fredag den 29. februar 2008

Reality TV

klik her - så siger en klog nørd, som jeg kenn´er, at man kommer direkte til det indslag, der var om mig og mit bondekoneliv på den regionale station TvMidtVest i aftes. Indslaget varede 12 minutter.
Jeg synes, det var en okay udsendelse -
Jeg synes ligefrem, at det var en god udsendelse -
Min mor siger at jeg bandede lidt for meget. Men det gør jeg. Bander.
Gad vide, hvor dét kommer fra, mor?

torsdag den 28. februar 2008

Inter-nederen

Jeg er ved at få SPAT over ikke at kunne bruge min egen computer og tømme min mail.
Der er nedsmeltning i routeren igen igen, og jeg tror, jeg DØR af irritation inden længe.
Mine, store, unger griner og sir: Så kan du lære det - hvor sjovt tror du det er, ikke at have sin egen pc´er???
Det ved jeg nu.
Det er ikke sjovt!!!

onsdag den 27. februar 2008

Forår??


Ja, det er forår. Det er ganske vist!

Det er den 27. februar, og i morgen, eller i overmorgen,
er det i hvert fald forår!

Så Bedstefar har slået græsset i dag. Lige rundt om springvandet i gårdspladsen.

Det er forunderligt!

Forunderligt forårsagtigt.

Og der dufter af nyslået græs i gårdspladsen nu, selvom stormen hyler omkring hushjørnerne

tirsdag den 26. februar 2008

"Den dag, jeg slog min hund ihjel"


Jeg har fået at vide, at min nye novellesamling udkommer "ved den tid man drukner kattekillinger"!

Forsiden ser ud som på billedet. Bare ikke helt i samme blå farver...
Man drukner kattekillinger i maj.

mandag den 25. februar 2008

Nu tømmer jeg postkasse!

Det er en fantastisk pæn og rød postkasse, jeg har fået hængt op på min mur. Den pynter ikke på huset som sådan, og jeg ved ikke, om den er reglementeret, men nu har Posten i 2 dage puttet dagens post deri.
Så er det nok ikke helt galt?
Jeg går og venter på mit navneskilt, og mit husnummer.
Det skal nemlig være helt rigtigt, inden jeg sender et billede til Søren Ravn Jensen, PostDanmark, så han kan se, at jeg nu er reglementeret fra top til tå!

Tillykke

sagde vi inden 06.30. til vores ældste og store barn, der i dag fylder 15 år!
Hjerteligt tillykke!
Vi husker jo, som var det i forgårs, at Lærke kom til verden på sygehus i Viborg, og vi husker hendes 1 års fødselsdag, som var det i går.
Nu sidder hun ikke længere med fingrene i lagkagens flødeskum, eller piller vingummibamserne af kagemanden. Nu spiser hun pænt med kniv og gaffel og har selv bestilt sin fødselsdagsgave over nettet.
Det er mageløst!