mandag den 15. januar 2018

Udgivelsen i marts

nærmer sig - og jeg læser korrektur på "Gudruns Arv".
Det er både skræmmende og fint. Jeg glæder mig over mine hovedpersoners liv, deres trængsler, deres sejre, deres børn - for sådan nogle får de nemlig, her i anden bog om De Tavse Vidner.
Jeg har sådan set kun et problem: jeg vil gerne skrive endnu mere om dem, Asger, Maren og Rasmus og Gudrun, men jeg har besluttet mig for, at et helt anderledes projekt skal gøres færdigt først. Også et bogprojekt. Men de tavse trækker i mig, kan jeg mærke, mens jeg skriver kommaer, flytter afsnit og retter trykfejl i den opsatte tekst.
Uha.
Bare jeg ikke falder i "middelaldergryden"... Eller, måske skal jeg bare falde i, flyde med, få dem aflivet af alderdom, og givet dem oplevelser, sådan som jeg tænker, de kan have været i Aalborg, Selde og på havet, der midt i 1500-tallet...
Nå, men nu må jeg videre. Med Gudrun. Og hendes arv...

søndag den 7. januar 2018

Et fint, knasende sprødt og godt Nytår

er allerede så godt i gang, at jeg indimellem ønsker, jeg kunne spole tiden bare en kvart omgang tilbage...
Hos os gik julen og mellemjulen og nytårsfejringen næsten ud i et, og det var herligt og dejligt og hyggeligt og sjovt og trættende og kors, hvor lavede jeg meget mad, og serverede mange måltider, som jeg forinden havde planlagt og handlet ind til. Jøsses!!
Det er selvforskyldt plage, jeg ved det.
Men jeg elsker det!

Siden Nytåret har vi nået en udenlandsk business-rejse og hhv. Nytårskoncert og Nytårsflyvning... Jaja, vi laver en rimelig fordeling af opgaverne, når de falder sammen, og jeg tog straks koncerten på mine skuldre!
Jeg er normalt ikke sådan en, der skal have musik og støj omkring mig hele tiden, faktisk kan jeg rigtig godt lide at sidde i fuldstændig stilhed. Men når jeg sådan har været til nytårskoncert med klassiske musicalnumre, jazz, viser, fællessang, Lumbye, trompeter, saxofoner, fløjter, klarinet, guitar, trommer, klaver og violin, så smiler jeg over hele ansigtet og tænker, at jeg måske burde omgive mig noget mere med musik!
Man kan ikke være sur eller i dårligt humør, når man synger! Man kan måske godt komme til at stortude i kirken under salmesang, hvor man er rigtig trist, men sådan, normalt, så lader musikken glæden overtage, og det er svært at vende mundvigen nedad, mens man synger.

Og opfyldt af optimisme, har jeg påbegyndt planlægningen af den kommende uges gøremål, der så starter SÅ trist, at jeg ville ønske, jeg kunne noget med musik!
Jeg skal til tandlæge... Ikke noget, jeg normalt er ked af, men med stigende alder må jeg sande, at vendingen "du er nok kommet i reparationsalderen" er en tilstand, der er permanent.
F...
6-årskindtænder der er fyldt ud med sølvplomber af børnetandplejen i 70´erne holder ikke evigt!
Av.
Jeg lover, jeg ikke bider den søde tandlægedame i fingrene. Men jeg har lyst ...
Jeg må hellere forberede noget musik til bilen, så jeg smiler når jeg kommer, og noget musik til ørerne, der kan overdøve pinen, mens jeg ligger i stolen, og noget musik til bagefter, hvor jeg forhåbentligt så trods alt kun har lommesmerterne i behold ...
Godt Nytår!

mandag den 13. november 2017

Gudruns Arv

Der er kommet forslag til forside. Jeg har sådan en lyst til at vise den. Mest fordi jeg ikke kan vente, men også fordi, jeg er sikker på, den er helt rigtig!
Så nu gør jeg det. Viser det forslag, Svetlana har lavet til mig, og som måske bliver tunet i farverne, tilrettet i skriften og andre småting, men som i sit væsentligste udtryk holder formen.
Jeg skal ud at holde foredrag i aften. På Stenalt Gods. Ejet af Bjørn Andersen Bjørn i 1500-tallets begyndelse.
Bjørn Andersen Bjørns hustru hed Anne Friis. Hun blev enke, og siden gift med Ove Vincentsen Lunge Dyre til Tirsbæk, som i 1524 til 1540 ejer Kjeldgård.
Bjørn og Anne Friis' datter hed også Anne. Anne Bjørnsdatter. Hun var gift med Niels Kaas til Staarup Hovedgård, og mor til den Niels Kaas, der ender som rigsråd og kansler i slutningen af 1500-tallet, og rådgiver for den senere Kong Chr. den 4....
Jaja, lidt royal  har man lov at være, og her kommer billedet af forsiden, som er i spil til den udgivelse, jeg glæder mig lissåmegetsomtiljul til!

mandag den 30. oktober 2017

Ikke Rasmus, men Gudrun

Ja. Nu er det ved at indhente sig selv, det hele, altså manus'et til De Tavse Vidner - anden bog. I stedet for Rasmus -- har redaktricen og forlæggeren og forfatteren enedes om titlen "Gudruns Arv" - ja, for det er jo sådan, det er. Gudrun bliver en vigtig del af Rasmus' liv, og arver såatsige det halve kongerige og en hel del besvær...
Hæhæ...
Jeg er lettet og glad og tilfreds - afleveringen sker til tiden, deadline overholdt af forfatter og redaktricesmedlæserdamen, og jeg er altså glad. SÅ glad!
Nu må det godt blive Jul. Både i virkeligheden, i 2017 og i Gudruns Arv, i 1554 eller deromkring...
I morgen får forlaget manus - og så er det bare at afvente!! Vente. Til foråret. 2018.
Så "kom Jul, kom sne, kom gaver" som Bamse siger/sagde. Jeg er klar!

mandag den 23. oktober 2017

Bogafleveringsfristsindhentningsterapioverspring

I disse dage, efter først en uges intensivt ophold på Hald Hovedgård med meget redigering, dernæst en uges total afslapning i Norge (kun lidt skriveri) er "Rasmus' Arv" nu i den sidste fase af sin tilblivelse. Det vil i praksis sige, at jeg skriver til, om, sletter og flytter rundt på alt det, jeg i virkeligheden allerede har skrevet færdigt. Det er denne del af en romans tilblivelse, jeg hader allermest... Som i H A D E R...
Det er frustrerende, at man kan blive ved med at finde sine egne fejl.
Det er irriterende, at man ikke kan finde ud af at skrive helt færdig.
Det er virkeligt sørgeligt, at man snart skal aflevere sin "baby" og lade andre vurdere, om man har gjort sit arbejde godt nok...
På den anden side, så er det rart med en deadline.
Det er dejligt, at man snart kan sige katjiiiing og sætte flueben.
Det er opløftende at vide, man har gjort sit bedste.
Og det er fantastisk at få fornemmelsen af, at man snart får sin frihed tilbage...

Den frihed vil jeg bruge konstruktivt. Har jeg bestemt.
(Jeg kan jo altid bestemme om)🙈

torsdag den 28. september 2017

Limfjordegnens Litteratur Samvirke på Galleri da Winti

Limfjordegnens Litteratur Samvirke holder sin årlige litteraturdag søndag den 1. oktober kl 13.30..
I år sker det på Da Winti  i Selde, altså lige her, lige om hjørnet, hvor jeg bor. Om det er på Da Winti fordi jeg er foredragsholderen...hmmm..... ja, det er det sikkert... fordi jeg så ikke skal ud og køre langt, men også fordi, Selde faktisk har en masse at byde på, det til trods, at vi kun er 350 indbyggere...
Dagen før, altså lørdag den 30. september, er der fernisering på årets kunst i Skulpturlandsby Selde - og det er videokunst her i 2017. Og videokunsten kan ses på udvalgte steder rundt om i vores landsby, fra den 30. september og frem til 17. december.

Nå,  men tilbage til LLS.
Jeg er "kommet til" at love formanden, at jeg vil holde foredrag om De Tavse Vidner. Faktisk blev jeg overtalt, og da det skete, var jeg slet ikke så langt fremme i kalenderen, at jeg kunne overskue hvor og hvor langt nummer to ville være, på det her tidspunkt...
Og det bliver min svøbe. Jeg skal holde oplæg/foredrag om en bog, jeg skrev og udgav for over to år siden, og på hvis skuldre, jeg har stået lige siden... to´eren er på vej, den er næsten skrevet færdig, og det er to'eren, der rumler i mit hoved...
Jeg overvejer mulighederne - finde et bedaget stykke notatpapir og starte dér... skrive lidt til og trække lidt fra... jeg har jo holdt foredrag om bogen før... eller skal jeg simpelthen bare starte ved den dag, bogen udkom.... og fortælle om alt det, De Tavse Vidner har gjort ved mig... skal jeg læse udvalgte steder op, krydre med mine personlige favoritter, beskrive tilblivelsesprocessen, bagkanten, og alt det, der følger med, når man bliver forfatter til en historisk roman... Om at man tillægges stor indsigt, som man ikke føler man har, at man bliver bedt om at være ekspert, uden at turde sige nej... om at man kæmper med hvert eneste ord, og har et had-kærligheds-taknemmelighedsforhold til sit forlag, og en svag fornemmelse af, at tingene drejer i en retning, man ikke havde planlagt, da man startede, og at man faktisk aller-aller helst vil blive i sin hule og skrive, i stedet for at skulle ud og optræde med sit hjerteblod...
Jeg ved godt, der følger foredrag med i kølvandet på en bog. Det er ligesom det, der er mit arbejde. Jeg skriver bøger og holder foredrag. Bum.
Men der er lang vej, fra jeg siger ja, tak til jobbet, og så til det skal materialiseres/effektueres og jeg kan imellem tiden godt glemme, hvor nervepirrende og angstprovokerende det er. For det er det.
Gør man det nu godt nok. Forstår tilhørerne, hvad man forsøger at sige, siger man det nu kunstnerisk nok, klogt nok, interessant nok...

Nå. Men det er et dejligt møde. Der er lokale limfjordsforfattere, der er lokale limfjordsinteresserede læsere, der er kaffe og kage, og nej, det bliver nok ikke helt så slemt, som jeg forestiller mig, lige nu...
Du kan købe din billet ved indgangen, og det starter kl 13.30..
Man kan også melde sig til hos Per T Mouritsen på 97572144 eller mail per.mouritsen@privat.dk

mandag den 25. september 2017

Så ruller Sigurds Traktor og Petras Ko igen!!

Ej, hvor er det herligt!
Det er faktisk helt fantastisk at være forfatter til to så dejlige bøger - især når det igen er lykkes at genudgive. For godt 14 dage siden udkom Sigurd og Petra for hhv tredje og anden gang, siden de første gang ramte boghylderne tilbage i 2007 og 2006!
Sigurd har ti år på bagen, men han er stadig lige skøn, og de tilbagemeldinger vi har fået i årernes løb, har nu fået os til at genoptrykke, så det atter er muligt at købe bogen.
Og nu vi var ved det, så tog vi Petra med...
Nu sidder der nok nogen og tænker... hmmm.... hvorfor har I ikke genoptrykt Signe-Maries Høne så?
Ja, hvorfor har vi ikke dét?
Svaret er simpelt: Det handler om økonomi (og dét er kedeligt!) og så det faktum, at det typisk er Sigurds Traktor, der har været efterspurgt...
Men nu kan du altså købe Sigurd og Petra, du skal bare skrive til mig, så sender jeg bøgerne...
Og ja, der er mindre end tre måneder til Jul (bare til info).
Hvis du bor i nærheden af Skive, så har Hans Jørgen i Skive Boglade og Boghandleren i Nyk. Mors bøgerne på hylderne, men ellers kan du, som sagt, blot skrive til mig, hvis du ønsker at købe bøgerne.

Bondemanden er ved at dåne over de mange kasser, der pt står til parade i vores entre. Jeg synes nu, det er helt hyggeligt...