med min Bondemand med offentlig transport, op til Louisiana fra København.
Det var en oplevelse. En særlig oplevelse. En særudstilling med Walton Fords totalt realistiske surrealistiske dyrebilleder. Jeg kunne godt ha brugt fire timer mere. Men en utålmodig bonde spærret inde blandt svenske pensionister, kulturelle børnefamilier og ældre pelsklædte... var lige en tand for borgerligt for ham. Jeg har billederne i hovedet endnu. Og et par stykker på postkort. Og jeg vil gerne derop igen. Til Louisiana, i Humlebæk. Næste gang, uden bonde.