lørdag den 13. oktober 2012

Arkæologi er det ikke

 
men alligevel var vi noget forundrede, den majdag i 2009, da vi skulle grave et hul i haven (- det var noget med en ny olietank) og stødte ind i en hel del glasflasker, som gårdens tidligere ejer tilsyneladende havde skaffet sig af med... i jorden. Nu forgår glas ikke så let, så vi havde rig lejlighed til at studere, hvad den gode Jacobsen havde drukket/spist og hældt i håret...
Der var foruden en mængde whiskyflasker både ketchup og hårshampoo, samt en flaske 4711-parfume, der stadig duftede af... 4711! Vi gættede på, at flaskerne var gravet ned i slutningen af 40´erne, og fandt i en af flaskerne et lille hæfte/tidsskrift, fra danske automobilejere - vi syntes det var fornuftigt nok, at man havde skrottet hæftet ned i en whiskyflaske... i stedet for at køre, efter at ha drukket flasken....

torsdag den 11. oktober 2012

Nacktrodeln i Braunlage

89.0 RTL Nacktrodeln 2011
 
Fotograf Lærke, uge 7, 2011
 
Vi anede ikke, hvad vi skulle opleve - men tyskere har jo ry for at være ret frimodige - så vi blev ikke skuffede - der var ALT hvad mandehjerterne kunne rumme af bare damer... Det foregik i bidende lige omkring 0-graders kulde - og jo, de var halvnøgne! Jeg kan ikke huske hvem der vandt eller om vi så det - men så vidt jeg husker skulle vinderen samme aften flyves til LA, USA og til Lady Gaga koncert....
Sååååeh, ville jeg nok osse overveje at stille op - altså. Hvis jeg havde været 25.

onsdag den 10. oktober 2012

Den, der gemmer til natten

gemmer på.... katten..
Nåerh... hvor er de søde! Det sidste kuld killinger i 2009, inden Sofinemis valgte at slå sig selv ihjel på landevejen, 10 år gammel... Jeg kan ikke huske, hvor de endte, de to her, men mon ikke det var Isabella og Christian (ja, opkaldt efter de royale af samme navn)...
Pt. muntrer vi os med Sylvester - hankat, fra Mors, temmelig dum, men en genial musefælde, trods alt... det skal han ha...

tirsdag den 9. oktober 2012

Hahahahahaaaaaa

Billede fra Island 2009 - PB og mjø´s forsyning rakte desværre ikke hele turen - vi havde ellers stoppet rygsækkene med alt, hvad vi kunne! Og HØNEN - hønen gives til den person, som har udmærket sig på særlig vis... styrt, umådehold, afsidning på forkert tidspunkt, utidig opførsel, eller det modsatte, for godt kammeratskab, idérigt engelsk eller lignende, der har moret selskabet behørigt...

mandag den 8. oktober 2012

Konceptet: dagens billede

Jeg har tænkt på, som en slags overspringshandling, om det er en idé at begynde at sortere/ kortlægge/bortskaffe den store mængde billeder jeg, gennem de sidste par år, har fået samlet på min pc... (Det er en bærbar en af slagsen, og i princippet kan jeg have den med overalt, billedemængden underordnet). Jeg kunne, hver eneste dag, finde et gammelt billede frem fra mapperne, og sætte det op hér på bloggen, for derefter at slette det i mappen. På et tidspunkt vil alle billederne i teorien være forsvundet ud af min pc, og dermed ha skaffet mig betydeligt mere plads på samme, plads, jeg kunne og kan bruge på at lægge  nye billeder ind... en spiral, en skrue uden ende, men med et godt formål, og en god virkning.
Udvælgelsen af billederne skulle så foregå på et bestemt tidspunkt af døgnet, efter et bestemt princip, og kunne f.eks. være det billede, som kører i kanten af mit skrivebord, det diasshow, som man nogengange fanges i, og følger med i, selvom man laver noget andet...
I dag blev jeg eksempelvis optaget af de billeder, der stammer fra "sommer 2009, summarum"- albummet.
Det kunne også være kriterier, der var helt anderledes, man udvalgte fra... smukkeste billede, grimmeste, mest rystede, portræt, natur, dyr, situation, bog-materiale, eller noget helt andet...
I al sin enkelhed tror jeg, vi starter med et nytårsbillede:

Jeppe og Maja, 2009
 
Titel: glade på kommando!