Svup...

De letter lige om lidt... pladsen er så trang, at det er utroligt, at de ikke falder ud. Jeg var heldig at fange dem, lige som én møvrede sig ud mellem de andre, og faktisk sidder der en omme bag ved. Der er nemlig fem i alt.

Svalehaler

De sidder lisså tæt de overhovedet kan - jeg er ikke heeelt klar over, om de er fire eller fem - men om lidt forsvinder de ud i verden.

Svaleungerne.

De er dunede endnu, men ikke desto mindre har de fine halefjer, der stikker ud over kanten af ler-mudder-reden, når jeg går forbi. De sidder fuldstændigt stille og trykker sig kun en smule, hvis jeg blir stående for at se på dem. De har lært at skide ud over kanten... og det gør de så! Klat, klat!

Vådt i vådt

Vasketøjet, som blev hængt ud på snoren i går eftermiddags, hænger der stadig. Nu er det ikke bare vådt, det er fuldstændigt gennemblødt! Jeg går og overvejer, om jeg skal tage det ind (og køre det en tur på vaskemaskinens centrifugeringsprogram) eller om jeg skal friste skæbnen, og lade det hænge endnu et døgn... det kunne jo være, det klarede op?
Om 4 dage klarer det i hvertfald op for familien Jørgensen - så er vi alle samlede igen: Lærke kommer hjem fra USA!!!
Hun har det hårdt lige i disse dage - hun skrev i en mail, at hendes øjne var helt hævede af at græde!!! Hun siger jo farvel, til venner og veninder - hele tiden - for nogen rejser på ferie, og andre når hun bare ikke at se igen, inden hun selv rejser.
Jeg synes, det er fantastisk at tænke på, at hun om 4 dage står i Karup og græder glædestårer over at være hjemme igen!! 11 måneder og 6 dage - dét er ret lang tid, at undvære at barn, og jeg kommer sikkert til at blande mig i alt det våde... af glæde og lettelse over at have hende hjemme igen!!