Hildegard

hedder den bog, jeg har været væk i, i ca. det sidste halve døgn. Den er skrevet af AnneLise Marstrand-Jørgensen, og jeg fik den ved et tilfælde...
Ja, tilfælde og tilfælde ... jeg glemmer oftest at afbestille månedens bog i bogklubben, og derfor modtager jeg indimellem bøger, som jeg ret beset ikke ved noget om på forhånd, og som jeg så, oftest, sætter i reolen og tænker, at dén får jeg nok læst engang ved lejlighed... Hildegard kom i går. Jeg skulle lige se de første par sider, men det greb om sig. Nu er jeg færdig. Og kan man lide middelalder, nonner og munke, overtro, religionsbesværligheder, øvrigheder og et smukt sprog... så er den bestemt et bekendskab værd!

DRivhus

I dag har jeg plantet! 13 tomatplanter, 8 chili og 2 peber-planter i sækkene i drivhuset. Der var næsten 40 grader fugtig-varme derinde, da jeg ved middagstid slog døren op, og begyndte på det hyggeligste arbejde i verden: At plante. Jeg håber, jeg får rigtigt mange tomater og endnu flere røde, stærke chilier ud af anstrengelserne...
Jeg havde engang en dansklærer, (han hed Johan), der sagde noget vigtigt, som har fulgt mig siden. Han sagde, at hvis alle danske smørger deres skjorteærmer op, og kradser på underarmen, så vil vi alle være bønder, inden vi når ind til benet. Det tænkte jeg voldsomt meget over dengang, i 1986, og jeg tænker på det hver eneste gang, jeg går i min køkkenhave og roder. Der er intet, der i den grad tilfredsstiller mennesket, som at få noget til at gro! Og vi er alle bønder i hjertet. Om ikke andet, så i hvertfald, når vi planter i haven, i køkkenhaven, i drivhuset.
At få noget til at gro...
DR har på deres web en henvisning til Litteratursidens bog-anbefalinger, hvor litteratursiden.dk har lavet en dejlig anbefaling af Bondefanget. Jeg håber inderligt, at jeg får rigtigt meget ud af dét DRivhus osse!

Dobbelt man

Det her er Lóa. Hun er 5 år og hun har den skønneste man. På billedet her, kan man rigtigt se, hvordan den næsten er lige stor til begge sider af hendes hals. Hun er tilmed fantastisk sjov at ride, hun tölter gerne, galopperer blødt med lange skridt, og skridter raskt fremad, selv som den forreste i en flok, det til trods, at hun ikke er redet ret meget, og burde holde sig lidt tilbage. Det gør hun ikke.
Jeg burde nok få hende kåret. Men det tager en endeløs række af timer at træne både hest og rytter op til kåring. Den tid har jeg ikke. Jeg er heller ikke selv dygtig nok. Men måske... måske skal jeg betale mig fra det? Lade en anden gøre det, og få hoppen kåret...
Det overvejer jeg. Jeg overvejer det seriøst.
Hun er så smuk.