lørdag den 2. februar 2008

Lakrids

Jeg skal til karneval i aften.
Jeg skal klædes ud som en lakrids.
Jeg skal til at sy mit lakridsovertræk fast på en hulahopring nu....
Og så skal jeg males sort i hovedet, helt sort!
I morgen kommer der billeder af lakridser på bloggen!

fredag den 1. februar 2008

Vild fjord & vilde heste

Fenden slutter der, hvor hegnpælene står i baggrunden mellem vand

Chipmærker Bjarke!

Det tog føllet under 5 minutter at registrere, at der var noget i gære, og så ville hun ikke engang strigles - hvilket hun plejer at ville... Stormen susede og hun vejrede i vinden at det her, det var anderledes end normalt, og så kunne hun jo drille en times tid...
Så den søde og MEGET tålmodige chipmærker Bjarke måtte nøjes med våde sko, våde bukser, våd jakke og gennemkolde fingre. Så fik vi kaffe og så kørte han videre.
Tak for din tålmodighed, Bjarke Billeskov!

torsdag den 31. januar 2008

Náttgjola


udtales "Nautgjola" (tror jeg) skal chipmærkes i morgen.

De lover stormende kuling med vindstød af stormstyrke i morgen.

Kan jeg mon fange Náttgjola for første gang i hendes 8 mdr´s levetid i morgen?

I stormende kuling?
På billedet er hun 2 mdr. & vil (heller) ikke fanges...

onsdag den 30. januar 2008

Det går hurtigt


når posten lægger dagens breve, aviser, pakker ind i mit ureglementerede brevindkast. Jeg skal afskaffe en postkasse. Ellers kan Post Danmark ikke fortsætte leveringen af mine breve, aviser og pakker. Det er meget mærkeligt, synes jeg.

Et eller andet sted på Post.dk står der ellers, at posten er forpligtiget til at aflevere folks post, ifølge en meget gammel lov fra 1624. I en meget lang periode i historien var postbudene og posthusene ellers samfundets nyhedsformidlere, for som der står på Post.dk:


"En af postvæsenets vigtigste funktioner var nyhedsformidlingen, og den var ikke begrænset til transporten af aviserne. På posthusene mødtes lokalbefolkningen med de rejsende og udvekslede nyheder. De nyankomne aviser blev læst og diskussionerne bølgede."


Det er underligt, som ting kan ændre sig radikalt, fordi man skal tjene penge til aktionærerne...

tirsdag den 29. januar 2008

Der kom en sms

da jeg var på vej hjem fra Hammerum i går eftermiddags!
Sms´en var fra Vibse i Ribe, der lige ville spørge mig, om jeg havde antaget en ny søn, for hun kunne læse i Familie Journalen, at jeg har en søn, der hedder Jesper!
Nu blev JEPPE så liiige lidt vred over navneforvirringen, så nu har vi besluttet at kalde ham for Jesper, når han er dum, og hvis han bliver helt umulig, kalder vi ham for Leif!
Navneforvirringen kan dog ikke pynte på billedet af faderens halvskaldede isse - "godtogvel-trimmet", som det lød ved morgenkaffen! Billederne viser dog undertegnede i pæne udgaver, og med rigtigt navn!
Dér har de alligevel været heldige! Tak for det!

mandag den 28. januar 2008

Mandag og motion

kan være en hård nyser bare at overveje - men det går nu helt godt med kombinationen her hos os - Marianne og Marianne er standhaftige - og bagefter har man det aldeles herligt, blodet ruller hurtigere, og selvtilliden er noget nær i top!
De kan bare komme an, dem der vil....