Den var BLÅ

Og Sigurd valgte først. Og Sigurds storebror Jesper skar kagen for - og vi blev blå i munden og på fingrene, som om vi havde drukket sluch-ice, selvom vi kun fik grønne og røde sodavand og kaffe og blå gajol til de voksne. Det var en dejlig eftermiddag - den dag Sigurds Traktor udkom!!

Laangt om længe

udkommer Sigurds Traktor officielt i dag! Der er så kun tilbage at vente på, at den samlede verdenspresse skal indfinde sig! Imens har jeg inviteret et par unger på kagemand. Traktorkagemand.

På billedet ses forfatter og illustrator foran en temmelig stor NH.

Uhhh - jeg elsker traktorer!!

Frontlæssere

har jeg hørt medhjælpende ægtefæller i landbruget omtalt som!
Det var ikke ment som en fornedring!
Nej, der var tale om en klar udmelding, der anerkendte kvindens stilling og position som familiens absolutte kraftcenter! I front og aldrig bange for at tage læsset. Både mht. det arbejdsmæssige i bedriften, men også mht. bløde familiemæssige relationer. Jeg kan vist ikke hævde, at jeg er frontlæsser i bedriften. Men jeg er nærmest bulldozer i familiemæssig henseende...

Kvindehjernens kollektive kollaps

Sådan kan man vist godt udtrykke sig i forbindelse med Tupperware-parties! Man mangler intet, skal intet købe, og alligevel ender man op med at sidde og skrive potter og dimser og låg og skrælleaggregater på bestillingslisten til damen, og det for flere hundrede kroner... Jeg spør nu, bagefter, i bagklogskabens ulideligt klare lys: Hvorfor?

Juletræet

på fronten af den Tupperware-madkasse, som jeg ikke købte i går til Tupperwaredemonstrationen kunne vippes, så der kom et nyt juletræ frem. Først var det et juletræ uden gaver under. Så blev det til et juletræ med gaver under. Jeg vælger klart det sidste!

September, oktober, november, november...

november, december. 14 måneder består år 2007 af. November er lige startet. Det siler ned. Gårsdagens svage minde om en slags indian summer er skyllet væk, og nu er det gråt i gråt.

Kongens Fald

Jeg har været ude at køre i dag - Helt til Aalborg og retur, og 2 gange har jeg passeret Johs. V. Jensens mindesten ved Farsø. Der er noget ved Johs. V., som jeg er meget fascineret af - nemlig hans evne til at få selv teenagere til at læse bogen færdig - jeg blev til min konfirmation i 1980 givet Kongens Fald, og det er den bog, jeg har læst flest gange i mit liv, og som jeg stadig kan få noget ud af at læse... Jeg opdager nye "ting" i den hver gang. Det er forunderligt!

Hvad man ikke ser!

På billedet ses en enkelt rytter, alene i landskabet, på Urhøjene i NordSalling. Hvad man ikke kan se, er, at der bag fotografen står yderligere 21 islandskeheste incl. ryttere - og sådan er der så mange historier, der gemmer på en sandhed, vi ikke kan se!