Udsigten fra værelse nr 12 den 16.

Der er himmel i dag - tågen er lettet - og jorden var frossen i morges.

Udsigten fra værelse nr. 12

Det er først nu her til frokosttid, at man overhovedet kan se bunden af haven.
Tågen har hunget/hængt/ligget/lagt tæt indtil for ikke så lang tid siden..
Jeg observerer den, går i den, indsnuser den og husker den.

Værelse nr. 12

Jeg er her endnu. Jeg skriver i mange timer hver dag - og tager notater på små gule post-it. Min termokande er grå, teen er grøn og gulerødderne fantastisk orange mod de grønne druer.

Værelse nr. 12

Hér sidder jeg - på værelse nummer 12 - og skriver på den roman, jeg længe længe har haft inde i hovedet. Verden består af pc´ens skærm, et bord, en seng, en stumtjener, sporadiske besøg i Halds storkøkken, for at få ny energi og møde de andre refugianere - ja, dét er det. Let og overskueligt, ingen forpligtigelser, ingen krav. Kun det ene: Skriv. Og det gør jeg så...

Hald Hovedgård

Fra og med i eftermiddag.... tager jeg ophold på Hald Hvoedgård for at skrive - det blir spændende - mødet med kolleger i samme situation - mødet med mig selv i en ny situation

Fars Py

Hér er to damer i færd med at give Fars Py grimen på efter endt ridetur.
Det var hårdt at være Py i dag - det er længe siden sidst, og Karin rider sin hest. Jeg sidder jo nærmest bare på ryggen af Fenja, men Karin er tidligere storhesterytter, og hun rider altså med schenklerne...
Det var forøvrigt en dejlig tur, i noget der lignede stiv kuling på de højeste steder.
Og de højeste steder var Urhøjene - Sallings næsthøjeste punkt! Fantastisk udsigt, selv i blæsende, ruskende kuling - jeg er varm i kinderne endnu!