fredag den 17. februar 2012

Ferien forbi

I morgen kommer familien hjem fra en uges skiferie. Min ferie er, kort sagt, forbi.
Men det har været en hel speciel og fredelig uge, denne ferieuge, som så altså slutter i morgen. Ingen mand eller teenage-unger til at forstyrre, kun det sædvanlige morgenbord for folkene, Sally Sørøver der skulle luftes, og så ellers mig og en pc.
Jeg er kommet videre i mit projekt historisk roman. 8-9 sider. Men der er langt igen - og jeg kan kun glæde mig over, at jeg har god tid i næste uge også, når hverdagen atter raser.
Det er en ordentlig mundfuld, sådan at skrive romaner. Man skal have god tid. Tid, til at lukke sig selv ind i en "osteklokke", et skriveunivers, hvor man dybest set kun kigger ud i virkeligheden for at blive fodret. Jeg er på vej derind. Det skal nok lykkes. Også selvom ferien er forbi om lidt.

mandag den 13. februar 2012

Calidris alba

Den lille fugl, jeg fangede med kameraet på Grenen for snart en uge siden, hedder en Sandløber: Calidris alba. Det er en vintergæst i Danmark, den yngler ved polarciklen og den er fin.

Familien samlet på toppen

Ja, eller i bunden... hvad ved jeg?
Det væsentlige er, at jeg nu har set dem samlet, og talt med deres Hr. Fader (ham i sort, 2. fra højre), og det siges, at alle har det godt. Lærkebarnet mener sågar, at hendes fader er ved at lære det: "Jeg tror, han har overvundet sin frygt", vurderede hun tidligere i dag.
Jeg har ikke overvundet min frygt. Hverken for ski, eller, for de andre på ski.
Jeg satser heeelt vildt på, at de kommer hele hjem, alle fire.
Indtil videre går det godt. Både hér og der. Jeg arbejder. De andre holder ferie. En rimelig fordeling. Selvvalgt og derfor retfærdig. Og måske kan mit højeste ferieønske i år så blive til virkelighed... noget for noget.... hehehehe....