fredag den 29. januar 2010

Samsø

- er blevet kørt tynd.
Der er ikke en turist. Kun os.
Vi er osse turister (- men vi føler os lidt hævet over sommerens hob af blegfede børnefamilier) og det har været en fantastisk tur rundt på hele øen.
Nu har vi fået os anbragt - med hver sin nyindkøbt bog, SAMSØE-pigen har fået lys i hatten - og livet nydes med friskbrygget kaffe, skænket af GUF BRUNDBY-ROCKHOTEL.
Vi skal hjem i morgen.

tirsdag den 26. januar 2010

CDF 2040

Nilfisk Family... og problemet er poserne....
Hvorfor har jeg ikke bare en helt almindelig gængs støvsuger, men en industrimaskine???
Det kan man jo så spørge sig selv om, når man inden man nogensinde for begyndt på støvsugerjobbet må konstatere, at posen er fuldstændig fuld, og at der bare ikke lige var flere på lager...
Nu skal jeg afvente at Lysmesteren og hans søde ekspedient ringer tilbage - om et par dage - og fortæller mig, at de kan afhentes... tsk tsk!

søndag den 24. januar 2010

Dejlige mænd

Lene Noer har gjort det igen - anden udgave af billedet "Det er bare mænd" - hér i en mindre udgave end det, jeg har hængende på min væg. Faster Fifi fik den mindre udgave til sin 50 års fødselsdag - Fantastisk med mænd med bare numser!!