Kvindetri 2010

(Her ses jeg i bassinet, først af tre, i vanlig brystsvømningsstil....)

- som jeg deltog i, havde sagt ja til, i et øjebliks vanvid... har lagt resultatlisterne ud på deres hjemmeside. Det er vældig interessant læsning...
Jeg har sammenlignet mine tider med mine to veninders - og selvom jeg blev nummer 55 af 61, så er der kun en god undskyldning, og den ER god: Jeg gik ned på udstyr!
Mens jeg er nummer 2 ud af 3 i bassinet, i vores indbyrdes kamp, er jeg suverænt den langsomste på cyklen - 4 min. og 36 sek. efter nummer 1 af 3, og i løb er jeg faktisk nummer 2 ud af 3.
Konklussion: Jeg skal ha en ny cykel, en ANDEN cykel, hvis jeg nogensinde skal prøve at gennemføre en triatlon for kvinder igen...
Min samlede tid var i øvrigt 1 time, 28 minutter og 31 sekunder. Incl. omklædning.

"Mor, jeg blir dårlig"

sagde hun, Ældstebarnet, mens hun lå på langs og blev skåret i af en kirurg, under den ene arm, hvor en kosmetisk knude skulle fjernes... "Dårlig??? Nej, søde barn, nu blir du bare hér hos mig", var mit svar (og hvis der er nogen der blir dårlige, så er det mig!!!, tænkte jeg).
Det hele tog mindre end 20 minutter, og hold da op, hvor hun skreg, og hver gang hun sagde auuuvvvvv, skar det dybt i mit hjerte!
Tapperhed er ikke en dyd i vores familie, vi må gerne både græde og skrige av, og jøsses, som hun havde lært på lektien!
Og så sagde hun undskyld!
Ja, gu gjorde hun så!
"Du må undskylde, hvis jeg skreg lidt højt", sagde hun til sin banemand, kirurgen - og jeg stod måbende ved siden af, og tænkte at hun godt nok var sej, jeg havde hylet som en pisket, hvis det var mig, der havde ligget dér, og ikke været ordentligt lokalbedøvet, inden han begyndte at skære...
Om 10 dage skal hun ha stingene fjernet - det gør osse lidt ondt, ved jeg af erfaring - og hun får et lille tyndt ar under den ene arm. Det er bedre, end at have en stor bule. Det var vi trods alt enige om, Ældstebarn, moren og kirurgen.

Efterårssæsson

Nu varer det ikke længe. Nu er det snart ovre.
HØSTEN.
Som har voldt store kvaler og mange stressede timer, den er nu næsten i hus, og der kan åndes lettet op! Hold da op! Sikke en fest!
Samtidigt med, at høsten nu snart er ovre, har jeg indledt min foredragsvirksomheds-efterårssæsson. Det startede sådan set allerede i dag - et par dage før den 1. september, som plejer at være der, skæringsdatoen er. Men ugen er rigtig nok.
De kommende 3 måneder har jeg henved 10 foredrag fordelt med ca et om ugen - nogle uger er der ingenting på programmet, og så vil jeg sætte mig, med uldsokker på, og tæpper om måsen, og skrive. Ja. Det er det jeg vil. Og så vil jeg glæde mig.
Glæde mig, til det igen blir sommer... og høst og sådan...