torsdag den 17. december 2009

Rullepølserne

ligger nu i pres.
To store, i krydderlage saltede, indviklede med hhv rødløg og skalotte + persille, kogte og nu i presserne sat på køl, rullepølser af egen avl. Det glæder vi os til at smage i morgen! Uhmmm...

onsdag den 16. december 2009

Glögg

er en Gudedrik.
Jeg har kogt ekstrat.
På eksotiske krydderier. Koriander, peber, muskatnød, kanel, allehånde, enebær og ingefær. Økologisk citron, og kildevand.
I aften kommer der gæster og ekstraten skal spædes op med rødvin, portvin og rosiner, der har slikket sol & snaps.
Æbleskiverne kommer alle sammen ud af den samme fabrik. Så jeg har købt dem de havde i Brugsen - jeg gider ikke stå og bage æbleskiver til 10-12 mennesker - det er jo over 100 stk! Hvis de er gode. Og det er de hjemmelavede. Dem fra fabrikken kan man nøjes med 2-4 stk af, inden man har fået rigeligt.
Men glöggen - glöggen....