lørdag den 15. januar 2011

Hald-grønt


Mine måltider er en øvelse i grønnne nuancer. Måske lidt æble, lidt granatæble, lidt tranebær som pynt, men dybest set mest med grøntsager og frugt. Spædes op med tun, rejer eller kylling - i passende mængde og afstemt efter måltidets placering på dagen.
Det forholder sig sådan, at mine medrefugianere nu er begyndt at kigge langt og knapt så stjålent efter mine tallerkner, og her til morgen, blev jeg ligefrem skoset for mine sunde grønne madvaner.... Hvad gir I?
Ja, jeg siger ingenting, mere, om nogens-som-helsts madkultur - konstaterer bare, at hjernen fungerer godt på grønt, og at halvdelen af nydelsen, oplevelsen, er måden der rettes an på. Med grønt. Grønt er Hald. Godt.
På billedet: Post-it med novelletitler. Grønt.


fredag den 14. januar 2011

Rugbrød på Hald

Sidste år da jeg var her, havde jeg åbenbart fået pralet så godt og grundigt med mine bageopskrifter, at Gitte og Joan ikke kunne undslå sig længere, og efter mit ophold sendte jeg rugbrødsopskriften til dem. Jeg er ikke helt klar over, hvordan de har båret sig ad, men Gitte har to gange forsøgt sig - uden held. Totalt mislykket projekt...
Da jeg kom i mandags, bad Gitte inderligt, om ikke jeg kunne lære hende at bage rugbrød, og jeg fik sat en surdej over, frit efter hukommelsen, som vi i går brugte som basis for resten af dejen. I formiddags blev 4 stk rugbrød sat i ovnen, og til frokost var der nybagte rugbrød, som pt. dufter i hele hovedbygningen...
Så let som ingenting. Det er min erfaring og indstilling - og måske skyldes det arrogance, måske skyldes det uvidenhed, eller slet og ret skødesløshed - men jeg har endnu aldrig mislykkedes med rugbrød. Aldrig. En enkelt gang eller to har jeg glemt salt (HUSK ALTID SALT) og en anden gang har surdejen været død, og rugbrødet derfor aldeles fladt efter bagning, men jeg har aldrig ikke fået et brød ud af det...
Gitte har nu (næsten) selv lavet fire skønne brød, med surdej! Og hun har surdej til næste uge.
En Hald-surdej. Til Hald-rugbrød. Til stor glæde! Og stor smag! Uhhhmmmm....

torsdag den 13. januar 2011

Kusmi og omsorg

Vi drikker te, os der bor på Halds loft. Nr 11 drikker Earl Grey, med mælk i, og norske Ida inde ved siden af har sine egne veje, der sjældent krydser nogens, men hun drikker te. Bo bor i nr 12 (der hvor jeg retmæssigt burde ha boet, for at kunne leve op til mit Hald-navn: 12) og han er lidt mere flydende end vi andre te-folk. Jeg nyder helst min Kusmi Sweet Love, og har gerne en liter stående på mit bord.
I aftes placerede 11 og jeg en kande Earl Grey på gangen, plus en kande mælk, således at vi kunne dele, uden at forstyrre hinandens arbejde.
I morges, hvor jeg endnu ikke havde været uden for nr 14, bankede det på min dør, og der, der stod 11 med en kop frisklavet te, med mælk i, til mig!
Omsorg i fineste antræk. Jeg er dybt taknemmelig.
En anden form for omsorg var, senere på dagen, da Bjørn bad mig skrive til ham, når jeg var kommet hjem fra min løbetur til Dollerup. Han ville sikre sig, at jeg var hel, inden han selv begav sig ud i vejret på løbeben ... ;o)

onsdag den 12. januar 2011

Hold da OP!

I dag har været mindblowing. Først fandt Bjørn en båd i et træ (det var efter at han i nat så en UFO mod nord, dog i jordhøjde) og senere på formiddagen gik jeg en lang tur med en skivekollega med dårlig knæ.


Af hensyn til dette knæ, kunne vi kun gå lige ud, ikke noget med op eller ned eller bakker eller noget... Vi gik i en god lille times tid, før det blev sjovt. Vi skulle nedad, for at komme hjem. Der var ikke nogen anden mulighed, med mindre vi ville samme vej tilbage, og det kom slet ikke på tale. Altså satte vi os og gled på rumperne ned af en lang sti, der nydeligt var markeret som en ridesti, og rimer på glidesti. Der var IS under samtlige centimeter sti, og vi hylede af grin, mens vi, i ordnet rækkefølge, kom helskinnede frem til skovbunden.

Så gik det videre med små forsigtige skridt på en svagt nedadgående sti i det, man her kalder Troldeslugten. Vi kom "modsat", fra Herningvej ned mod Niels Bugges Kro, og her, og jeg indrømmer det blankt, så man pludselig og slet ikke planlagt, undertegnede KRAVLE afsted på en skrænt, der umiddelbart lod sig betræde, men absolut var livsfarlig at gå på!!! Jeg måtte kravle afsted på alle fire, ca. 6-7 meter, med trærødder, skrænt og væltet træ på min venstre side, og meget stejl skrænt der endte i rindende å-vand på min højre. Det har været et syn for Guder. Og ja, jeg er glad for, at ingen (læs: kollega-med-det-dårlige-knæ) fandt på at finde en mobiltelefon frem og tage et billede af mig, som jeg lå der, midt i Troldeslugten, på alle fire.

Senere på dagen har Bo Skjoldborg lært mig noget om at flow-skrive. Jeg keder mig ikke!

tirsdag den 11. januar 2011

Skrive-ophold

Lige nu gør jeg skrive ophold. Altså, jeg er på skriveophold, men gør ophold i skriveriet. Skriver i hvert fald et andet sted, end jeg skal.
Jeg skal nemlig. Ikke af et ydre pres, men af et indre.
Tankerne bobler og former sig i mit hoved, og jeg trykker lystigt på tasterne, glemmer tiden og det er fantastisk. I aftes gik jeg tidligt i seng, allerede kl 22 lå jeg under dynen. Så læste jeg i en bog, til jeg ikke fysisk kunne se længere, og sov til jeg vågnede af mig selv. Fantastisk. Det mindre fantastiske var, at klokken var 05.23. da jeg vågnede - af mig selv. Så vendte jeg mig resolut om på den anden side, og sov videre. Lige til klokken var 0802. Næsten 10 timers søvn. Ikke sært, at jeg sprudler af energi og skriveiver i dag.
Min iver skal dog styres, rettes ind. Jeg har fornemmelsen af, at der sidder en og hælder tanker ind i mit hoved, og at jeg skal skynde mig at få dem skrevet ned, så ikke hovedet flyder over. Så. Lidt luft, i form af gå- eller løbe-ture, lidt foder i form af kaninfoder/grøntsager, suppleret med studenterblanding (rosiner og nødder) for ikke at gå sukkerkold, lidt køkkensnak med de andre refugiegæster, for at konstatere, at man stadig er levende i live, og ikke bare eksisterer i en parallel verden - Det er intet mindre end fantastisk!!
Jeg elsker Hald Hovedgård!

mandag den 10. januar 2011

Hald Hovedgård

I eftermiddag starter jeg min årlige uge på Hald Hovedgård ved Viborg.
Man kan undre sig over, at det er nødvendigt at tage fra det ene store kolde hus, til det næste, for at få gang i en skriveproces, der i løbet af året helst skal munde ud i et konkret projekt.
Men det er det.
Atmosfæren, og den fraværende familie, gør at jeg kan lade mig glide ind i et nyt univers og glemme hverdagens trængsler (mad, indkøb, mad, vask, kørsel osv.), lade mig opsluge og arbejde i lange koncentrerede perioder, og kun slippe virkeligheden ind, når jeg selv er moden til det, og ikke fordi klokken har passeret 17, og der er sultne horder i køkkenet.
For 2 år siden skrev jeg hovedparten af Bondefanget på Hald.
Sidste år fik jeg skrevet 4-5 noveller, der bliver en del af den novellesamling, som jeg ... samler sammen til.
I år skal jeg skrive på en ny roman.
Wiiiii...... jeg glæder mig!!