mandag den 19. januar 2015

Brilleabe med hængepatter

Jeg kan pludselig se igen. Skærm- og læsebrille. I dyreste domme, moderrigtig designerbrille, med over 2,5 på begge øjne og med tilpasning for bygningsfejl. Bondemanden mener, han kan finde flere steder, der er bygningsfejl, men heldigvis har han først fundet dem, lææænge efter de tre måneders prøvetid.
Der er også andre steder, det begynder at knibe med bemeldte vare. F.eks. er det påkrævet, at frisøren besøges hver 6. uge, eller endnu tiere, for at skjule hvad nogen ved, andre fortrænger, nemlig at håret får et umiskendeligt gråligt skær, efterhånden som man nærmer sig "halvgående". Halv-halvfems er passeret, og det var faktisk dér, det begyndte for alvor...
Der er også noget med depoterne. De begynder at søge længere og længere ned mod basis, og nogen forsvinder helt! Teenagedøtre hviner "Squat, mor, squat!!", og jeg står sådan lidt og tænker, at det gider jeg sgu ikke. Det er første gang i mit liv, jeg ikke behøver bekymre mig om min røvs størrelse, men jeg har da bemærket, at den bliver let indfalden... Til gengæld sætter hvert eneste stykke kage, jeg så meget som tænker på at indtage, sig på min mave... Og for at det ikke skal være nok, så er tyngdekraften (med dags varsel) begyndt at gøre krav på min barm... Se, dét er træls! For, for at modvirke, skal man ikke kun i fitnissecenteret tre gange i ugen, man skal også have bh´er med ekstra støtte, og man må efterhånden sande, at dagen hvor man står med "to teposer med en femmer i hver" rykker nærmere og nærmere ...
Samtidigt er det med en vis stolthed, at jeg kigger mig selv i spejlet. Tænk engang. Tre-fire graviditeter, og ikke et eneste strækmærke. Otteogfyrre år, og stadig i stand til at lave "planken" i 1½ minut, løbe 4-5 km uden stop (om end i luntetempo), sidde i timevis i en sofa uden at falde i søvn, og stadig en nogenlunde habil hestehvisker og rytter.
Hm. Det går tilbage. Til hængebug og hængepatter, fald røv, blomkålslår, bingo-vinger og kalkunpludder under hagen. Jeg gør, hvad jeg kan for at imødegå tendenserne. Men på den anden side - der er sgu ingen, der slipper uden men. Levet liv giver buler og ar, slap hud og blindhed i varierende grad. Til gengæld VED man alt! Og det er slet ikke så ringe endda!