lørdag den 19. april 2008

Ikke alt er


hvad det gir sig ud for at være...

således erfarede jeg tidligere i dag, at fin tør jord kan gemme på sump/dynd i uforudsete mængder og højder... Jeg sad pludselig i blæver til godt op over knæhøjde...
Og jo, det var temmelig koldt at gå de 800 m hjem fra engen!
Og jo, hestene stod og kiggede på mig, som om jeg var åndsvag - de ved godt, hvor de ikke kan gå.
Og jo, der kommer snart føl...

torsdag den 17. april 2008

Et underligt tomrum

opstår af sig selv i min hjerne, når jeg ved, at jeg er færdig med noget og endnu ikke ordentligt i gang med det næste.
Opgaven består i fuld koncentration, fuld selvtillid og fuld mave.
Det sidste er langt det letteste!

onsdag den 16. april 2008

Motions Marianner!!

Der har været afbræk i Mariannernes motionsmelodi.
Pga. Sørøver-ar, skiferie, Påske og andre praktiske problemer.
Nu er vi i gang igen.
I dag har vi svømmet 1000 m.
Det gør vi også i næste uge.
I mellemtiden vil jeg overveje at få kontaktet min doktor, så jeg kan få set på mit knæ.
Måske er det det, der skal til...

tirsdag den 15. april 2008

Sørøver-ar!

Jeg græmmes over mig, hver gang jeg ser mig i et spejl.
Det gør jeg mange gange i løbet af en dag.
Mit hul-i-panden-ar ligner til forveksling et ægte sørøver-ar, og jeg har besluttet, at jeg næste gang det blir fastelavn, skal klædes ud som sørøver! Jeg mangler kun klappen for det andet øje, kravatten og træbenet...
(det med træbenet kan måske erstattes af et stift knæ? Det har jeg nemlig også udsigt til ...)

mandag den 14. april 2008

Jeg har lovet

at jeg bliver færdig i dag.
Med at redigere og rette i mine noveller for sidste gang.
Det er stort arbejde.
Sjovt? Nej. Underligt? JA!!!
Man kan se alle sine egne fejl meget tydeligt, når det er 3 uger siden, man sidst så og læste i dem.
Det er nærmest rædselsvækkende!!!