tirsdag den 10. februar 2009

Op mod to ÅR!!!

I dag var turen til overlægetjekket og aflevering af krykker kommet.
Overlægen gjorde Bondemanden opmærksom på, at der kan gå op mod TO ÅR, førend han ikke mærker noget til den itugåede akillessene længere.
To år.
Jeg synes, der er længe til TO år.
Men krykkerne fik de tilbage...

mandag den 9. februar 2009

Prutteafgift


Skattekommisionen har foreslået, at der lægges afgifter på køer og søer.
Det er deres prutter, man skal betale for.
Cirka 600 kr./år/ko eller so.
Jeg tænker, at der måske burde lægges afgift på, hvor geniale idéer skattekommisionen har lov til at komme frem med! Jeg har da sjældent hørt noget så forfærdeligt morsomt. PrutteSkat... Det blir næsten ikke bedre!

søndag den 8. februar 2009

Krykkernes skridt i sne

Og det ligner sne og det er sne, men sekundet efter man troede, at landet blev ramt af den værste snestorm siden 2007, så skinner solen fra en blå, blå himmel.
Jeg har været ude at lufte hund og mand i dag. Krykkerne spadserer uden krykker udendørs... joh, joh! det går fremad! Og heldigvis for det.