fredag den 18. marts 2016

Påskepip

I dag starter den 10 dage lange påskeferie, hvis man går i skole/ er under uddannelse.
Så om ikke ret mange timer, myldrer det ind på matriklen her, først drengebarnet med alt sit vasketøj, og om et par dage, Faster Fifi og Co., gonnok kun til måltider og hygge, og Askeonsdag vælter to smukke døtre ind i huset og fylder hver en krog med latter, fnis og forlangender om nærvær.
Jeg har meldt mig på det hold, som skal være i Seldeco, (foreningen i Seldes fysiske butik), i mange timer i løbet af Påsken - og jeg glæder mig. Der kommer rigtigt mange mennesker forbi, og jeg elsker at snakke og fortælle om det fantastiske, der sker i vores landsby, og i omegnen.
Og så er der påskefrokost, skidne æg og en fødselsdag, og sådan almindelig hygge med venner og familie... ihhhh, hvor er det skønt!
Og fordi jeg rider med præsten, tænker jeg, at det vil være på sin plads at gå en tur i kirke - bare fordi. Noget troende menneske er jeg ikke, men at synge og have rum til bare at sidde, dét tager ingen skade af, heller ikke jeg. Unger og mand vil tænke, at jeg har fået pip på mine gamle dage, men de kunne jo overtales til at gå med....
Hæhæ.
Glædelig Påske - og pip!