tirsdag den 16. december 2014

Juletumulten

I dag har vi skrevet en liste.
Yngsten har besluttet at agere hvid tornado, mod klækkelig og generøs betaling selvfølgelig, i de sidste dage, inden vi får ryk-ind.
Ældstebarnet har tilbudt, ikke engang under pres af nogen art, egenhændigt at bage pebernødder så ikke hendes morbror bliver vanskelig juleaften, fordi han mangler både det ene og det andet i gufskålen.
Det mødrende ophav kommer i morgen med havregrynskugledej fra tipoldemors opskriftsamling.
Der er også smækket en yderst lækker vaniliekransedej sammen, som i skrivende stund står og samler sig på køl.
Julegrisen ankommer i en halv del i morgen - klar til at levere både slag og skank til julefrokosten, samt en enkelt steg, fars til dellerne og lever til postejen, og så er der nogen, der har hvisket mig i ørerne, hvad de sidste julegaveindkøb skal indeholde...
Piece of cake!
Slagplanen mangler kun at blive ført ud i livet.
Foruden at der skal sørges for diverse indkøb.
Vi bliver seksten.
Plumkagen står på køl.
Træet stammer sig i skoven endnu.
Elgens mørbrad og tilbehøret flyves ind fra Norges land om føje tid.
Det skal nok blive godt.
Tumult bliver der.
Masser af tumult.
Vi vil synge og stege og brase og fnise og drikke, vin og nisseøl, spise risengrød og ost fra Thise
og alt bliver godt, når familien samles, og Sørøveren får sin svinekam, som hun plejer (at tage selv) og der er mascara fra flyet til pigerne, og blomst til mor, og far skal fyre, og morfar henter vin, og mormor er nervøs, og så, ja, så vil vi savne.
Vi vil savne Bedstefar, der ikke kan være her, men jeg er sikker på, han holder øje med os. Og vi vil synge dejlig er jorden, som vi sang ved båren, og det bliver urimeligt svært, men vi gør det. Vi holder tumult, og vi gør det som vi plejer, selvom plejer ikke er her mere...
Kære Bedstefar.
Du er den eneste som ikke er på min julegaveliste.
Jeg ved, du har ønsket, vi ikke skal være kede af det.
Men det er jeg, lidt.
For du mangler på min liste.
Og i år går jeg i kirke.