fredag den 23. juli 2010

Exchange student

Om en "ti-daws" udvider vi endnu engang familien med en udvekslingsstudent. Denne gang er både kontinent og køn skiftet ud, så istedet for en Brasiliansk dreng, får vi en Nordamerikansk pige! Det bliver rigtig spændende, og vi glæder os meget til at byde Sarah velkommen i vores familie. Både Lærke og Sarah skal starte i 1. g. på Skive Gymnasium efter ferien.
Og derudover skal vi sende Jeppe på efterskole, og Fimpe skal også starte på en overbygnings-skole. Så Sarahs bekymringer om ny skole og nye kammerater kan vi fint sætte os ind i, og jeg har da også skrevet til hende, at alle børn i familien er i samme båd desang..
Selvfølgelig har hun et sprogproblem at kæmpe med oveni, men Jeppe skal reelt flytte hjemmefra, og Fimpen skal til at lære at køre med bus hver morgen kl 0700. Lærke skal til at vænne sig til at bo hjemme, efter 2 års familie-fravær.... Hér går ingen fri!
Og jeg skal bare til at vænne mig til tanken om, at om yderligere 5 år - så er de ALLE SAMMEN flyttet... Dén er ikke rar.

tirsdag den 20. juli 2010

Flyveklar

De har sat sig på oliemålepinden, som er stukket ind over en bjælke i garagen. Her sidder de og vippper, samler mod, til den endelige prøvetur, ud af porten, ud i friheden, ud i verden!

søndag den 18. juli 2010

Lærke

Hjemvendt, glad og smilende - det er intet mindre end fantastisk at have hende tilbage igen!!