torsdag den 10. januar 2008

Dagens Råd!

Hvad gør man, når man opdager, at yngstebarnet har lus, for Gudvedhvilkengang?
Panikker? Græder? Griner?

Jeg er holdt med alle tre.
Men jeg har også kæmmet og vasket og kæmmet og vasket og kæmmet de sidste to timer...

Husk at tjekke ungerne for lus mindst hver uge!
(Det havde vi glemt)

tirsdag den 8. januar 2008

situationen og solen

brevsortering anno 1947
titter frem bag gråvejret i dag. En slags optimisme breder sig.

Jeg er øm i mine lår, arme og rygmuskler i dag - gårsdagens motion rammer hårdt. I morgen tager vi fat igen.

Brevindkastsituationen er stadig ikke kommet videre - jeg venter spændt på posten! Måske er der brev fra vicedirektøren?

mandag den 7. januar 2008

Motion Marianner!!

Motion skal der til.
Så Marianne å æ bakk´ og mig har været i motionscenter fra morgenen af. Fra kvart i ni til kvart i ti! Jeg véd godt, det lyder helligt! Men det er det ikke. Det er seriøst, helt seriøst! Marianne og Marianne. Motion og motion. Marianne roer, multistepper og vægtløfter. Jeg cykler og går og vægtløfter. Så sveder vi en del. Og bagefter har vi god samvittighed, og bilder os ind, at om 3-4 uger kan det ses. Så er julesulet forduftet, og vi føler os sunde og veltrimmede.
Humøret bliver bedre, det er sikkert.
Det kan også kun gå fremad.
Vejret indbyder absolut ikke til godt humør.