onsdag den 2. september 2009

Havenisse

I går - tilskyndet af det fine vejr - var jeg i haven. Jeg fik klippet alle mine engelske roser fri for frugt og visne blomster. Jeg ordnede mine Sct. Hans urt´er og lugede på grusvejen over voldgraven...
Nu er der så bare dét, at jeg gerne ville fortsætte lidt i dag... Ude ved drivhuset trænger urtehøjbedet alvorligt til hjælp, der står tidsler i meters højde, hønsetarm har bredt sig fælt og græsset vokset ind over lavendlerne.
Men så regner det selvfølgelig!
Typisk.

mandag den 31. august 2009

Brasiliansk morgentempo


er noget nær ikke eksisterende. Der er simpelthen ikke noget tempo. Ej heller flere tempi.
Men jeg tror nu alligevel at Daniel, min brasilianske søn, har lært noget i den måned han har været her. Han har for det første lært at sige godmorgen, tak for mad, i lige måde og tak.
Og så er det lykkedes os at lære ham, at om morgenen er han helt afhængig af ... sig selv!
Som en ekstra service, står jeg op kl 0600, smørrer hans madpakke og ser efter at han kommer ud af røret kl. 0640, så han kan nå bussen kl 0655. Han skal selv cykle de 1500 meter fra gårdsplads til Landevejen, og med 15 minutter, burde han kunne nå det flere gange.
Det kan han så ikke.
Han er så langsom, at misser han en omgang med pedalerne, så vælter cyklen med ham!
Vi overvejer at sætte Duracelbatterier i ryggen af ham, for dem han har med hjemmefra, er vist ved at være ret flade...

søndag den 30. august 2009

Vejret

er ikke noget, vi gider snakke om. Bondemanden siger, han får stress. Vi er jo ellers færdige med at høste, skulle man synes, men nej, det er ikke dét! Det er alt det, man ikke kan lave i marken, når det vedholdende vil regne, i dagevis!, uden stop, og bare være vådt.
Det er alt det, man ikke kan, man får stress af at tænke på...