Et stykke af min tid

vil jeg i morgen bruge på at rejse til Nykøbing Mors. Dér, vil jeg i det gamle Morsø Jernstøberi, nu Morsø Folkebibliotek, deltage i en reception for Knud Sørensen.

Knud Sørensen bliver 80 år.

Det er helt forunderligt!

Knud Sørensen er ikke gammel i mine øjne.

Han er viis.

Og han er, næsten direkte, den egentlige årsag til, at jeg skriver bøger.

Det e r da forunderligt!

sjælland tur retur

Der er mange ting jeg undrer mig over, og i særdeleshed undrer jeg mig over, at nogle folk ligesom kan tale med dyr...

Midt under min foredragsturné til Sjælland, gjorde jeg et ophold i Frederiksberg Have, hvor den såkaldte Hejremand holder til på plænen foran slottet.

Bag ham står de tåbelige fugle og står stille. Ja. Helt stille. Som om de er i trance eller noget, og fuldstændigt ligeglade med hunde og folk. De holder øje med at Hejremanden holder øje med dem - eller...

Hejremanden sendte Dorthe Nors og undertegnede et hånd-kys.

Jeg ved ikke hvorfor.

Dyrene i haven

Foruden Laki, der smutter ud under det elektriske hegn i tide og utide, og skal indfanges af sin "mor" med brød i hånd, så har vi efterhånden hørt så mange forskellige fuglestemmer, at vi vist med rette kan konstatere, at Bedstefar har ret: Det er forår!

Vi har også en stor fremmed hankat til at luske rundt langs husmurene...

Planlægning

Onsdag og torsdag aftener skal jeg holde foredrag i DLG-regi på Sjælland.

Der er generalforsamlinger hhv. på Skævinge Kro og på Holbæk Handelsskole, og jeg skal tale begge steder kl. ca. 21.

Jeg har bestilt en overnatning hos min veninde, skoleleder Anette Spang i Værløse onsdag aften.

Jeg har bestilt en café- & spadseretur med min veninde, forfatter Dorthe Nors torsdag formiddag.

Jeg glæder mig.

Mit forfatterskab

hedder det foredrag, som jeg skal holde på Salling Ungdomsskole i Jebjerg i eftermiddag.
Jeg er ved at forberede mig i detaljer.
Jeg plejer at elske at holde foredrag. I dag er det lidt med forbehold.
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan leve op til lokalbefolkningens forventninger.
Det kaldes præstationsangst, tror jeg.