mandag den 15. januar 2018

Udgivelsen i marts

nærmer sig - og jeg læser korrektur på "Gudruns Arv".
Det er både skræmmende og fint. Jeg glæder mig over mine hovedpersoners liv, deres trængsler, deres sejre, deres børn - for sådan nogle får de nemlig, her i anden bog om De Tavse Vidner.
Jeg har sådan set kun et problem: jeg vil gerne skrive endnu mere om dem, Asger, Maren og Rasmus og Gudrun, men jeg har besluttet mig for, at et helt anderledes projekt skal gøres færdigt først. Også et bogprojekt. Men de tavse trækker i mig, kan jeg mærke, mens jeg skriver kommaer, flytter afsnit og retter trykfejl i den opsatte tekst.
Uha.
Bare jeg ikke falder i "middelaldergryden"... Eller, måske skal jeg bare falde i, flyde med, få dem aflivet af alderdom, og givet dem oplevelser, sådan som jeg tænker, de kan have været i Aalborg, Selde og på havet, der midt i 1500-tallet...
Nå, men nu må jeg videre. Med Gudrun. Og hendes arv...

søndag den 7. januar 2018

Et fint, knasende sprødt og godt Nytår

er allerede så godt i gang, at jeg indimellem ønsker, jeg kunne spole tiden bare en kvart omgang tilbage...
Hos os gik julen og mellemjulen og nytårsfejringen næsten ud i et, og det var herligt og dejligt og hyggeligt og sjovt og trættende og kors, hvor lavede jeg meget mad, og serverede mange måltider, som jeg forinden havde planlagt og handlet ind til. Jøsses!!
Det er selvforskyldt plage, jeg ved det.
Men jeg elsker det!

Siden Nytåret har vi nået en udenlandsk business-rejse og hhv. Nytårskoncert og Nytårsflyvning... Jaja, vi laver en rimelig fordeling af opgaverne, når de falder sammen, og jeg tog straks koncerten på mine skuldre!
Jeg er normalt ikke sådan en, der skal have musik og støj omkring mig hele tiden, faktisk kan jeg rigtig godt lide at sidde i fuldstændig stilhed. Men når jeg sådan har været til nytårskoncert med klassiske musicalnumre, jazz, viser, fællessang, Lumbye, trompeter, saxofoner, fløjter, klarinet, guitar, trommer, klaver og violin, så smiler jeg over hele ansigtet og tænker, at jeg måske burde omgive mig noget mere med musik!
Man kan ikke være sur eller i dårligt humør, når man synger! Man kan måske godt komme til at stortude i kirken under salmesang, hvor man er rigtig trist, men sådan, normalt, så lader musikken glæden overtage, og det er svært at vende mundvigen nedad, mens man synger.

Og opfyldt af optimisme, har jeg påbegyndt planlægningen af den kommende uges gøremål, der så starter SÅ trist, at jeg ville ønske, jeg kunne noget med musik!
Jeg skal til tandlæge... Ikke noget, jeg normalt er ked af, men med stigende alder må jeg sande, at vendingen "du er nok kommet i reparationsalderen" er en tilstand, der er permanent.
F...
6-årskindtænder der er fyldt ud med sølvplomber af børnetandplejen i 70´erne holder ikke evigt!
Av.
Jeg lover, jeg ikke bider den søde tandlægedame i fingrene. Men jeg har lyst ...
Jeg må hellere forberede noget musik til bilen, så jeg smiler når jeg kommer, og noget musik til ørerne, der kan overdøve pinen, mens jeg ligger i stolen, og noget musik til bagefter, hvor jeg forhåbentligt så trods alt kun har lommesmerterne i behold ...
Godt Nytår!